Jul
1. november 2022

Når Mariah Carey siger, det er tid til at høre julemusik, så er det tid til at høre julemusik

Mariah Carey lever for og af julen. Hendes kæmpehit "All I Want for Christmas Is You" har givet hende titlen som den ultimative juledronning, og derfor er det også hende, der bestemmer, hvornår julesæsonen skydes i gang.
Af: Sofie Guldager, Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/mariah_carey.png

Udgivet første gang 16. november 2020. Foto: Ritzau Scanpix

Du skal ikke lytte til alle dem, der siger, at det først er i december, du må starte med at lytte til julemusik.

Du kan allerede starte nu, for juledronningen over dem alle, Mariah Carey, har været ude at erklære julesæsonen for åben, og det betyder, at det er tid til at høre julemusik.

Så det handler bare om at få sat dine yndlingsjulesange på.

De seneste år har Mariah Carey trykket på juleknappen ved at poste en lille video, der fortæller os, hvornår julesæsonen starter.

Og nu er der altså blevet trykket på knappen.

Sangerinden delte 1. november en video på sin Instagram-profil. I begyndelsen af videoen sidder hun på en motionscykel iført en sort latexdragt og spids heksehat.

Klip til, at hun pludselig sidder på et rensdyr iført en rød dragt og synger "ITS TIIIME".

Dermed markerer hun endegyldigt, at Halloween er slut. Nu er det tid til jul.

Kigger på man på kommentarfeltet, er der flere celebre personer, der er k-l-a-r til juletamtam.

Paris Hilton skriver "😍😍😍😍", og den britiske illustrator Hayden Williams skriver: "Mariah coming to snatch Xmas all over again".

De kendte mennesker er klar til julen, men er du?

Du kan i hvert fald se videoen her:

Klar til jul

Mariah Careys julevideoer falder hvert år 1. november, hvilket giver os over 50 dage at lytte julemusik i. Ikke dårligt.

Hvis du vil tage et trip down memory lane, kan du se nogle af Careys tidligere julehilsener.

Her er videoen fra 2021, hvor hun iført en glitrende, rød kjole smadrer et græskar med et baseballbat.

Her er videoen fra 2020, hvor hun iført et julekostume kigger på klokken og siger sit famøse "It's time".

I 2019 postede hun en video, hvor hun modtager et opkald fra selveste julemanden, mens hun sidder i sin seng iført en rød julepyjamas.

Hun bliver overvældet af glæde over den gode nyhed, og synger så "It's time".

Her kan du lytte til julemusik

Hvis du mangler inspiration til, hvor du skal lytte til julemusikken henne, er der her nogle gode bud.

Spotify har en playliste, der hedder "Julemusik 2022", der indeholder alle klassikerne som ”Last Christmas”, ”My Only Wish”, ”Let It Snow” og selvfølgelig ”All I Want for Christmas Is You”.

Der findes også Radio Alfas juleradio eller den engelske radiokanal Heart Xmas, der udelukkende spiller julemusik.

Du kan starte allerede nu med at høre "All I Want for Christmas Is You", juleklassikeren over dem alle, der har indbragt over 60 millioner dollars, alene fra royalties og streaming verden over.

Her er hendes utallige juleturneer og optrædener ikke talt med.

Læs mere om:

Læs også