Brev til Anna Mejlhede: Hvordan bryder jeg med min veninde?

Hej Anna,

Jeg vil gerne have hjælp til at bryde med min veninde gennem fem år. Dette har du nok hørt en masse gange. Gab ... endnu en kvinde, som er vokset fra sin veninde ... jeg vil nu påstå, at der i denne sag er lidt mere ”kød” på.

Sagen er, at jeg har brudt med flere bekendtskaber gennem mit liv og nu har indset, at problemet ligger hos mig, og at jeg nok har en personlighed, som gør, at jeg ikke får sagt fra, før det berømte bæger flyder over.

Jeg ser mig selv som en spændende person med mange interesser og nysgerrigheden i behold. Jeg er lidt kulørt, men ikke i nærheden af at kunne blive kaldt en ”freak”. Men jeg indser nu, at jeg har været alt for åben, rummelig, ukritisk, sød og altid med ja-hatten på.

Jeg kan nok også være ret naiv og har for eksempel aldrig rigtigt tænkt på, hvorfor mine ”kulørte” venner ikke havde andre venner end mig – altså før nu!

Min søster er lige sådan, og vi kan begge se tilbage på liv fyldt med folk, der har den ene diagnose efter den anden. Hverken min søster eller jeg fejler noget selv – altså andet end at være en slags freak-magneter!

Nå, men grunden til, at jeg vil bryde med min veninde, er, at jeg ganske langsomt i løbet af de fem års venskab har indset, at vi ikke har meget til fælles, og faktisk synes jeg, hun er decideret irriterende.

Ja, jeg ved godt, det er mærkeligt først at finde ud af dette efter fem år, men jeg har kun langsomt indset det, og samtidig faldt hendes anden veninde fra, sådan at jeg syntes, det var synd, hvis også jeg skred og ­efterlod hende venneløs ...

Hun har FOR stor selvtillid, for ofte står evnerne ikke mål med, hvad hun tror om sig selv. Hun er også ekstremt påståelig og kunne aldrig finde på at sige: "Jeg tog fejl”. Hun vil bestemme konstant. Når vi ses, taler hun konstant om sig selv og dem, hun kender (bekendte), og jeg får en følelse af, at jeg burde blive betalt for at sidde der og lytte og give råd/være hendes psykolog.

Jeg har i stigende grad prøvet at undgå at ses med hende så ofte, som hun selv har lagt op til.

Her på det sidste kan jeg dog nærmest mærke en vrede indeni over, hvor meget jeg føler, hun hiver i mig. Det er faktisk hende, jeg ses mest med på grund af dette hiveri, på trods af at jeg har andre, langt bedre og ældre venner og veninder. Jeg har desuden både travlt med job og kæreste – noget, hun ikke har.

Men pludselig her forleden faldt den sidste dråbe altså i bægeret, og jeg orker hende ikke mere. Jeg er også begyndt at tænke, om det på en måde ikke er etisk forkert at have en veninde og føle, at man faktisk gør en god gerning ved at ses med hende?

Hvordan slutter jeg med hende på en ordentlig måde? Jeg vil jo ikke gøre hende ked af det, men jeg orker heller ikke mere rummelighed fra min side ...

Vh,
Magneten

Kære Magnet

Der er ikke noget i vejen med at være åben og rummelig. Men det kan godt blive besværligt for alle parter, når man alt for ukritisk inviterer andre mennesker helt ind i privatsfæren. Er man først lukket derind, vil de fleste finde det sårende at blive skubbet ud igen.

At forvente, at du kan finde en måde at bryde kontakten med din ”kulørte” veninde på, så hun slet ikke bliver ked af det, er nok urealistisk. Hvis hun aldrig kan sige ”jeg tog fejl” og i øvrigt lader til at lide af en form for storhedsvanvid (den ALT for store selvtillid), så vil du aldrig få hende til at forstå, hvorfor du ikke ønsker hendes selskab længere.

Nogle mennesker synes, det er mest ordentligt at bryde sådan helt formelt med et begrundet brev, som om det var en skilsmissebegæring. Det synes jeg ikke, du behøver. Ikke mindst fordi det kan virke langt mere sårende og alt for dramatisk.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Jeg er familiens taxachauffør.

Jeg vil foreslå dig, at du i første ombæring forsøger at lade kontakten med din veninde glide ud. Gør, som du allerede lyder til at være i gang med: Tak nej til aftaler, og lad dig ikke hive i.

Selvfølgelig mærker hun, at du forsøger at undgå hende, og det kan meget vel være, at hun afkræver dig et svar på hvorfor. Hvis det bliver tilfældet, så må du melde rent ud og fortælle hende, at du føler dig mast i hendes selskab og trænger til en pause for at bruge dit overskud på dit job og din kæreste.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Skal jeg kaste mig ud i en affære?

Selv om du og din søster ser jer selv som ”freakmagneter, ” så er der ofte en grund til, at vi indgår i en given relation, lige så sært det kan se ud flere år efter. Ingen af os gør nemlig noget uden fornemmelsen af at få noget ud af det selv. Ikke engang når vi synes, vi gør det som en uselvisk, god gerning.

Din veninde kan ikke se, at hun nogensinde tager fejl, men det kan du godt. Tag den erfaring med dig, og værn om din privatsfære – magnet eller ej.

Kærlig hilsen, Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.