Brev til Nikoline Werdelin: ”Min søn og svigerdatter lever i rod og snavs”

Kære Nikoline Werdelin

Hvad gør man? Min søn og svigerdatter bor meget rodet og direkte ulækkert til tider. Der er to børn på fire og et år. Børnene trives og udvikler sig normalt, men de lærer ikke at rydde op, og hvad sker der, når de bliver større og skal have venner med hjem? Jeg ville ikke have lyst til, at mit barn skulle lege der. Dertil kommer, at børnene ikke altid har været i bad og lugter surt ... jeg er bange for mobning på sigt.

Jeg har flere gange hjulpet med rengøring og sørget for, at de kom ”i bund”. Min søn og svigerdatter er så glade og sætter pris på det, men lige meget hjælper det, da ingen af dem har struktur nok til at holde det eller kan se det. Jeg vil også hellere bruge min energi og tid med mine børnebørn. Et rengøringsfirma vil ikke kunne komme til, da der er ting alle steder.

Jeg ligger ofte søvnløs over problemstillingen. Jeg er 64 år og kan mærke, at energien ikke er den samme. Det var godt lige at få lidt luft.

Med venlig hilsen Rigmor

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg vil ikke passe syge børnebørn"

Kære Rigmor

Godt, at det hjalp at få skrevet om problemet ... jeg forstår, at det fylder rigtig meget. Jeg har også selv svært ved at falde til ro hjemme hos folk, der roder meget ... og hvis der er beskidt, vil jeg gerne ud, op på cyklen og hjem til mig selv!

Min erfaring er også, at det er umuligt at lære folk, der ikke er interesserede i at holde orden, at holde orden. Belønningen ved at rydde op er jo, at øjnene bliver glade, man trækker vejret lettere ... nyder, at det er overstået, og at tingene nu ligger, hvor de hører til. Men hvis ens øjne ikke generes af rod, er der ingen tilskyndelse til at tage stilling, få betalt de regninger, stille de støvler ned i kælderen og få skrubbet det køkkengulv.

Måske du kunne sige til din søn og svigerdatter, at det er et godt ritual at give børnene et bad hver aften. Man kan udvikle det til et hyggeligt ritual. Og måske du kunne vise dem et program med Marie Kondo, den japansk-amerikanske oprydningsguru ... det lykkes hende virkelig at åbne øjnene på mange. Der ligger interessante klip på YouTube, hvis du søger på hendes navn.

Er det mon muligt for dig at passe børnene hjemme hos dig selv? Så ser de, hvordan man også kan bo, du kan lære dem at rydde op efter sig selv, når de er lidt større, og de kan vænne sig til at få et bad, inden de skal puttes. For børn er bare ét alternativt billede på, hvordan et hjem kan fungere, guld værd.

Du kan på en rar og rolig måde fortælle din søn og svigerdatter, at det er lidt svært for dig at passe børnene hjemme hos dem, hvis der er for rodet. Bare sig, at du elsker dem og børnene, men at du får ondt i øjnene og næsen, og om ikke de vil tage det værste til side, når du skal komme. Al børnepasning handler jo om samarbejde. På denne måde får du givet dem en gevinst ved at muge ud: Nemlig at du kommer igen. Det går jeg ud fra, at de sætter rigtig meget pris på.

Og så er der dine bekymringer. De hjælper ikke børnene, og du får et dårligere liv af det. Prøv at læse Pia Callesens “Lev mere, tænk mindre” om metakognitiv terapi. Jeg tror, det vil gøre en verden til forskel. Det vigtigste for børnene er, at du er en glad (ryddelig!) farmor.

Mange hilsner Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min svigerdatter kan ikke døje mig