Stil
23. april 2020Gør haven smuk med blomstrende pastelfarver
Haven betyder meget for mange af os, og det er her, vi tilbringer meget tid, når sommeren endelig er over os. Skab harmoni i haven med bløde og rolige pastelfarver.
Af: Karen Elise, Lars Lindberg, Norske Bilder
Afslapning med udsigt
En siddeplads under skyggefulde træer er skøn på en varm dag. Den klatrevillige klematis har en særlig evne til at nå op i øjenhøjde. Storblomstret klematis ‘Empress’.
En høj skønhed
Uanset om Digitalis purpurea optræder enkeltvis eller i flok, er den et smukt syn. Planten bliver op til en meter høj og får en blomsterstand med klokkeformede blomster. Findes som 2-årig og som staude.
Langvarig glæde
Helleborus er yndig og barsk. Dens sarte ydre afslører ikke, at den spreder glæde, mens resten af haven ligger i vinterdvale. De dukker op blandt visne blade, is og sne. LÆS OGSÅ: Kamelia - sådan får du de smukkeste blomster i haven
En flot variant af akeleje
Blomsterne er meget charmerende og dukker op på de mest uventede steder.
Nem og smuk
Allium eller prydløg er en nem plante, når den placeres rigtigt. Planten breder sig ved hjælp af sideløg og kommer igen år efter år. Den er særlig smuk, når den som her vokser i store kolonier. Prydløg trives bedst, når løgene lægges på et tørt og solrigt sted.
Insekternes favorit
Blomsterne hos bleg purpursolhat, Echinacea pallida, ligner en præstekrave med sine bagudbøjede kronblade. De virker stærkt tiltrækkende på mange af havens nyttige insekter.
Sjælden og yndig
Astilbe skiller sig ud fra naboerne med sine forgrenede, småblomstrende spir. De er særligt smukke, når sollyset filtreres af de florlette blomster. LÆS OGSÅ: 3.000 dahlia - i én have
Hængende stjerner
Krybende benved, Euonymus planipes, er smukkest om efteråret, når bladene bliver blegrøde i mange nuancer. Også frøene er meget dekorative og kan minde om hængende stjerner.