Læge og sygeplejerske: "Kvinder får at vide, at menstruation skal gøre ondt"

For nogle år siden var Sedrah Butt Balaganeshan til lægen.

Hun var selv medicinstuderende og undrede sig over, at hun altid var sulten og kunne spise og spise uden at føle sig mæt.

Hvad kunne det mon skyldes, spurgte hun sin læge. Men lægen svarede ikke rigtig på spørgsmålet.

- Jeg blev mødt med: "Hvorfor går du ikke bare ud og tager en løbetur," husker hun.

- Jeg bad jo ikke om en pille, men om en anerkendelse af, at det ikke var mig, der var noget galt med.

I stedet begyndte Sedrah selv at google, og det var sådan hun fandt ud af, at hun led af PCOS. En hormonel forstyrrelse, der ses hos 5-10 procent af kvinder i den fødedygtige alder.

- Det var virkelig utilfredsstillende, at jeg selv måtte google mig frem til, at min store sult måske kunne skyldes min PCOS. Man har som patient og som kvinde brug for noget mere end det, siger hun.

Det var en af de episoder, der gjorde, at hun sammen med sygeplejersken Anne-Louise Nørlev besluttede sig for at lave en podcast.

- Vi vil gerne give kvinder deres egen krop tilbage, fortæller Sedrah, som i dag er læge.

Fra udflåd til ægdonation

Podcasten hedder Østrogenial. De to kvinder bag har været veninder, siden de i 2016 mødtes på Rigshospitalets gynækologiske akutmodtagelse og center for seksuelle overgreb.

På deres mange aften- og nattevagter sammen fandt de fælles grund i deres passion for faget — og i særdeleshed kvindekroppen. Og det er derfor, podcasten handler om alt det, stort og småt, der kan overgå kvinder — og non-binære og transpersoner — der oplever de samme udfordringer.

- Vi snakkede en del om, hvor meget kvinder ikke selv ved om deres kroppe. Vi bliver ofte først opmærksomme på dele af vores krop, når vi bliver syge, eller der opstår et problem.

Tit skal man som sundhedsfaglig for eksempel forklare kvinder, at de har to æggeledere og to æggestokke. Det er altså nogle meget basale ting, som vi kvinder burde havde fået en viden om —eksempelvis i seksualundervisningen, siger Anne-Louise.

OM ØSTROGENIAL

Sedrah Butt Balaganeshan er på barsel med sit andet barn og er i gang med at uddanne sig til speciallæge i kvindesygdomme og fødsler og arbejder på Herlev Hospital

Anne-Louise Nørlev er sygeplejerske og arbejder på Rigshospitalets fertilitetsklinik

Podcasten, der udkommer met et nyt afsnit hveranden fredag, startede i 2019 og tæller indtil videre 21 afsnit

I podcasten, der udkom første gang i 2019, har de blandt andet lavet afsnit om menstruation, udflåd, ægdonation, PCOS og prævention.

Afsnittene tager afsæt i Sedrahs og Anne-Louises faglige viden, men pointen er, at det ikke skal være en lægefaglig lektion med tunge termer.

- Vi sidder selvfølgelig som fagprofessionelle. Det vi snakker om, er baseret på evidens, og vi forbereder os grundigt hver gang. Men vi sidder der også som to kvinder og veninder, der selv har en krop og et liv og ikke er bange for at inddrage os selv og gøre det vedkommende og uformelt, siger Anne-Louise og peger på Sedrahs historie om den uforstående læge som eksempel.

Kvinder er historisk nedprioriterede

Og netop Sedrahs historie med lægen taler ind i en stor diskussion om kvinder i sundhedssystemet mener de.

For når nogle kvinder mangler basal viden om deres egen krop, hænger det måske sammen med en historisk nedprioritering af kvinder i forskningsverdenen.

