Her er dagens horoskop for mandag den 29. marts
Illustration: Gry Futtrup Rasmussen
Horoskop for 29. marts 2021
Din uge står skrevet i stjernerne. Læs dit horoskop for ugen her!
Vædderen
Du kan føre an i en samtale og her arbejde på at forene og skabe sammenhold. Du får god hjælp fra dem, der ønsker at være med på ”dit hold”.
Tyren
Det kan knibe med din energi, men også at finde tid og sted, hvor du kan søge mere ro. Tag imod tilbud fra andre om at hjælpe eller gøre ting for dig.
Tvillingerne
Tanker og ideer har det med at gribe dig, og nu har du én, der er værd at forfølge, men måske i første omgang at give et virkelighedstjek.
Krebsen
Afstem din dag og måske også hele påsken med de forventninger, der er i dit bagland. Er du for hurtig, kan der let smutte en aftale for dig.
Løven
Du kan let komme til at træde andre for nær, hvis ikke du vælger dine ord med omhu. Du er hurtigere end de fleste lige nu, så vis også lidt tålmodighed.
Jomfruen
Din mavefornemmelse er god, men når det gælder andre, kan den ikke stå alene. Her er det bedst at spørge ind, så du undgår misforståelser.
Vægten
Det er svært at få luft, og du kan føle dig lidt ”overrendt”. Det kan være din særlige opmærksomhed omkring andre, der gør, at du glemmer dine egne behov.
Årshoroskop 2024: Byd magiske øjeblikke velkommen i det nye år
Skorpionen
Dit overblik kommer af, at du har afsluttet nogle igangværende sager og måske allerede nu kan holde påskeferie. Det får dig dog ikke til at ligge på den lade side.
Skytten
Skal du holde påske med familiemedlemmer, du ikke har set et stykke tid, er det godt at afstemme nogle forventninger på forhånd. Praktiske forhold kan aftales.
Stenbukken
Når det gælder arbejdspladsen, sættes samværet i fokus, og bare ved at tale om det, er det som om, at både stemningen og arbejdsglæden vokser.
Vandmanden
Gør du, hvad du brænder for, kan det både høres og ses på dig. Du er god til at tale din sag, selv om du dog også kan glemme at lytte til andre.
Fisken
Dine omgivelser og især en, der står dig nær, kan ikke helt blive klog på dig. Det er ikke første gang, du sender uklare signaler. Du får den opmærksomhed, du ønsker.