Analyse: Gab ved femte blik

Af Torben Sangild, kulturforsker, anmelder, forfatter og radiovært.

Disclaimer: Alt, hvad jeg skriver her, baserer sig på, hvordan tingene fremstår. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kender deltagerne, og principielt kan jeg have misforstået alt.

Luna og Anders

Det er afsnittet derpå. Mens fjerde afsnit af Gift ved første blik leverede det forventede klimaks, var femte afsnit så stillestående, at det dramatiske højdepunkt var, da Anders til allersidst truede med at “åbne for godteposen” – uden at gøre det. Hvad der er i den godtepose, beskriver han selv som 'sandheden' om, hvad han tænker om Luna, men den godtepose blev ikke åbnet, og det har jeg det lidt ambivalent med, for jeg vil gerne se sandhedssiden af Anders, men jeg ønsker virkelig ikke, at Luna skal udsættes for mere nu. Jeg tror, det er noget meget giftigt slik, han spiser, og det kan Luna ikke tåle i den tilstand.

Problemet er jo, at Anders ikke har særlig meget kontakt med sandheden. Eller også gemmer han den væk, og så krænger den sig pludselig dæmonisk ud fra et sted under den gospel-glade facade. Anders har jo hidtil fulgt gospel-formlen om at foregive henrykthed, uanset hvordan man har det, men den må briste, og derfor bliver det et meget brat skift, der rammer Luna på hendes allermest sårbare sted og efterlader hende brugt, bitter og dybt forvirret.

Så de burde blive skilt lige med det samme, men nu er de i Bordeaux, og der er tv på, så de skal da ud på en biltur sammen. Anders kommenterer trafikken, mens Luna kigger ud ad vinduet og prøver at forlade sin egen krop for at svæve hjem og ligge i fosterstilling. Endelig tager hun sig sammen og konverserer: “Ja, vi skal jo ikke nå noget.” Den slags tvetydige giftigheder kommer der ifølge Anders mange af, og det er derfor, han til sidst rasler med sin godtepose.

LÆS OGSÅ: Gift ved Første Blik-status: Skat og skat elsker hinanden, akavet kys og initativ fra Frederik

Skatmestrene (Mistina)

Ellers står det hele nærmest stille, men tv-dramaturgien tilsiger, at vi skal blive i udlandet i dette afsnit, og så må tv selv skabe indholdet. Så på bedste reality-vis beder de parrene opføre kunstige samtaler om det hotte emne, at det nu er den sidste dag på rejsen. "Nu er det så sidste dag hernede, hvad tænker du om det" har ingen nogensinde sagt til deres partner. Og vi seere er faktisk ret ligeglade med, hvad de tænker om det. Gab.

Vi står tilbage med tre par, der synes at lykkes indtil videre og kun kommer tættere på hinanden. Vi kunne kalde dem Clenriette, Mistina og Danja. De er smedet sammen og synes mere eller mindre forelskede. Men de har hver deres måde at udtrykke det på.

Michael og Christina er højenergimennesker; de rider på den samme rus af ungdommelig, naiv begejstring. Jeg må sige, at de håndterer det bedre, end jeg havde forudset efter de første to afsnit. Men det kan også være, de går for hurtigt frem. Ikke blot kalder de konsekvent hinanden for 'skat'. De siger rent faktisk allerede nu ordene “jeg elsker dig”, hvilket virker nærmest som en hybris. Jeg håber i hvert fald, de kender dybden af det udsagn bedre end Michael kan huske, hvad det er for en seværdighed, de står ved: “Altså, det er hvaddethedder et hegn for enden af hvaddethedder vejen.”

Men de er virkelig søde, og det absolut vigtigste er, at de er overraskende gode til at tale konstruktivt om farerne i deres parforholdsdynamik. Michael er ikke selvretfærdig, men vil gerne give Christina det, hun har brug for: At blive set, hørt og bekræftet. Men det er også en udfordring, for hvordan er Michael, når hverdagen indtræder, og de er i byen sammen, og han støder ind i sine tidligere Tinder-dates? Mit gæt er, at Christina let bliver jaloux. Efter fem dage synes Michael, det føles som otte år. Men han har måske heller aldrig prøvet et så langvarigt forhold.

Christina støtter ham stadig i alle hans valg; det lader til, at hun føler sig feminin, når hun kan bakke sin mand op. Men også her kan hverdagen blive en trussel, for der kommer dage, hvor hun er i underskud og ikke synes, Michael er supercharmerende, når han ikke kan forklare, hvor de er, eller bare bestiller tilfældig mad uden at spørge hende først.

Danja-kysset i pariserhjulet

I den modsatte ende af energiskalaen har vi lavenergiparret Dennis og Anja. Også de skal lade som om, de har en spontan samtale om, at de skal hjem i morgen. Dennis sætter stemningen med udtalelsen: “Det er rart at flyveturen ikke bliver så lang.” Det er et desperat tv-hold, der vælger at tage det med i udsendelsen.

Anja bakker ligesom Christina op om sin mands interesser. Men hvor Christina tog del i en rendyrket og meget højlydt begejstring på Ferrarimuseet, har Anja et mere analytisk blik på madmuseet og Dennis' madinteresse, som hun endda ser samfundsmæssige og spirituelle perspektiver i. Først troede jeg, at Anjas kommentar om det religiøse ved mad henviste til Dennis' veganerlivsstil. Men det var bare en afdeling på madmuseet, der havde det som tema.

