Moeisha er sort, muslimsk transkvinde og flygtning: ”Vi har stadig meget at kæmpe for”

Moeisha Ali Aden har travlt. Det er Pride-uge, og hun er talsperson for Sabaah, en forening for minoritetsetniske LGBT+ personer, så hun “bliver brugt i enhver sammenhæng, som bestyrelsen synes, er en god idé,” lydet det fra hende.

Alligevel lykkes det mig at fange hende til en kort snak. Moeisha Ali Aden er nemlig en kvinde, man uvægerligt støder på, hvis man er bare lidt opdateret på, hvad der sker i LGBT+ miljøerne herhjemme.

Første gang jeg så dig, var I en artikel i mediet VICE I 2017, hvor du fortalte om at leve med mange forskellige identiteter på samme tid.

-Ja, siger hun og griner lidt.

-Det var første og sidste gang, jeg stod frem med min krop på den måde. Det var til en serie, der handlede om forskellige kroppe og hvor man gerne ville vise, hvordan kroppe også kunne se ud. Det var et statement i sig selv.

Du skrev, at du har travlt med Pride denne uge – hvad skal du lave til Pride-ugen?

-Jeg skal holde taler og repræsentere Sabaah, men i år har jeg også valgt at mødes med de mange forskellige transpersoner, der har skrevet til mig gennem sociale medier gennem årene. Det er transkvinder og -mænd, der har de samme oplevelser som mig og som har læst om mig. Jeg tænkte, det kunne være rart at drikke kaffe, få sat ansigt på hinanden, så det har jeg valgt at prioritere i år.

Tidligere har hun holdt en tale til blandt andet Pride og på Roskilde Festival, der hedder Transmonologues, men det har hun droppet i år, hvor alt bliver streamet på grund af corona.

-Jeg arbejder efter et dont tell them, show them princip, så jeg står nogle gange halvnøgen på scenen og viser min krop. Så jeg følte mig ikke tryg ved at hele Danmark kunne streame det. Men det er vigtigt for mig at fortælle historien om, at den danske ungdom ikke kun er hetero og hvid, den er også ikke-hvid, den er også homo, den er også trans, siger hun.

Moeisha fortæller i VICE-artiklen fra 2017, at hendes transition var nøje planlagt og startede så småt, da hun flyttede til København i 2011 og blev involveret i Sabaah. Men det tog lang tid. Hun lod håret gro ud, begyndte at gå med neglelak, tog en kjole på. Selv siger hun, det tog to-tre år. Det har været vigtigt for hende at tale højt om hendes oplevelser som sort, muslimsk transkvinde og flygtning.

LÆS OGSÅ: Da Xander fortalte sin mor, at han ville skifte køn, svarede hun: Er det bare det?

- Der var ikke andre sorte transkvinder i den offentlige debat, og hvem skulle ellers gøre det. Spol frem til i dag, hvor jeg skal mødes med en masse andre folk, fordi de kan se sig selv i mig. Den hvide transkvindes kamp, den smerte, hun gennemgår, det er den samme som min.

Hun har selv savnet at se mennesker, der ligner hende, repræsenteret i mediebilledet.

- Det var først i 2019, at jeg så nogen, der lignede mig på tv. Serien "POSE" handler om transkønnede minoritetskvinder, og jeg kan ikke se et afsnit uden at græde. Historien bliver fortalt så ærligt af transkvinder selv, det er ikke en mand, der spiller dem. Mange af citaterne i serien har jeg selv sagt, hørt eller mødt.

Hun oplever, at der de seneste år er kommet flere transpersoner, der er åbne om deres identitet. Men kampen er stadig den samme, selvom der nu er flere, der kæmper, siger hun.

- Vi kæmper stadig for adgang til en god læge, adgang til hormonbehandling, adgang til operation, adgang til psykologforløb, adgang til lighed i sundhedssystemet. Vi har stadig meget at kæmpe for, vi skal ikke tro, at kampen er vundet, bare fordi der er lidt sejre. Nogen har adgang til juridisk kønsskifte, men det er ikke alle.