Undskyld, jeg kaldte dig for luder. Vil du ikke nok have sex med mig?

Forestil dig en kvinde, der er blevet udsat for verbale angreb over en længere periode.

Det kan være af hendes kæreste. Hun er blevet kaldt ”luder” og ”beskidt”. Hun er blevet truet, råbt ad og har fået nedsættende ord ind med morgenmaden.

Pludselig vender kæresten på en tallerken og siger: ”Ej, undskyld skat, det er jeg virkelig ked af. Jeg har været stresset og ved siden af mig selv, men jeg elsker dig.”

Nu lægger han op til sex. Hvilke muligheder har kvinden så?

Hvis hun siger nej

Camilla Dremark, der er sexologisk terapeut, spørger retorisk og svarer selv på spørgsmålet.

– Hvis hun siger nej, risikerer hun, at det hele starter forfra og eskalerer igen, så det nærliggende er at indvillige i det.

Udefra lyder forholdet fra eksemplet usundt, og det vil kvinden typisk være bevidst om.

Men fordi hun har fået nedbrudt sine grænser af psykisk vold, vil hun have svært ved at definere det seksuelle aspekt som vold.

Det efterlader hende med oplevelsen af, at det, der sker, er hendes egen skyld, forklarer Camilla Dremark.

I 2015 begyndte hun at arbejde med voldsramte kvinder, og det fik hende til at stille spørgsmål ved det seksuelle aspekt af de relationer, hvor kvinden udsættes for psykisk vold.

Hun tænkte, at en del af voldsdynamikken måtte følge med ind i soveværelset, men hun kunne ikke finde et fyldestgørende sprog for seksuel partnervold.

Derfor begyndte hun at indsamle fortællinger fra voldsramte kvinder og udviklede på den baggrund en række ord og begreber, der indfanger de forskellige former for seksuel vold.

– Det blev hurtigt tydeligt, at en stor del af kvinderne ikke erkendte, at de havde været udsat for seksuel vold, fordi den var normaliseret, og fordi deres oplevelse var, at de havde samtykket. Men ofte i et forsøg på at undgå konflikter eller minimere den psykiske eller fysiske vold, siger hun.

Sideløbende med Camilla Dremarks samtaler med de voldsramte kvinder undersøgte forsker Eva Bertelsen, hvordan fagfolk arbejder med seksuel vold i parforhold.

Også hun kunne konstatere et videnshul.

Det seneste år har de to derfor samarbejdet om at udvikle et ”opsporingsværktøj”, der fremhæver 10 former for seksuel vold.

Det skal hjælpe både professionelle og udsatte med at opdage, når volden sniger sig med ind i det intime rum, og det har allerede vist sig at være nyttigt.

Prik hul på bylden

– Når jeg nu præsenterer de forskellige former for seksuel vold i mine gruppesamtaler, er det som at prikke hul på en byld. Mange af kvinderne beskriver det som en åbenbaring at blive præsenteret for de forskellige nuancer og udtryk. Det giver dem et sprog for de overgreb, der fylder indeni og har konsekvenser, men som der ikke tidligere har været sat ord på.

Seksuel vold forstås ofte som noget, der sker ved fysisk tvang. Men paletten er bredere end som så, og sex, der giver blå mærker, er ikke nødvendigvis seksuel vold.

– Det er den misforståelse, der ofte opstår. Mange tænker, at seksuel vold er det samme som voldsom sex, men man kan sagtens have gensidig voldsom sex, som intet har med vold at gøre, siger Camilla Dremark.

Hun understreger det vigtige i at få fokus på den psykiske tvang, der er forbundet med sex og seksuelle handlinger i voldelige forhold.

Seksuel vold er for eksempel også verbale krænkelser i intime situationer, tvang og kontrol i forbindelse med graviditet og abort eller systematiske afvisninger.

- Men hverken politikere eller handleplaner nævner, hvad seksuel vold indebærer, og fagpersoner kan føle sig utrygge, fordi de ikke har et sprog for det og er bange for at dømme ud fra deres egen seksualmoral. Det betyder, at voldsformen bliver overset, siger Eva Bertelsen.

Det forsøger hun og Camilla Dremark nu at ændre på.

LÆS OGSÅ: Kender du de forskellige former for partnervold?

– Ud fra vores arbejde skal man forstå, at de ti former for seksuel vold spiller sammen og udgør et mønster, der skævvrider magtforholdet. Præcis som når man snakker om psykisk vold, skal der være tale om et mønster, der gentager sig flere gange, for på den måde sker der en normalisering. Og det muliggør en tvang, offeret måske ikke engang opdager eller erkender, siger Camilla Dremark.

Princippet er simpelt, og volden er kompleks.

– Men så snart vi begynder at have ord for tingene, kan vi begynde at arbejde med dem, og derigennem sker der forandring, siger Eva Bertelsen.

Samme konsekvenser som voldtægt

En nyere rapport fra Center for Seksuelle Overgreb viser, at dem, der udsættes for de mest voldsomme fysiske overgreb, er kvinder i parforhold.

- Men det er ikke nødvendigvis, fordi volden er mere fysisk der. Det er snarere, fordi den skal helt ud i den grove ende, før man søger hjælp.

Den form for mørketal er heller ikke medregnet, når det ifølge Socialstyrelsen er 28 procent af kvinder på kvindekrisecentre, der har været udsat for seksuel vold, understreger hun.

– Det, socialrådgiverne spørger om, er voldtægter. De sætter flueben i spørgeskemaet, hvis kvinden er blevet voldtaget. Men den seksualiserede psykiske vold, registreres ikke.

Og når hverken kvinderne selv eller fagpersoner registrerer de seksuelle overgreb, der ikke er fysiske, kommer konsekvenserne snigende.

LÆS OGSÅ: Julie blev udsat for seksuel vold: "Det er uhyggeligt, at jeg ikke selv kunne se det"

Eva Bertelsen fortæller, at flere af de professionelle, hun har talt med, oplever, hvordan kvinderne kommer tilbage i efterværnsgrupper og siger, at de har fået en ny kæreste, men at de ikke er trygge ved at have sex med ham.

– Det afspejler jo, at der er noget, der ikke er blevet talt om, siger hun.

Camilla Dremark tilføjer, at konsekvenserne ved seksuel vold ofte er de samme som ved voldtægt i klassisk juridisk forstand.

Det kan være oplevelsen af at føle sig beskidt og have brug for at gå i bad ofte. Det kan være manglende fornemmelse for lyst og egne grænser. Eller det kan være en decideret væmmelse ved sex eller egen krop.

– Den slags konsekvenser kan heldigvis afhjælpes med terapi. Men det helt afgørende er, at der kan sættes ord på den seksualiserede dimension i voldelige parforhold, hvis man skal kunne arbejde med det terapeutisk, siger hun.

Hvad er normal sex?

Seksuel vold adskiller sig fra de andre voldsformer, fordi offeret kan føle, at hun deltager selv.

– Mange kvinder beretter om, at hvis de stønnede højt, kom han hurtigt, eller hvis de lod som om, de selv kom, kom han også hurtigere. På den måde har de jo deltaget meget aktivt selv, men på en præmis om at tilfredsstille voldsudøveren. Den form for psykisk pres i forbindelse med sex er desværre en virkelighed for rigtig mange kvinder, fordi der er så meget i samfundet, der er blevet normaliseret, siger Camilla Dremark.

Derfor har hun og Eva Bertelsen hele tiden in mente, at noget af det, der er blevet "normalt", kan være sket forud for den voldelige relation.

Camilla Dremark mener, det er sigende, at man først fjernede den såkaldte ”Konerabat”, der gav mildere straffe til voldtægter inden for ægteskabet, i 2013 herhjemme.

– Der har været en lang historik for at have normaliseret seksuel vold i et parforhold. Nogle af de forestillinger, vi har om køn og seksualitet, har været med til at normalisere særligt den psykiske tvang til sex.

Hun nævner som eksempel, at manden traditionelt har haft ejerskab over kvindens krop.

- Det er fulgt med op til nyere tid, selvom vi ikke altid har blik for det. Med vores begrebsliggørelse af den seksuelle vold ønsker vi at tydeliggøre retten til egen krop. Også i et parforhold.