Grå er en hårfarve, gammel er en følelse

Trine Lundager på 44 kan huske den præcise dato for, hvornår hun traf beslutningen om at lade sit grå hår vokse ud. Det var den 16. maj 2017. Den dag lagde hun et billede på Instagram, hvor den hvide udvoksning ved hårrødderne var helt tydelig mod hendes sortbrune, lange hår.Trine var 41, men de første grå hår var kommet mange år før. De første grå hårstrå viste sig, da hun var 18, og allerede i starten af 20’erne begyndte hun at farve håret, så det hele fremstod mørkt.

– Det var totalt grænseoverskridende for mig at poste det billede. Jeg har altid været meget mørkhåret, og det var en stor del af min identitet. Jeg blev i mine yngre år kaldt Pocahontas og havde andre tilnavne i den boldgade. Det solede jeg mig i. Jeg kunne godt lide at være lidt anderledes.

- Men jeg var samtidig led og ked af hele det der farveregime. Jeg skulle farve håret hver tredje uge, og indimellem brugte jeg sådan en spray til at farve rødderne, som smittede af på alting. Det var dyrt, det sled på håret og på hovedbunden – men mest af alt følte jeg mig falsk.

- Jeg følte, at jeg stod og malede en forkert version af mig selv på, hver gang jeg farvede håret. Jeg kunne mærke indeni, at jeg ikke kunne blive ved med at smykke mig med lånte fjer. Og jeg ved af erfaring, at når jeg følger den følelse, jeg har indeni, så skal det nok blive godt.

LÆS OGSÅ: Gråt hår: 8 grunde til, du skal elske dit grå hår

Gråt hår er et tabu

’Det er jo bare hår’, vil mange måske tænke. Men når man ser på, hvor meget tid og hvor mange penge vi kvinder bruger på vores hår – og hvor stor en del af vores identitet og nogle gange også kvindelighed, vi føler, sidder i det – så kan man godt stryge ’bare’ fra den sætning.

Det blev også en konfliktfyldt beslutning for Trine at springe ud som gråhåret. Hun græd med egne ord mange forfængelige tårer i begyndelsen af processen, hvor hun syntes, at hun så forfærdelig ud. Alligevel holdt hun fast.

– Jeg har nok noget rebelsk i mig – hvis normen siger, at jeg skal opføre mig og se ud på en bestemt måde, så gør jeg ofte det modsatte. Jeg ved også, at der tit sidder mange, der har det på samme måde – som måske bare ikke har modet til at handle.

- Det giver mig som regel lyst til at blive en stemme og bryde nogle tabuer. Det er ret vildt, at vi ikke kan have gråt hår, når vi er 35, for så er vi ’gamle’. ’Gammel’ er en følelse. Og grå er en hårfarve.

En bevægelse er på vej

Trine har dokumenteret processen mod det grå look på Instagram hele vejen igennem. 5.000 mennesker har fulgt med. Nogle af dem er fra den voksende community af kvinder, der poster billeder af deres udvoksende lokker under hashtaggene #grombre og #goinggrey.

– Jeg tror faktisk, at der er en lille bevægelse på vej. Der er et kæmpe internationalt fællesskab af kvinder på Instagram, der ikke vil sættes i bås, fordi de lader deres hår være gråt. Hollywood er endnu ikke rigtig med, men jeg har set et billede af Salma Hayek, der flashede begyndende grå hårstrå i sit mørke hår.

- Jeg håber, at det breder sig, og at det også kommer til at betyde noget for, hvordan vi har det med vores udseende generelt. Jeg er træt af, at vi ikke må have slap hud, tunge øjenlåg eller linjer i ansigtet. Alt det er jo bare livet – og tegn på, at vi lever.

LÆS OGSÅ: 3 tips til hvordan du plejer gråt hår

Fylder dit hår stadig meget i dine tanker?

– Ja, men det fylder helt vildt positivt. Jeg bliver tit stoppet på gaden, hvor folk kommenterer mit hår i positive vendinger. Jeg møder kun sjældent folk, der ikke forstår mit valg, men deres undren betyder ikke noget for mig. Jeg føler mig stærk og sej over at have gennemgået processen.

- Når jeg ser billeder af mig selv i dag med farvet hår, tænker jeg: Hvad havde jeg gang i? Jeg lignede en Playmobil-mand, hvor håret så ud til at være sat på. Jeg føler mig meget mere som mig nu, og jeg kan godt lide, at der er kvinder, jeg slet ikke kender, der skriver til mig på Instagram for at få gode råd og opbakning.

– Jeg har desuden to piger på 10 og 14, og mit valg er også ment som et powerboost til dem. Det er noget, jeg giver videre til dem, når jeg viser, at man godt må stå ved sig selv.