Tærtebund:
Bland mel og salt i en skål. Skær smørret i små tern, og smuldr dem hurtigt ud i melet med fingrene, så smørret forbliver koldt. Tilsæt isvand, og rør rundt med en gaffel. Tjek, om du kan samle dejen, og tilsæt ellers lidt ekstra vand. Saml dejen på køkkenbordet med hænderne. Tryk dejen sammen, så den bliver rund og har en tykkelse på 2-3 cm. Arbejd ikke for længe med den, da smørret ikke må blive blødt. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 30 minutter.
Oksegryderet:
Rens alle svampene, og skær dem i grove skiver. Steg dem i smør i en tykbundet gryde, til de bliver gyldne. Pil løg, og skær dem i tynde både. Pil hvidløg, og skær dem i skiver. Lad løg og hvidløg stege med i gryden, til de bliver klare. Lad kødet brune med i gryden. Tilsæt timian, mel, salt og peber, og vend godt rundt. Hæld tomatpuré, fløde, bouillon og laurbærblade i gryden. Læg låg på, og lad retten simre i 20 minutter. Smag til med salt og peber.
Tærtebund, fortsat:
Rul 2/3 af tærtedejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord. Beklæd springformen med bagepapir, og læg tærtedejen i formen. Tryk dejen fast på formens kanter. Fordel oksegryderetten oven på tærtebunden i et jævnt lag. Rul den sidste 1/3 af tærtedejen ud med kagerullen. Skær den ud i en cirkel, der er lidt større end springformen. Læg dejlåget oven på tærtebunden i formen, og klem kanterne godt sammen. Tryk også gerne rundt i kanten med en gaffel. Pensl låget med æggeblomme. Skær et kryds i midten af tærten, og bag den i ovnen i ca. 45 minutter. Lad den køle lidt af, og servér.
Læs mere om: