Ja, du kan godt være sund, selvom du er tyk

Hvis man er slank, er man sund, og hvis man er tyk, er man usund – ikke sandt?

Sådan tænker vi ofte, men det er ikke helt sådan, det forholder sig. Din sundhed bliver nemlig bestemt af mange andre faktorer end vægt.

Derfor bør vi måske smide badevægten væk, og i stedet spørge os selv, hvornår vi lever et liv, hvor vi trives og er glade – sådan lyder den vægtneutrale tilgang til sundhed i hvert fald.

Vægtneutral sundhed

Vi er sikkert alle sammen blevet vejet hos lægen eller sundhedsplejersken, hvorefter vi har fået at vide, om vi er sunde eller ej, afhængig af hvad vores kropsvægt er. Men måske skal den tid være forbi. Kampen mod vægten kan faktisk være skadelig for os, og derfor mener nogle diætister, at vi bør ændre vores opfattelse af, hvad vægten siger om vores sundhedstilstand.

Den vægtneutrale tilgang til sundhed går ud på, at din vægt aldrig bliver brugt til at vurdere, hvordan din sundhed er. Det går imod den måde, vi ellers er vant til at anskue sundhed.

– Vi har en tendens til, især inden for sundhedsbranchen, at fokusere på kroppens udseende og sætte lighedstegn mellem tyk og usund og slank og sund. Man siger, at hvis du er tyk, er du usund. Og at du altid vil blive sundere, hvis du taber dig. Det er den underliggende idé, siger Karin Gonzalez, der er ved at afslutte en kandidat i sundhed og livsstil.

LÆS OGSÅ: Er tyk virkelig det værste, man kan være?

Men forskningen viser derimod, at vægttab ikke er en pålidelig indikator for sundhed, og at vægttab stort set aldrig holder i lang tid. Derfor giver det ikke mening at fokusere sundhedsindsatsen på vægttab, mener klinisk diætist Inger Bols, der i dag arbejder vægtneutralt med sine klienter.

– 100 års forskning viser, at de fleste, der forsøger at tabe sig, tager på igen, uanset hvordan de har tabt sig. Da jeg opdagede det, var det totalt mindblowing for mig. For jeg har været klassisk vægttabs-diætist de første 15 år af min karriere og har privat praksis, folk kom til mig og fik kontrolvejninger, og jeg lavede kostplaner, men til sidst kunne jeg ikke ignorere, at det var som om, der var noget, der ikke rigtig fungerede. Der var for mange af mine klienter, som ikke tabte sig så meget, som jeg ville forvente, at de kunne ud fra deres kropsstørrelse.

- Desuden var der mange, som kom tilbage til mig igen. Folk, som havde tabt sig, og som gerne ville have, at jeg kunne hjælpe dem igen. Men med mine sunde, gennemregnede kostplaner, hvorfor havde de så ikke holdt deres vægttab? Hvorfor tager de på igen? Hvorfor virker det ikke? Mit store held var, at jeg vendte det indad og tænkte, at jeg ikke gjorde det godt nok. Der måtte være noget galt i den måde, jeg gjorde det på, siger hun.

Slip kontrollen

I et forsøg på at finde en metode, der kunne hjælpe klienterne til varigt vægttab, tog Inger Bols forskellige coachuddannelser, der alle havde en lidt anderledes tilgang til vægt og sundhed. Men coachuddannelserne endte på hver deres måde altid med at have vægttab som succes. Derfor blev hun klar over, at coaching ikke ville ændre på problemet for hendes klienter. Hun indså, hvor årsagen til problemet lå.

– At vi bliver ved med at tro, at succesmålet for sundhed og livskvalitet er vægttab. Men i vægtneutral sundhed anerkender vi, at vi ikke kan kontrollere kroppen, så det handler om, at du skal samarbejde med din krop. Og så må vi se, hvor din krop lander. Der er nogle, der taber sig, nogle der ikke taber sig – og så er der også nogle, der tager på. Det gjorde jeg for eksempel selv, siger Inger Bols.

LÆS OGSÅ: Michelle Hviid: "Jeg kan ikke holde ud, at kvinder skammer sig over deres egen krop"

Hun indså, at hendes eget forhold til mad ikke var baseret på kroppens behov, men på at holde kontrol med vægten.

– Jeg vidste godt, at når jeg engang imellem var lidt sulten, satte jeg spørgsmålstegn ved, om det nu var en god idé at spise lige nu. Og jeg var bevidst om ikke at tage for meget af pestoen, eller hvad det nu kunne være. Grundlæggende accepterede jeg at gå med en lille sult. Og det har haft afgørende betydning for det energiniveau, jeg havde før, og det jeg har i dag. Men det blev jeg først opmærksom på, da jeg gav slip, siger Inger Bols.

Hvis vi slipper kontrollen med maden, frygter mange af os at tage på. Men de fleste tager sjældent mere end tre-fire kilo på, og det er helt normalt for alle kroppe at svinge med det antal kilo. Mange frygter at tage på, hvis vi spiser, hvad vi har lyst til, men det er i virkeligheden ikke noget, der vil ske. Til gengæld er vi ikke alle skabt til at have et BMI mellem 20 og 25, mener Inger Bols.

Sundhed er mange ting

Så hvis vi dropper vores fokus på vægten, men vi stadig gerne vil være sunde, hvad skal vi så fokusere på? Karin Gonzalez påpeger, at sundheden ikke skal blive det nye fokus, der overtager vægtens plads i vores liv.

– Det er vigtigt at slå fast, at sundhed ikke er et moralsk imperativ. Du SKAL ikke forsøge at øge din sundhed for at blive et godt menneske eller for at være noget værd. Du har 100 procent lov til at være, lige som du er, uden at gå op i sundhed, og stadig være et godt menneske, siger Karin Gonzalez.

Derefter må spørgsmålet være, om man kan være tyk og sund? Ja, siger Inger Bols:

– Nogle mennesker med en ikke-høj vægt får sukkersyge og hjertekarsygdomme, fordi deres krop ikke er sund. Og andre i en meget stor krop får ikke sukkersyge eller hjertekarsygdomme. Så det er meget forskelligt, hvor meget fedt kroppen kan holde til at rumme. Og der er vi ude i, at det nok mere har noget at gøre med dine gener og med, hvordan du i det hele taget lever lige nu. Er du stresset? Ryger du? Vi kan slet ikke sige, at det er vægten, der er skyld i, at du bliver syg.

Der er statistik, der viser, at jo højere vægt du har, jo større er risikoen for, at du får forskellige sygdomme. Men der er mange andre faktorer involveret.

LÆS OGSÅ: Er vi kvinder virkelig ikke mere end vores vægt?

– For eksempel mental sundhed, socioøkonomi – hvad dit uddannelsesniveau er, hvordan du bor, hvilken familie du kommer fra, og hvordan du har haft det i barndommen. Der er så meget, der kan påvirke vores sundhedsstatus, siger Karin Gonzalez.

En anden markant faktor i forhold til sundhed for mennesker med høj vægt er det mentale i at føle sig forkert.

– Der er også en anden virkelig stor problemstilling, når vi vurderer vægt og risiko for sygdomme. Det er hele problemet med, at man føler sig stigmatiseret. Det, at du føler dig for tyk, eller får at vide, at du er for tyk, skaber en stressrespons i din krop. Og den effekt kan være med til at forklare, hvorfor mennesker med høj vægt nemmere får visse sygdomme.

- Så det bliver en fuldstændig indviklet bold af forskellige ting, der hænger sammen, og det eneste vi bliver ved med at fokusere på, er vægten. Selvom det er det eneste, vi i virkeligheden ikke er herre over. Folk i en stor krop kan leve præcis lige så sundt som dig. Det er muligt, at de lever sundere end dig, og det kan man ikke vide ud fra kroppens udseende, siger Inger Bols.

Genetik bestemmer noget

Man har lavet et forsøg med to sæt enæggede tvillinger, hvor man gav dem 1.000 kalorier ekstra at spise hver dag i 84 dage. Det ene sæt tvillinger tog fire kilo på, og det andet sæt tvillinger tog 13 kilo på. Så vores gener spiller en rolle i forhold til vægten.

