Mette Frederiksen: "Følelser skal man ikke være bange for. Jeg er det i hvert fald ikke"

SØNDAG har mødt Mette Frederiksen

Noget af det, Mette Frederiksen er mest glad for at have nået på den endnu ret korte tid, hun har været statsminister, er undskyldningen til Godhavnsdrengene.

– Det var en stor begivenhed i sig selv, fordi vi endelig fik sagt undskyld til nogle voksne, som har lidt ufatteligt overlast som børn. Men jeg synes også, jeg har kunnet mærke på mange danskere, at det er blevet en fælles begivenhed, fordi den fortæller noget om, hvem vi vil være som danskere sammen, forklarer hun.

Et stærkt savn

Derfor kan man også høre hende sige ærligt og lige ud af posen, når talen falder på det at miste, noget, hun selv oplevede, da hendes mor døde af kræft:

– Selv om der er gået mere end seks år, føles savnet meget, meget stærkt stadigvæk. Min mor dukker op i mine tanker næsten på daglig basis. Jeg har altid været og er et stort familiemenneske. Jeg er vokset op i en stærk nordjysk familie, hvor noget af det, min storebror og jeg lærte allermest om, var forpligtigelsen over for de andre generationer. Man skulle tage sig af sine bedsteforældre og sine oldeforældre. Det tog min mor og far på sig med meget stort engagement.

– Når jeg ser tilbage på min opvækst i den familie, føler jeg mig rammet ind af en meget, meget stærk familieramme. Og dét ændrer sig jo, ganske enkelt, når en af de centrale, som en mor er, forsvinder. Der er en nærhed og en tæthed, som man ikke helt kan få til andre, synes jeg.

LÆS OGSÅ: Camilla Miehe-Renard: Jeg tager ikke livet som en selvfølge

Hun forklarer videre:

– Jeg er meget privilegeret med gode venner og en dejlig familie. Alligevel er der en følelse af ensomhed. Det har, det må jeg ærligt sige, efterladt mig med en ensomhedsfølelse, som jeg ikke har prøvet at have før i mit liv. Og også en ærgrelse faktisk.

– Jeg synes ikke, at ærgrelse er en specielt fed følelse. Ikke desto mindre: Jeg ærgrer mig virkelig over, at min mor ikke er her længere. Og det er en ærgrelse, der især går på både min brors og mine egne børns vegne over, at de har mistet den bedste farmor og mormor, man overhovedet kunne forestille sig.

Hvor sårbare vi er

Mette Frederiksen er et ”ekstremt struktureret menneske og meget glad for at planlægge”. Og for god ordens skyld: Det er hende selv, der kalder sig det.

Det er altså dette planlægningsmenneske, der også stille konstaterer:

– Det, der er lidt skræmmende, men som mest af alt må tjene som en vigtig påmindelse om, hvor sårbare vi mennesker er – det er, hvor mange af de helt store ting i livet, der opstår på tilfældigheder. Hvis vi ikke lige havde været på det sted, Bo og jeg, den aften, havde vi måske aldrig mødt hinanden, og nu skal vi forhåbentlig tilbringe resten af vores liv sammen.

Sit bryllup har Mette Frederiksen dog måttet udskyde. Egentlig skulle hun og kæresten Bo Tengberg have været gift her i sommer. Så kom en valgkamp, der blev lang. Og da hun så blev statsminister, blev brylluppet yderligere udsat.

– Vi vil utroligt gerne giftes. Jeg glæder mig rigtigt, rigtigt meget til det. Men jeg kan også godt lide at gå og glæde mig til det faktisk. Jeg har ikke sådan en følelse af, at vi skal skynde os med det. Vi ved, det skal være et sommerbryllup. Men bliver det næste sommer? Ja, det vil vi gerne.

Mødtes gennem venner

Bo er filmfotograf, hun er politiker, hvordan mødte de egentlig hinanden dér tilbage i 2014?

– På den helt gammeldags måde. Gennem fælles venner simpelthen, svarer hun.

Og her er det så, at hun nævner det skræmmende i, hvordan ”mange af de helt store ting i livet opstår på tilfældigheder”. Fordi det var en tilfældighed, at hun lige var der hos de fælles venner den aften, hvor Bo også lige var der.

– Når jeg kigger tilbage på mit liv, må jeg erkende, at selv om jeg er et planlægningsmenneske, er der godt nok kommet nogle ting ind, som har været uventede, og som jeg ikke har kunnet planlægge, og de har nærmest været mere bestemmende for mit liv end det, jeg har planlagt efter!

Yngste statsminister

Med sine 41 år er Mette Frederiksen yngste statsminister siden demokratiets indførelse med grundloven i 1848. Men om alder siger hun:

– Jeg har aldrig været bange for at blive ældre. Tværtimod har jeg altid glædet mig over at fylde år, fordi jeg i mange år ikke syntes, at min alder passede til det, jeg lavede.

– Jeg ved godt, at for nogle føles 40 som en alder, hvor dørene begynder at lukke i. Måske har de ikke fået børn endnu. Men sådan havde jeg det bare ikke. Jeg skal for eksempel heller ikke have flere børn. Da jeg fyldte 40, havde jeg været igennem en skilsmisse. Jeg havde mødt Bo. Vi var på vej videre sammen, også sammen med alle vores sammenbragte børn. Det var dér, jeg stod for snart to år siden, da jeg blev 40: Jeg var partiformand. To dage efter min fødselsdag vandt vi kommunalvalget. Tingene begyndte at pege i retning af folketingsvalg, hvor der var en mulighed for, at jeg blev statsminister. Jeg oplevede det, som om vi lige havde åbnet et nyt kapitel til vores liv.

LÆS OGSÅ: Tv-vært Janni Pedersen: Jeg er bare blevet endnu mere vild med min mand

Hvad med nattesøvnen?

Hånden på hjertet, sover hun lige så godt nu, som da hun ikke var statsminister?

Hun trækker på smilebåndet og svarer:

– Nej, det er ikke altid, jeg falder i søvn, lige når jeg gerne vil, og det er bestemt heller ikke altid, at jeg sover så længe, som jeg gerne vil. Men jeg har tænkt mig at sige til mig selv, hver morgen jeg vågner: ”Det her er potentielt den vigtigste dag, mens jeg er statsminister”. Jeg har lovet mig selv, at jeg fra morgen til aften skal gøre mig umage, så jeg er sikker på, når jeg engang går ud herfra, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, mens jeg havde ansvaret.