I Antikken, omkring 200 e.Kr, mente den græske læge Galen, at kvinder var mænd, der endnu ikke var færdigudviklede, fordi kvinders kønsorganer var indvendige og ikke udvendige som mandens.

Og på nogle af de første anatomiske tegninger tegnede man — altså mænd —det kvindelige skelet bevidst anderledes end mændenes og gav for eksempel kvinderne bredere hofter og mindre kranier for at vise, at kvinder ikke er lige så kloge som mænd og kun er skabt til at føde børn.

Og fordi man betragtede kvinden som underlegen, prioriterede man i århundreder mandekroppen og gik ud fra, at kvindekroppen måtte fungere på samme måde som mandens.

I de senere år er det kommet frem, at medicin ofte kun afprøves på mænd. Og i august i år viste et amerikansk studie, at hovedpinepiller generelt giver kvinder flere bivirkninger, fordi den anbefalede dosis er tilpasset mandekroppen og ikke testet på kvinder.

I 2018 skrev den amerikanske journalist Maya Dusenbery bogen “Doing Harm: The Truth About How Bad Medicine and Lazy Science Leave Women Dismissed, Misdiagnosed and Sick” om den manglende medicinforskning til kvinder og gav eksempler på undersøgelser, der helt udelod kvinder.

For eksempel undersøgelsen om, hvordan fedme påvirker bryst- og livmoderkræft, som ikke inkluderede en eneste kvinde.

Klitoris og den systematiske sexisme

Sedrah og Anne-Louise tøver ikke med at kalde det for en ”systematisk sexisme i sundhedssystemet” - og især i den viden, som sundhedssystemet baserer sine behandlinger på.

- For eksempel er det jo utroligt, at det først er i 1998, at det bliver kortlagt, hvordan klitorissen faktisk ser ud, siger Anne Louise og påpeger, hvordan det var den australske forsker Helen O’Connell, der for kun 22 år siden opdagede, at der altså findes langt mere end bare den synlige del af klitorissen.

- Det er først der, man åbenbart har gidet interessere sig sådan rigtigt for den kvindelige nydelse og for det kvindelige underliv, siger hun.

Det er også først inden for de senere år, at en sygdom som endometriose er blevet ordentligt belyst, påpeger Anne-Louise.

Endometriose betyder, at der findes væv af samme type som livmoderslimhinden udenfor livmoderen, og det kan give meget stærke smerter — blandt andet under menstruation og sex.

For nogle år siden stod Lena Dunham, skaberen af tv-serien Girls, frem og fortalte om sin invaliderende endometriose, der resulterede i, at hun i slutningen af 2017 fik fjernet sin livmoder.

Og for nylig beskrev Berlingske, hvordan det anslås, at 125.000 danske kvinder lever med sygdommen — nogle uden at vide det.

- Kvinder får at vide, at menstruation skal gøre ondt, siger Sedrah og Anne-Louise tilføjer:

- Der er så sindssygt mange kvinder, der har brugt flere år på at gå til lægen og klage over voldsomme smerter, men er blevet spist af med, at det er nok bare noget psykisk, siger Anne-Louise.

- Det er først, når de møder en specialist, at de får deres diagnose, og de bliver så lettede. For det er ikke dem, der er sindssyge. Endometriose er en helt legitim sygdom, siger hun og refererer eksempelvis til et debatindlæg i Politiken skrevet af en patient, som spurgte: ”Hvis blodige og ødelæggende cyster voksede frem i hver tiende mands underliv — havde vi så ikke hørt om det?”

Sundhedsvæsenet er en ”boomer”

I debatindlægget fremhæves det eksempelvis også, at der er cirka ligeså mange med endometriose, som der er mennesker med diabetes.

- Men kvindesygdomme er bare virkelig underprioriterede, siger Anne-Louise.

Og hvis det skal laves om, kræver det, at hele systemet anerkender vigtigheden af at forske i kvinder, tilføjer Sedrah.

