Liv
20. oktober 2020

Forstå sagen, hvor en 22-årig mand er tiltalt for at afpresse 170 piger på nettet

En ung mang er tiltalt for i perioden fra 2015-2019 at have afpresset piger helt ned til 11 år til at udføre ydmygende og nedgørende handlinger på dem selv. "Jeg har ikke set noget tilsvarende," siger psykolog fra Red Barnet.
Af:
https://imgix.femina.dk/media/article/shutterstock_1317450482_0.png

Caroline Wilms. Foto: Shutterstock

Trusler, afpresning og deling af billeder er nogle af de ting, Retten i Esbjerg skal tage stilling i en særlig grov sag.

Her er en 22-årig mand fra Varde-området tiltalt for seksuel afpresning af 170 kvinder og piger. Det skriver DR.

Han har ifølge anklageskriftet kontaktet til piger helt ned til 11 år via sociale medier fra slutningen af 2015 til april 2019, hvor han blev varetægtsfængslet.

Her har han angiveligt lokket dem til at sende intime billeder og afsløre private detaljer af seksuel karakter om dem selv. Herefter har han brugt billederne og oplysningerne til at true og afpresse pigerne til at gøre ydmygende, krænkende og grænseoverskridende ting, som de skulle optage og sende til ham.

I anklageskriftet fremgår det også, at han blandt andet har truet med at slå pigernes familiemedlemmer ihjel, dele de intime billeder og ødelægge deres fremtid.

Den 22-årige er udover afpresning også tiltalt for en voldtægt, som han angiveligt skulle have filmet. Efterfølgende skulle han have truet de andre piger med, at det samme vil ske for dem, hvis de ikke gjorde, som han sagde.

Hurtcore

Afpresning, hvor en person skal gøre ydmygende og nedgørende ting mod deres vilje, kaldes for "hurtcore".

Fænomenet går ud på, at en gerningsmand over de sociale medier ydmyger, torturerer og volder både fysisk og psykisk skade på ofrene.

- Den her sag handler også om hurtcore, men den er mere seksualiseret i sit indhold. Det handler mindre om skade. Det handler mere om en seksualiseret ydmygelse med, at de skal gøre fornedrende ting ved sig selv, som han finder en eller anden seksuel tilfredsstillelse i, siger Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik til DR.

Han understreger også, at det er et af de mest voldsomme tilfælde, vi har set i Danmark.

Det er Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet, enig i.

- Jeg synes ikke, jeg har set noget tilsvarende, hvor det bliver så groft truende og så nedgørende og ydmygende, som det bliver i denne dag, siger han til DR.

Mandens forsvarer har tirsdag i retten fortalt, at manden nægter sig skyldig i voldtægten, men erkender en stor del af forholdene.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs mere om:

Læs også