Faktisk bestemmer generne også, hvilken vægt din krop gerne ville ligge på. Derfor kan det være skadeligt, hvis man prøver at nå en vægt, der er lavere, end hvad kroppen gerne vil.

Hvis man vil holde en vægt, som ikke er naturlig for kroppen, skal kroppen være i kalorieunderskud, og det er lige skidt for store som små kroppe. Ved kalorieunderskud begynder kroppen at arbejde på et andet hormonelt niveau, som blandt andet kan skabe en enorm sult, der kan føre til overspisning, som man så skammer sig over. Efter skammen skærer man måske endnu mere ned for sit madindtag, og den cyklus kan føre til risikoadfærd, der kan ende i spiseforstyrrelser.

– Idéen er ikke at elske sin krop. Det er enormt svært at gøre i den verden, vi lever i, men idéen er, at man skal tage sig af den krop, man har. I stedet for at prøve at ændre den, så prøver vi acceptere den, som den er. Så man ikke venter med sit liv, til man har tabt et bestemt antal kilo, siger Karin Gonzalez.

Brug energien et andet sted

Hvor kan vi så sætte ind for at få en bedre forhold til kroppen?

– Vi skal først og fremmest begynde at samarbejde med kroppen og lære at lytte til den. Vi er jo i krig med vores krop. Vi er usunde i vores samfund i dag, fordi vi er stressede, og vi får ikke vores pauser, og vi dulmer alt muligt med cigaretter, alkohol og mad. Vi dulmer, fordi vi reelt ikke har tid til at tage os af os selv. Så sundheden ligger i at begynde at tage os af os selv, siger Inger Bols.

Noget andet vi kan gøre, er at finde ud af, hvad der gør os glade. Også når det gælder motion og bevægelse. Mange af os har sikkert haft en træningsplan, eller trasket afsted på hårde løbeture, selv om vi hader løbetræning.

– Vi lever i en fitnesskultur, der siger, at du skal bevæge dig på denne måde, for så får du en tonet bagdel, eller en flad mave. Det bliver altid koblet op på noget æstetisk. Men bevægelse bør handle om velvære og om at have det godt. Det handler om at finde nogle måder at bevæge sig på, som man godt kan lide. Bevægelse skal komme et positivt sted fra, siger Karin Gonzalez.

LÆS OGSÅ: Blogger Miriam Poulsen: "Ja, jeg er tyk. Og det er helt fint"

Derudover skal nydelsen i fokus, når det handler om mad. Hvor trættende kan det være at gnave sig igennem en hel pose gulerødder, fordi reglerne siger, at man skal spise en bestemt mængde om dagen? I stedet ved kroppen, hvad den har brug for.

– Vi har regler for rigtig mange madvarer, selvom vi måske ikke kan lide dem. Derfor er det vigtigt at slutte fred med maden og mærke efter, hvad vi har lyst til. Hvis man skal kværne kolde grønkålssmoothies, selv om det hænger en ud af halsen, er det hverken lækkert eller holdbart i længden, siger Karin Gonzalez.

Al den snak om at være neutral i forhold til vægt betyder ikke, at man ikke kan ønske sig et vægttab. Men det er vigtigt, at vi spørger os selv, hvad det er, vi vil have ud af et liv med en mindre krop.

– De fleste mennesker i vores samfund har hele livet fået tudet ørerne fulde af, at man bør tabe sig. Det er naturligt at ønske sig, men vi kan ikke gøre noget ved vægten langsigtet. Så hvis vi som behandlere fokuserer på vægt, gør vi folk en bjørnetjeneste, for vi lover noget, vi ikke kan holde.

- Men selv om man ønsker vægttab, kan man godt arbejde med sin sundhed på en vægtneutral måde og se på: hvad tror du, der sker, hvis du taber dig? Hvad ændrer sig i dit liv? Hvad har dit forhold til vægt været gennem tiden, og har det hjulpet dig? Så det handler om, at vi arbejder med nogle andre ting, og så langsomt bliver det ønske stille og roligt mindre eller ikke relevant. Det forsvinder ikke, men det fylder mindre og mindre, siger Karin Gonzales.