Jens Rohde: "Min kone opfatter mig som en fundamentalistisk feminist"

TEMA: LIGESTILLING I HVERDAGEN

Gennem tre uger sætter vi fokus på ligestillingen hjemme hos DIG! Hvem støvsuger, og hvem slår græsset? Er fordelingen lige? Ifølge feminas store undersøgelse laver kvinderne mest i hjemmet. Vi undersøger hvorfor – og ikke mindst om vi kan ændre det.

Læs interviewet med Mette Blomsterberg her

Læs interviewet med Julia Lahme her

Læs interviewet med Anne Hjernøe her

Læs interviewet med Søren Sko her

Du er feministisk fundamentalist?

— Nej, det er KATRINE, der opfatter mig som feministisk fundamentalist. Jeg er absolut ikke fundamentalistisk i nogen sammenhænge. Men sagen er, at jeg er meget varm tilhænger af, at man øremærker barsel til mænd. Og dét er Katrine ikke. Men jeg mener, det er den bedste vej til ligestilling.

Så længe normativet i et samfund er en mand, er der ret langt til ligestillingen, siger Jens.

— Der er mange strukturelle ting i samfundet, hvor jeg siger: Jamen normativet er en mand ud fra en gammel kønsbetragtning, og det mener jeg, vi skal have gjort noget ved. Det stærkeste strukturelle ligestillingsinstrument, vi kan skabe, er faktisk, at vi deler den barsel op mellem mænd og kvinder. Det er det, der skal til, også hvis vi vil have ligeløn, lige ansættelsesvilkår, lige adgang til de forskellige job og sikre, at kvinder ikke bliver sorteret fra, fordi man risikerer, de skal på barsel. Katrine siger så: ”Jamen hvorfor skal du bruge børnene til at køre ligestillingskamp? Så siger jeg: ”Jeg ved jo godt, at man som mor synes, at børnene garanteret har bedst af primært at være sammen med deres mor, men … jeg mener jo ikke, at børnene tager skade af at være sammen med deres far – eller omvendt”.

Ligestilling indebærer også, at kvinder må afgive ting?

— Ja. I sagens natur. Især det at se reden som eget domæne. Det er for eksempel også sådan, at børnepengene helt automatisk går ind på kvindens konto, de bliver ikke delt op mellem hendes konto og min konto. Det er jo ikke sådan, at jeg går rundt og har ondt i en vis legemsdel af det, men kvinderne køber jo ind, synes forståelsen at være. Hvordan man gør tingene internt i familierne – fred være med det. Men som samfund – jeg mener, man som politiker har en forpligtelse til at gøre noget ved det. Når jeg taler med ligestillingsforkæmpere, peger de entydigt på, at øremærket barsel til mænd faktisk er den bedste bølgebryder på en lang række fronter. Det synes jeg er en god ide, og jeg synes, det er fantastisk, at vi kan få skabt et EU-direktiv, der gør det.

— Katrine er bare imod. Hun synes, det er en dårlig idé at man fører ligestillingskamp med børnene i hånden. Det har vi så forskellige opfattelser af!

Hvem tog barslen?

— Touché – det gjorde Katrine. Men vi har to måneder tilbage af den sidste, og den ville jeg gerne have holdt, men det kan man så ikke i Folketinget, da det skal være inden for barnets første år. Det må der laves om på, så andre får fordele af det, men jeg når det ikke.

Hvordan fordeler I husarbejdet derhjemme?

— … Hmmm. Vi fordeler det vel ikke sådan. Vi tager de opgaver, der er. Der er ikke faste ting, der er mine og hendes opgaver. Men når jeg er hjemme, er det mig, der smører madpakkerne, og når jeg ikke er hjemme, er det selvfølgelig hende. Sådan noget som at stryge … vi stryger hver vores tøj, jeg tror aldrig, jeg har haft nogen til at stryge mine skjorter. Havearbejde laver vi begge to. Hvis der er EN ting, og jeg tror kun, der er den ene ting, der ligger fast, så er det, at det primært er Katrine, der vasker vores tøj.

Du har ikke kørekort til vaskemaskinen?

— Jo jo, jo jo, jeg har lært hjemmefra, hvordan man sorterer vasketøj i kulører og alt det der. Men det hænger lidt sammen med mit arbejdsliv. Det er både godt og skidt, at jeg er meget væk og har været meget i Bruxelles i de sidste 10 år, det er klart, at der er nogle daglige rutiner derhjemme, som meget ofte ligesom har været Katrines. Jeg tror nu nok, at vi har en pæn udstrakt grad af ligestilling i vores hjem. Det er i hvert fald bestræbelsen, om end jeg i 10 år jo har haft 250 rejsedage årligt, og hverdagen derfor har været overladt til Katrine.

Så selv om I har ligestilling, har I ikke taget pligterne på hjemmefronten 50/50?

— Narj, det ville være absurd at komme med den påstand. Men vi er fuldstændig ligestillede, i forhold til hvem der laver hvad. Det giver sig selv, at når jeg har været i Bruxelles fire dage om ugen, så er jeg ikke en del af det, men når jeg er hjemme, så er vi i høj grad ligestillede, og når jeg er hjemme, er det også mig, der tager ud og køber ind.

Er I enige om standarden for rengøring? Hvornår wc’et trænger?

— Ja, det er vi enige om. Nu skal du lige tænke på, at jeg kommer fra et hjem med tre storesøstre og en mor, så jeg har sådan lidt fået det ind fra starten! Selvfølgelig lærte jeg noget. Og så boede jeg alene i mange år. Jeg har det samme forhold til opvask og tøjvask og den slags som min kone. Jeg vil vove at påstå, at vi er enige om det.

Penge – deler I, hvad I har?

— Fuldstændig. Det ville da være mærkeligt andet.

Der findes jo par, der har hver sin konto og deler alt op?

— Vi har hver vores konto, men jeg er slet ikke så struktureret, at jeg ville kunne leve på den måde. Desuden er det for mig klart, at den, der har den højeste indtægt, betaler mest, og det har indtil videre været mig. Så jeg betaler mest ind til vores fælles budgetkonto, det giver sig selv. Altså mine penge – det er familiens penge. Vi opdrager vores børn til, at der ikke på den måde er noget, der hedder ”dit” og ”mit”, det er VORES. Det er vores families. Det, der er derhjemme, er noget, vi er fælles om.

Jens Rohde, 49 år, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, tidligere Europaparlamentariker igennem 10 år, gift med Katrine Fusager, der er bygningskonstruktør. Sammen har de to børn på 11 og otte. Jens har en datter på 21 fra et tidligere forhold.