Neel Rønholt: "Jeg har lært at hvile i mine valg"

SØNDAG har mødt Neel Rønholt

Da Neel Rønholt for lidt over halvandet år siden endnu var højgravid med sin yngste datter, blev hun spurgt, om hun ville deltage i ”Vild med dans” 2018. Hun takkede nej, dels fordi hun ønskede at holde bare lidt barsel, dels var hun altså også i tvivl, om det overhovedet var noget for hende med en dansekonkurrence. Da hun blev spurgt igen i år, sagde hun heller ikke ja lige med det samme.

– Når jeg forsøgte at formulere over for mig selv, hvorfor jeg var i tvivl, handlede det primært om usikkerhed og uvished, og jeg vil virkelig ikke lade den form for følelser styre de beslutninger, jeg træffer. Det var faktisk alle de grunde, jeg havde til at takke nej, som i sidste ende forsikrede mig om, at jeg skulle takke ja, for hvis jeg virkelig er så nervøs og usikker omkring det, så er der jo også et kæmpe potentiale til, at jeg kan udvikle mig.

– ”Vild med dans” er et program, hvor folk gør sig umage på en virkelig fin måde. Det kan jeg godt lide, men det er også sindssygt sårbart at stille sig til skue på den måde. ”Tada, det her var det bedste, jeg kunne præstere. Hvad synes I?” Wow, det er grænseoverskridende. Men det er også enormt smukt, og jeg forstår godt hvorfor, man kalder os for Danmarks modigste dansere.

Neel skal være modig sammen med den professionelle danser, Michael Olesen, som i år er med i programmet for 13. gang. Tidligere har han blandt andet vundet med Sofie Lassen-Kahlke, fået en tredjeplads med skuespiller Laura Bach, og senest har han dannet par med rapper Lucy Love, som han dansede sig til en fjerdeplads med.

– Da vi gik i gang, kunne jeg virkelig mærke, at jo, det er en fed oplevelse, men det er også en meget seriøs konkurrence, og jeg er nok til tider et for ansvarsfuldt menneske, for jeg kan mærke, at jeg er lidt bange for at skuffe Michael, som er så dygtig, og som har tradition for at gøre det rigtig godt. Da jeg fandt ud af, at det var ham, jeg skulle danse med, blev jeg så glad. Virkelig. Men jeg indså samtidig, at det ikke er mig, der deltager i ”Vild med dans”. Det er os. Det der makkerskab blev virkelig en realitet.

Neel synes selv, hendes svar lyder lidt vagt, da hun fortæller, at hun først og fremmest håber, at ”Vild med dans” vil give hende en masse gode oplevelser, men overvejelsen er baseret på en snak med hendes nære veninde, skuespilleren Stephania Potalivo, som i 2015 dansede sig hele vejen til finalen. Hun har rådet Neel til at betragte programmet som en stor gave, hun forærer sig selv.

– Det er virkelig sådan, jeg er kommet til at se det. Nu giver jeg mig selv nogle oplevelser, hvor jeg er totalt på udebane. Selvfølgelig er jeg scenevant som skuespiller, og vi har nogle regler og replikker, men der er også en stor grad af kunstnerisk frihed til at sige tingene på en lidt anden måde. Her kan jeg ikke lige tage tre trin i stedet for fire. Det er meget regelret og stringent, og det er jeg lidt spændt på, hvordan jeg vil trives i.

– Nåh ja, så glæder jeg mig også til, når den sidder lige i skabet. Altså første gang vi danser en dans igennem fra start til slut med musik, kigger på hinanden og konstaterer, at den bare sidder lige i skabet. Det glæder jeg mig til at prøve. Ja, til forhåbentlig at prøve, griner Neel.

LÆS OGSÅ: Neel Rønholt: Det er ret vildt at føle en kærlighed, hvor der aldrig vil være et men

Nu som Neel

Som barn gik Neel til jazzballet, og selv om det aldrig var på noget højt niveau, er hun som skuespiller vant til at udtrykke sig gennem sin krop, og hun erkender da også, at hun måske kan have nogle forcer i standard-dansene. Til gengæld føler hun sig helt fortabt, da vi begynder at tale om latindanse, som trods alt udgør halvdelen af programmet.

– Jeg er meget rank og generelt god til at kontrollere mine bevægelser, men i latindanse skal man jo være mere fri i sine bevægelser. Det der med at skulle være sensuel og sexet ... altså det er bare meget privat for mig, så det bliver supergrænseoverskridende. Jeg tror til gengæld, at det er en fordel, at jeg som skuespiller er vant til at have partnerkontakt.

Samtidig tænker Neel over, at den partnerkontakt, hun skal have med Michael, er noget andet end på et film-set, for denne gang spiller hun ikke nogen rolle. Nu er hun Neel. Neel, som skal have partnerkontakt med Michael.

– Det er vigtigt, at jeg ikke forsøger at gemme mig bag en danserolle, men tværtimod giver noget af mig selv. På den måde tror jeg også, jeg får mest muligt ud af det, og jeg er selvfølgelig interesseret i at suge alt det ud af oplevelsen, som jeg overhovedet kan. Hvor længe jeg end er med …

Fra byhus til bondegård

Privat danner Neel Rønholt par med Jens Sætter-Lassen, som hun mødte, da de begge gik på teaterskolen for mere end 10 år siden.

For fem år siden blev de forældre til Ellen, og selv om det var fyldt med udfordringer, oplevede de egentlig, at deres liv i høj grad kunne fortsætte som tidligere. For halvandet år siden fik Ellen så en lillesøster, Franka, og her fik særligt Neel en følelse af, at de nu var en rigtig familie.

– Ens hjerte vokser jo, når man får to børn, så der er kærlighed nok til alle, men derfor er det stadig en udfordring at fordele sol og vind lige og være til stede for begge piger. Og så er det bare sjovt at opleve, at de er så forskellige. Det eneste, de har tilfælles, er, at de sover så dårligt om natten, haha.

Lysten til at flytte fra Christianshavn, hvor Neel og Jens indtil for kort tid siden boede i et byhus med deres to piger, opstod netop, da de blev fire. Inden det havde de slet ikke overvejet at flytte fra København. Men en dag, hvor Neel stod og vaskede op, kiggede hun ud i deres baggård og visualiserede, at hun stod i et landkøkken på en bondegård.

– ”Jens, nu må du ikke blive forskrækket, men jeg har sådan fået lyst til, at vi skal flytte på landet.” Og så havde han haft præcis samme tanke, og vi havde seriøst aldrig talt om det før. Vi har åbenbart fornemmet den samme dynamik og de samme behov, uden det egentlig er blevet italesat.

Efterfølgende begyndte de at kigge på bondegårde med masser af hektar land og langt væk fra offentlig transport og konkluderede hurtigt, at det måske var lige lovlig upraktisk. Så de skalerede lidt ned, og kort efter forelskede de sig i et orange hus med stråtag tæt ved vandet, og her har de nu boet i nogle måneder.

– Jeg er privilegeret, fordi jeg arbejder rigtig meget, men det betyder også, at jeg faktisk godt kan lide, at der er ro på, når jeg har tid sammen med min familie. På vores job er der tit masser af mennesker og høj energi, og jeg kan mærke, det er godt for os at være flyttet væk fra byen.

Måske var det følelsen af at blive en familie på fire, forklarer Neel, men i hvert fald medførte Frankas fødsel, at Neel i høj grad oplevede at hvile hundrede procent i sine beslutninger på en helt anden måde, end hun tidligere havde gjort det.

– Udefra set er jeg nok en folkelig skuespiller, fordi jeg laver mange kommercielle ting som julekalender og ”Vild med dans”, men jeg synes ikke, det er mindre værd at lave en rigtig god julekalender frem for en lille film, der kommer på festival. Jeg er privilegeret, fordi jeg får lov at lave begge dele og meget forskelligt, men ”Vild med dans” er ligesom prikken over i’et, i forhold til at jeg vælger til og fra med udgangspunkt i, hvad jeg selv har lyst til at lave, fremfor hvad der set med branchens øjne er mere eller mindre fint.

– Derfor føler jeg, at jeg er et sted, hvor jeg rent mentalt vil kunne få det optimale ud af den udfordring, som ”Vild med dans” er. Jeg hviler i mig selv, jeg kender mine styrker og svagheder, og det, føler jeg, er et godt udgangspunkt til at udfordre mig selv på en helt ny måde. Jeg er stadig ambitiøs, men for nogle år siden var jeg nok mere optaget af, hvad andre i branchen tænkte om de ting, jeg medvirkede i. Det gør mig ikke så meget længere, for jeg er i virkeligheden bare rigtig stolt over det, jeg har opnået.

LÆS OGSÅ: Molly Egelind: "Han frelste mig fra min frygt"

En kærlighedsfest

– Jeg startede min karriere med masser af teenageroller, så jeg har skullet bruge noget tid på at komme ud af kassen som ”hende den unge”. Derfor har det for mig ingen negativ klang at være blevet ældre.

– Heldigvis er jeg et sted, hvor jeg kan sige, at hvis tingene fortsætter, som de gør nu, så er jeg virkelig tilfreds. Jeg drømmer hverken om Hollywood eller et større hus. Jeg vil bare gerne fylde de rammer, vi har nu, ud med en masse gode ting.

En af de gode ting kunne være et bryllup. For to et halvt år siden var Jens nemlig på knæ og fri til Neel, men vielsen har ladet vente på sig. Først kom der en graviditet i vejen, og denne sommer kom der et hus i vejen, men det betyder ikke, at brylluppet er helt glemt.

– Jeg føler jo, at vi er gift, for i ”medgang og modgang” – der har vi ligesom været. Vi er forbundne gennem vores børn, og vi skal giftes, ikke kun af praktiske grunde, men også for at gøre noget for os. Det her bryllup skal kun handle om mig og Jens og vores kærlighed til hinanden.

– Vi er kernen: mig, Jens og vores to piger. Den base giver mig en kæmpe ballast og styrke, og det har betydet rigtig meget i forhold til at finde mig selv og blive mere ligeglad med, hvad andre mener om de beslutninger, jeg tager. Så længe jeg gør det, der er bedst for min familie, så er alt andet faktisk ligegyldigt.