Drinks & cocktails
Hjemmelavet chokoladelikør
29. november 2011af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Denne likør må man meget gerne lave til mig. Er du glad for Baileys, er det bare om at komme piskefløde (!) i – eller mere kondenseret mælk. Jeg tager den helst sådan her. Mørk rom og mørk chokolade ... Uhm, siger jeg bare!
Hjemmelavet chokoladelikør
(en halv liter luksus)
DET SKAL DU BRUGE
25 g mørk chokolade
50 g ahornsirup
½ fed vaniljestang
4 dl mørk rom
100 g kondenseret mælk
Opskrift - sådan laver du hjemmelavet chokoladelikør
Smelt chokolade og sirup sammen, og lad det køle af. Skrab kornene ud af vaniljestangen, og bland dem i chokoladesiruppen. Kom siruppen i en flaske sammen med mørk rom og kondenseret mælk. Ryst flasken grundigt, og sæt den i køleskabet. Likøren kan holde sig i mindst 2 uger. Ryst altid grundigt inden servering.
TIP: Servér chokoladelikøren med is-terninger i (måske i stedet for dessert).
INDRØMMELSE: Det her var den gave, jeg lavede til mig selv. Total favorit!
FLERE OPSKRIFTER