Anja siger også, at de har svævet på en lyserød sky lige siden brylluppet. Og jeg tror på det, men det er virkelig en meget rolig sky. Så rolig, at det er et klimaks, da de kysser i pariserhjulet. Det ser lidt akavet ud, men Dennis kalder det 'naturligt'. Dog ikke mere naturligt end at også det er iscenesat på tv-holdets initiativ. Baggrundshistorien (som Dennis har fortalt i DR-baggrundspodcasten I røven af) er, at de havde kysset en del lige fra begyndelsen, bare ikke foran kameraerne.

Og måske er det dét, de er: blufærdige snarere end egentligt kedelige. Måske er der en erotisk gnist imellem dem, der går langt videre end at holde om hinanden og give akavede kys. Vi får det bare ikke at se.

De mange som mener, at Dennis nok i virkeligheden er homo, skulle måske tage at kigge på deres egne fordomme i stedet. Ja, han har en lys stemme. Ja, han bærer ikke sin krop på en særlig maskulin måde. Ja, han har et par orange cykelshorts, og det gør ikke sagen bedre, at hans bedste mandeven har et par mage til. Men lad os nu give plads til, at man kan være heteroseksuel på mange måder.

LÆS OGSÅ: Test dig selv - hvilken type fra Gift ved første blik er du?

Claus' drøm om at flyve

Der er delte meninger om, hvilket par, der er de sødeste. Jeg er på team Clenriette. De er et sted imellem Mistinas højenerginiveau og Danjas lavenerginiveau. Forelskede og intense uden at være overgearede. Og villige til at arbejde med deres forhold i dette terapeutisk reflekterende afsnit.

De får et såkaldt 'matchbrev' fra psykologerne, der opregner styrker og udfordringer i deres konstellation. For ja, der er åbenbart udfordringer. Nemlig at de begge er sårbare og kan reagere på at blive udsat for noget grænseoverskridende. De er med andre ord... mennesker. Altså, selv når deres problemer formuleres, lyder det bare som en sund parforholdsdynamik.

“Det gjorde du allerede her i morges.”

“Ja, og du var hurtig til at aflæse det.”

Par-psykologen Mette 'Undercut' Smidt kalder dem for 'et gammelt ægtepar'. Det synes jeg ikke er helt fair. De er bare gode. Jeg vil være dem. De kalder sig i øvrigt nu for kærester med en markant erklæring, der synes at glemme det faktum, at de allerede er gift.

Eneste faresignal er, at Henriette indimellem er bange for at Claus er for sød. “Det er en balancegang,” som hun siger. Lad os håbe, at Claus kan holde den. For han er virkelig, virkelig sød. Men måske også lidt barnlig? Da de skal opregne, hvilken evne, de ville ønske, de besad, svarer Henriette fra hjertet, at hun ville ønske, at hun ikke var ordblind, men bare kunne læse alle bøger. Claus svarer med en drenget kliché, at han ville ønske, at han kunne flyve. Det kunne virke som en måde at komme uden om noget personligt på. Men hans smil udtrykker, at han rent faktisk mener det, at det er noget han tit har tænkt på. Claus vil flyve, for det er et symbol på frihed.

Maja og Frederik

Så er der problembarnet Frederik tilbage – og hans støttepædagog Maja. Ja, det er hårdt sagt, men det er altså sådan, det fremstår. Frederik burde ikke være castet til dette program, da han formentlig lider af ængstelighed. Det vil sige den konstante frygt for at blive afvist, hvis han siger eller gør noget forkert. Han er ekstremt usikker og samtidig selvoptaget. Alt kommer til at handle om Frederik og om, hvordan har det, og den omsorgsfulde Maja står med en alt for stor pædagogisk opgave til, at hun kan forelske sig.

Maja siger på et tidspunkt, at Frederik er for omsorgsfuld, men det ligner ikke omsorgsfuldhed, for at give egentlig omsorg kræver et overskud, som Frederik ikke har.

Maja er Anders' modsætning. Hvor han ikke synes at tage noget ansvar for, hvad han har udsat Luna for, tager Maja for meget ansvar for, hvad der sker med Frederik.

Men de prøver virkelig. “Frederik kører bilen, og det er helt fantastisk,” udbryder Maja i sit forsøg på at finde den sjat, der kan gøre glasset halvt fuldt. Og sandelig om ikke også, han er begyndt at spørge lidt ind til hendes liv.

Frederik skal planlægge en dag for dem, og det går også OK, selv om Maja indimellem ligner en, der har så meget lyst til at tage over og gøre tingene i sit tempo. Hun kører i et helt andet gear end ham, og hendes tålmodighed er ved at slippe op. Det viser sig helt konkret kropsligt, da hun lægger bånd på sig selv for ikke at flå Frederiks iPhone ud af hænderne på ham, da han er i tvivl om, hvor de er.

Jeg er bange for, at hun (og psykolog-Mette) indgyder Frederik et falsk håb. Maja har sluppet ham, men hun har måske endnu ikke selv indset det. Frederik tror, det går, hvis bare de giver hinanden lidt plads. Jeg tror, det er for sent.

*

Og sådan har alle parrene udstukket deres bane. Lidt paradoksalt kommer hverdagen derhjemme nok til at byde på mere drama end denne sidste del af ferien. Ellers kommer tv-holdet på overarbejde med at iscenesætte samtaleemner.

Torben Sangild, 50, er kulturforsker, anmelder, forfatter og radiovært. Læs hans analyse af det forrige afsnit her