Brev til Renée: Vi må ikke komme med til jul med det første nye barnebarn

Kære Renée

For et halvt år siden blev vi bedsteforældre for første gang, og nu nærmer julen sig. Vi er selvfølgelig lykkelige over vores lille barnebarn, og vi havde set frem til at fejre julen sammen med ham og hans forældre – vores søn og svigerdatter samt drengens mormor og morfar, hvilket vi talte om, da de var gravide.

Men nu viser det sig, at vores søn og svigerdatter har besluttet sig for, at de ikke kan overskue en ’stor’ jul og derfor kun vil holde jul med vores svigerdatters forældre.

Jeg har ellers tilbudt at stå for al maden, så de bare kan koncentrere sig om deres dejlige lille dreng. Og vi kan overnatte et andet sted end hos dem, så de ikke ’forstyrres’ ud over juleaften.

Men de mener altså, at denne løsning er den rigtige. Jeg er simpelthen så skuffet og ked af det. Jeg forstår selvfølgelig godt, at det er hårdt at få et lille barn, men samtidig føler jeg mig udelukket fra at dele den glæde, det også er.

Jeg havde også før fødslen frygtet, at jeg som farmor ville få svært ved at få en plads i familien, og at mormor ville få ’fortrinsret’, da det er hendes datter, der er blevet mor. Men jeg er jo lige så stolt og glad over, at min søn er blevet far.

Vi har kun én søn, og det er vores første barnebarn. Vi har altid holdt hver anden jul med vores søn, efter han flyttede sammen med sin kæreste, og vi havde selvfølgelig regnet med, at det fortsatte, selvom de blev forældre.

Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke kan kræve noget som helst, og det vil jeg heller ikke, men jeg er virkelig ked af, at vi er blevet valgt fra.

Kærlig hilsen den nybagte farmor

Kære nybagte farmor

Puha, jeg kan godt forstå, du er knust over det valg, den nybagte familie har truffet. Og du har ret, når du skriver, at det ofte er sådan, at farmor kommer som andenprioritet, fordi farmor hører til far, og far har det med at følge mor, som ofte helst vil være hos sin egen mor.

Jeg ved godt, det er firkantet sat op, og sådan er det selvfølgelig ikke altid. Men uanset hvad, så var det den tanke, du havde, da din søn skulle være far og en frygt, der fyldte i dig op til fødslen af dit første barnebarn, og som juleaften nu bliver et symbol på.

I lyset af at den tanke allerede fyldte, inden du blev farmor, kunne det måske være konstruktivt for dig at se på, hvad det betyder for dig at blive farmor? Hvilke forventninger du har til din rolle som farmor, og hvor muligt det er at få opfyldt de forventninger?

Jeg synes, I har været meget rummelige, og det er godt, I både har tilbudt at holde jul for alle, at stå for maden plus finde et andet sted at sove. I har været enormt hensynsfulde og omsorgsfulde. Du har altså dit på det tørre i forhold til hensyn, omsorg og rummelighed.

Alligevel har din søn og svigerdatter besluttet, at I ikke kan være med juleaften, og det er selvfølgelig ulykkeligt. Når deres grund er, at de ikke orker en stor jul, så skurrer det lidt i mine ører.

For mig er det i al fald ikke en stor jul med en lille familie med nybagt baby og to par bedsteforældre. Vi er selvfølgelig forskellige, men jeg tænker, der kan ligge noget andet bag? Det er kun et gæt, og jeg kan være helt forkert på den, men måske handler det om din svigerdatters forældre?

Om noget mellem din svigerdatter og din søn? Eller noget helt tredje? Jeg tror i al fald, det handler om noget andet end mængden af mennesker selve juleaften. Du har ikke fået anden grund, så derfor er det også svært for dig at finde ud af.

Måske er dét, du kan gøre lige nu, derfor noget af det sværeste – nemlig at afvente sagens gang og være tålmodig.

På et eller andet tidspunkt kan du måske få talt med din søn, hvor han kan uddybe deres beslutning og hvis ikke, så vil jeg tro, de holder jul hos jer næste år.

Hvis de så næste år vælger igen ikke at holde jul hos jer eller sammen med jer, så vil jeg mene, at du til den tid er nødt til at nærme dig din svigerdatter roligt og kærligt og høre hende, om der er noget, du har gjort eller gør, hun ikke bryder sig om.

Altså være nysgerrig, ikke dømmende, og venlig i din tilgang. Alt andet er ufarbart og bringer ikke noget resultat, du vil blive glad for. Lige nu er situationen, som den er.

Din søn og svigerdatter har valgt at holde jul hos hendes forældre.

Når du ikke kan få den jul, du allermest ønsker dig, så må din opgave i stedet være at finde ud af, hvilken jul du så kunne tænke dig? Skal du og din mand for første gang i jeres liv ud at rejse juleaften?

Skal I sidde kun jer to og nyde stilheden, eller skal I finde andre, venner eller familie, I kan fejre jul med?

Hvad I end vælger, så gør det uden at sende skyld afsted til din søn og hans kone. Acceptér og respektér deres valg, og gør det så kærligt og venligt, du kan, over for dig selv og over for dem.

Kærlig hilsen Renée

SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

LYT TIL RENÉE
I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her