"Vi tror, at vi skal dø som 93-årige med et glas portvin i hånden efter god sex"
Vickie Isabella Westen. Foto: Anders Dall
Vi bliver konfronteret med en række eksistentielle spørgsmål, når vi bliver alvorligt syge.
Hvorfor sker det for mig? Hvordan lever jeg med en konstant tilstedeværelse af uvished om fremtiden? Og hvordan lever jeg et meningsfyldt liv, når jeg har fået konstateret en livstruende sygdom?
Netop de spørgsmål har journalist og redaktør Ditte Giese stillet sig selv, efter hun blev erklæret kronisk syg med kræft.
I podcasten "Ditte Giese er blevet for syg" forsøger hun at finde svar på, hvordan det er at være en af "de syge".
Blandt andet undersøger hun, hvordan man finder en mening med det hele, når lægerne "ikke kan gøre mere". Det taler hun med hospitalspræst Lotte Mørk om, som dagligt taler med syge om døden, tvivlen og afmagten.
- Nogle gange findes der bare ikke et klart svar på vores spørgsmål. Det er derfor, vi præster har en plads blandt de syge, siger Lotte Mørk til Ditte i Heartbeats-podcasten.
Ditte Giese
42 år. Kulturjournalist, debattør og forfatter. Hun var 10 år hos Politiken, før hun i 2018 blev ansat på Heartbeats.dk. Mor til en søn på 10.
Vi har alle brug for at finde mening
I podcasten tager Ditte Giese udgangspunkt i sig selv og sin egen historie, der indbefatter, at hun i slutningen af 2019 får konstateret brystkræft og senere finder ud af, at kræften har spredt sig til næsten alle hendes knogler.
- Vi ved jo alle godt, at vi kan blive ramt, og alligevel slår det ned som lyn fra en klar himmel, når vi bliver syge, siger Ditte Giese.
LÆS OGSÅ: Ditte Giese er kronisk syg med kræft: "Jeg var i mit livs topform"
Ditte Giese fortæller om, hvordan hun spiser sundt, dyrker motion, har et liv hun er glad for og alligevel bliver ramt af alvorlig sygdom i start 40’erne – en sygdom, som hun givetvis har haft i lang tid.
- Alle undrer sig, fordi jeg er jo sund og aktiv og ikke stresset, så det er der jo ikke nogen form for retfærdighed i det – altså hvis jeg for eksempel havde fået kræft, fordi jeg havde røget hele livet, siger hun.
Ifølge Lotte Mørk har vi mennesker brug for at placere skylden, finde en årsag eller finde en mening med, hvorfor vi bliver syge. På den måde kan vi bedre være i det.
Men nogle gange er der ikke nogen årsag, og man kunne ikke have levet anderledes eller gjort noget anderledes, som man kan mange andre ting. Det taler Lotte Mørk ofte med de syge om.
- Nogle svar slipper op, men det betyder ikke, at vi ikke prøver at finde svaret, men vi søger det et andet sted – for eksempel i det religiøse, siger hun.
- Tror du, der er en mening med det? Spørger Ditte og refererer til, at nogen mennesker bliver syge, mens andre ikke gør.
- Jeg tror ikke på, at der er en mening med det, men selvom vi ikke kan finde mening med det, der sker, så er vi nødt til at finde mening i det.
- Når du finder mening i noget, så prøver du at acceptere dine nye vilkår og forsøger at finde ud af, hvad der giver mening for dig, og hvad der giver dig værdi. For det, der giver værdi i livet, det er også det, der giver os mening.
Ditte Giese er ikke i tvivl om, at det hendes mand, børn, venner og arbejde, der skaber mening i hendes liv.
Ensidig mediedækning
Det at komme styrket ud på den anden side er en fortælling, der tit går igen, når man hører om folk, der er kommet igennem et kræftforløb.
Ditte Giese er selv blevet overrasket over, at hendes egen historie ikke var repræsenteret i mediebilledet, da hun blev syg.
- Jeg føler, at jeg har haft sværere ved at acceptere min diagnose, fordi jeg er vant til at høre om alle udviklingshistorierne. Der skal altid komme noget godt ud af det, siger hun.
- Ja, siger Lotte Mørk.
- Så hører vi om, at nu har hun fået et helt vildt pragtfuldt liv, fordi hun har fået en opblomstring. Den historie bliver skrevet af raske menneske, som ikke har haft døden tæt inde på livet, til raske mennesker, siger hun.
- Så hvis det rammer mig, så kommer jeg stærkere ud af det her, men det er meget mere nuanceret end det. Det kan godt være, de er raske fysisk, men de er total smadrede indeni, og alt det bliver der heller ikke skrevet om i mederne, siger Lotte Mørk.
Hun mener, at der ofte er en elefant i rummet, når den syge fortæller, at hun er uhelbredeligt syg, og at der mangler et fællesskab, hvor vi kan rumme den syge og være i situationen sammen med vedkommende. Den oplevelse er Ditte Giese enig i.
- Du har mest af alt mest brug for, at et andet menneske kan rumme dig, der hvor du er. Altså nogen, der kan holde til at være i den frygtelige situation sammen med dig, siger hospitalspræsten til Ditte Giese.
En illusion
- Som menneske går man ikke kun fysisk i stykker, når man bliver syg. Man går også i stykker eksistentielt, psykisk, åndeligt, spirituelt.
- Hele ens grundfortælling bliver rystet. Og hvis du en gang har haft kræft, så mister du din naturlige naivitet. For hvis du kan blive ramt af kræft, så kan alt sgu da ske, siger Lotte Mørk.
LÆS OGSÅ: 9 ting jeg gerne ville have vidst, inden jeg fik livstruende brystkræft
Men mennesker, der ikke har haft døden tæt inde på livet, er ifølge hende generelt gode til at holde tanken om døden på afstand.
- Den enfoldighed mister vi, når vi bliver syge. Vi er gode til at skubbe døden fra os, for hvis vi tænker på den hele tiden, så bliver vi sindssyge, siger hun.
Vi lever i en illusion om, at vi dør gamle, glade og mætte af dage, og den forestilling vil Lotte Mørk gerne gøre op med. For det er langt fra virkeligheden for de fleste, og når virkeligheden rammer, kan det være endnu sværere at håndtere krisen.
- Det der sker, når vi bliver syge, er, at vi pludselig bliver opmærksomme på alt det, vi kan miste, og det er de følelser, der gør, at vi bliver så overraskede, siger Lotte Mørk.
- Drømmen er at dø som 93-årig med et glas portvin i hånden efter god sex. Jeg ved ikke, hvad fanden vi forestiller os, siger hun.
