Lene Beier: Det skal jeg lave - når folk ikke gider glo på mig længere

Lene Beier kalder sig selv en livsnyder. Oven i købet "en kæmpe livsnyder".

Hun er 43, tv-vært med godt gang i karrieren, godt gift og glad mor til to drenge.

- Jeg er meget bevidst om, at man skal lade være med at gemme til natten. Det gør jeg ikke. Jeg drikker rødvin en tirsdag, hvis det passer mig. Jeg er helt vildt dårlig til at gå på slankekur og til at sige nej, når en god veninde lokker med en ølaftale, fortæller hun og forklarer videre:

– Jeg har ikke noget, der hedder hverdag og weekend i mit liv. Det hele flyder sammen for mig. Der er heller ikke noget, der hedder work-life-balance. Jeg gider ikke kun at leve for at arbejde eller arbejde for at leve. At leve sit liv stringent ugen igennem for bare at se hen imod weekenderne. Eller arbejde livet igennem bare for at se hen imod ferierne. Det kan jeg slet ikke. Jeg ville slet ikke kunne ånde i det.

Vidst fra første dag

For tiden er Lene i gang med optagelserne til en ny sæson af tv-programmet "Landmand søger kærlighed".

Men hun er ikke spor i tvivl, når hun bliver spurgt, hvad hun gør sig af tanker om fremtiden. Der er ikke en tøven. Ikke det mindste optræk til en lille tænkepause. For hun har vidst det længe, viser det sig.

- Når folk ikke gider at glo på mig længere på tv, skal jeg have et hotel, svarer hun og hentyder til sin mand, da hun fortsætter:

- Så skal Anders og jeg arbejde sammen igen, ligesom vi gjorde, da vi mødte hinanden som tjenere på en sushi-restaurant. Vi skal have et hotel sammen eller en bed & breakfast engang. Det har vi vidst længe. Nærmest fra den første dag, vi mødte hinanden.

– Jeg ved jo godt, at man ikke er holdbar for evigt i tv-branchen. Der kommer en mæthed på et tidspunkt. Sådan er dét. Så kan man enten forsøge at holde fast så godt, man magter, eller også kan man skifte spor. Og jeg har altså tænkt mig at skifte spor til den tid.

LÆS OGSÅ: Michèle Bellaiche: Jeg kunne ikke blive ved med at ignorere, hvad jeg følte

Coronakollektiv

Lene har ligesom så mange andre danskere opholdt sig meget hjemme i sit hjem i Dragør, mens coronaen lukkede landet ned, og her har hun været tæt med sin familie.

Udover sin mand og deres to drenge har hun også haft selskab af andre familiemedlemmer, fortæller hun.

– På et tidspunkt boede vi i et lille coronakollektiv i vores hus: Min ene lillesøster og hendes kone og deres lille søn og deres hund og min mor og så vores egen lille familie med hund. Altså otte mennesker og to hunde. Min lillesøster, der bor i en lille lejlighed på Vesterbro med sin familie, ringede samme dag, som Mette Frederiksen lukkede landet ned, og sagde: ”Vi pakker vores sydfrugter og flytter ud til jer.” De har boet meget herude. Vi holdt også deres bryllup i vores have. Jeg er bare meget tæt med mine to søstre og min mor.

Gør noget, så sker der noget

Når Lene bliver stillet spørgsmålet: "Hvis du kunne skrue tiden tilbage, hvad ville du så først lave om på?", er der heller ingen slinger i valsen i hendes svar.

– Jeg lever efter en regel, der hedder: Gør noget, så sker der noget. Det er sådan, jeg lever mit liv – i alt. Det er også derfor, jeg ikke forholder mig til fortrydelse.

- Hvis der er noget, jeg gerne vil, gør jeg noget for at komme dertil. Jeg har lært hjemmefra, at du ikke bare kan regne med, at der falder en appelsin ned i din turban. Du må selv gøre noget.

– Selvfølgelig kommer jeg også til kort en gang imellem. Selvfølgelig da. Men hvis ting ikke lykkes, lægger jeg det væk. Så var det ikke det, jeg skulle lige nu. Jeg prøver virkelig ikke at hænge fast i negative ting.

LÆS OGSÅ: Tv-vært Mette Frisk: Jeg var bare heldig, at det kunne lade sig gøre

Og så gjorde hun noget...

Under coronakrisens strammeste nedlukning fik Lene en dag en idé, der netop gik ud på at gøre noget. Altså gøre noget for nogle af de mennesker, der ikke var så heldige som hun selv, der jo var coronanedlukket sammen med sin familie.

- Det slog mig en dag, jeg gik ude i haven, hvor ekstremt svært det måtte være at sidde alene og isoleret i en coronatid, og jeg tænkte pludselig: Hvad nu, hvis man kunne komme til at snakke med nogen af alle de mennesker, som ikke har nogen at snakke med? Og ville folk overhovedet have lyst til at snakke med mig?

- Jeg besluttede at lave et opslag på Instagram for at se, om der var respons. Og så væltede det bare ind med søde beskeder fra folk, der gerne ville ringes op.

LÆS OGSÅ: DR-korrespondent Puk Damsgård: Efter krig kommer hverdage

200 fremmede mennesker

– Da jeg stod op næste morgen, lavede jeg simpelthen en liste og snakkede med min mand, om, hvor mange det var realistisk at nå at snakke med på en dag, når jeg var færdig med det, jeg ellers skulle nå. Jeg endte med en liste på 140 og en plan om at snakke med fem om dagen. Det ville jeg kunne nå, inden jeg skulle begynde optagelserne til en ny sæson af ”Landmand søger kærlighed”.

– Jeg valgte ikke folk ud. Jeg tog simpelthen bare de første 140. Og så gik jeg ellers i gang. Siden besluttede jeg at udvide listen med yderligere 60. Dem ringer jeg til for tiden, men kun til én om dagen, nu hvor jeg på farten med optagelserne.

– I starten var jeg lidt bekymret for, om folk ville tro, at jeg kunne hjælpe dem med problemer af den ene eller anden art eller kunne rådgive dem i deres liv, hvilket jeg på ingen måde kan. Jeg er hverken læge eller psykolog. Men i virkeligheden har det vist sig at være nogle hyggelige snakke på godt og ondt om livet generelt.

- Det, jeg selv sidder tilbage med, er en enorm taknemmelighed over den tillid, de mennesker har vist mig ved at fortælle mig om deres liv og lade mig få del i den hverdag, de oplever. Og så sidder jeg altså også tilbage med en varm fornemmelse af, at vi mennesker i virkeligheden vil hinanden det godt.