- Alt er baseret på mænd, fordi de hormonelt er så simple. Men man skal i virkeligheden starte hos fondene, der giver penge til forskning, hos tidsskrifterne, der udgiver forskningsresultater, og hos dem, der læser forskningsrapporterne igennem og kvalitetssikrer dem. De bør jo alle sammen råbe op om denne skævvridning. Men det sker ikke, for det kræver flere penge og ressourcer.

- Det er jo sexisme, at man fravælger et helt køn i forskningen, og det har store konsekvenser. For eksempel er der fem gange mere forskning om erektil dysfunktion (rejsningsproblemer, red.) hos mænd end om PMS (præmenstruelt syndrom, red.) hos kvinder. Også selvom kun 19 procent af mænd lider af erektil dysfunktion, men 90 procent af kvinder oplever symptomer på PMS.

- Så hvorfor er der ikke prestige i at forske i for eksempel PMS, spørger Sedrah.

- På den måde er sundhedsvæsenet lidt en boomer, siger Anne-Louise, og Sedrah griner og nikker.

Anne-Louise forklarer, hvordan sundhedssystemet traditionelt er opbygget efter et strengt hierarki med overlæge øverst, efterfulgt af yngre læger, afdelingssygeplejersker, sygeplejersker og sosu-assistenterne.

- Der er heldigvis sket en udvikling, men man kan stadig opleve eksempler på det hierarki, siger hun.

- Det har vi også oplevet i forhold til vores podcast, hvor ældre læger er kommet med kommentarer som: "Tror du ikke, du skal passe lidt på?" Underforstået: "Tror du, at du som sygeplejerske kan sidde og udbrede dig med alt muligt, du ikke har forstand på?"

- I virkeligheden bør de være glade, for det gør lægernes arbejde nemmere, at kvinder ved mere om deres egen krop, siger Sedrah.

En lytter, der græd

Anne-Louise har desuden oplevet læger, som har en holdning om, at man ikke bør ”overinformere”.

- Som om der er noget viden, vi ikke skal forvirre patienterne med, siger hun og fortsætter:

- Det bliver en bjørnetjeneste. Og hvad siger det om, hvordan man ser på kvinder? Ser vi dem som nogle lidt skrøbelige, følsomme væsener, der ikke er stærke nok til at kunne håndtere viden eller tage en selvstændig beslutning? "Åh, så bliver hun bare ked af det" eller "det er for hårdt".

- Jeg siger ikke, at man skal plastre folk til i information, for der er en faglig vigtighed i at kunne tilpasse sin formidlingsgrad, men jeg tror ikke nødvendigvis, at sundhedsprofessionelle skal være så bange for at informere.

Reaktionerne på deres podcast siger da også noget om, at de har ramt et hul og en tørst efter information blandt kvinder.

Anne-Louise fortæller om lyttere, der har skrevet, at de græd, da de hørte podcasten, for endelig følte de sig hørt og set.

Der er også læger, der har skrevet, at de har anbefalet podcasten til patienter, når der ikke var tid i konsultationen til at forklare om for eksempel udflåd.

- Vi har også hørt om en praktiserende læge, der anbefalede vores afsnit om gynækologiske undersøgelser til en ung kvinde, der skulle til sin første. Det er da vildt fedt, siger Anne-Louise.

Hun forklarer, at arbejdet med podcasten også har påvirket den måde, de ser patienter på i deres arbejde.

- Hver gang, vi har et emne, beder vi lytterne om spørgsmål, så vi kan danne os et billede af, hvad folk gerne vil vide. Vi lærer sindssygt meget af, hvad folk spørger om.

Vi bliver tit overraskede, for det kan være noget helt andet, folk går og bekymrer sig om, end vi havde forestillet os, forklarer Anne-Louise.

Kan man få klamydia af en dildo?

Hun forklarer også, hvordan enkelte ord kan opfattes helt forskelligt af en læge eller en sygeplejerske og så af en patient.

Som når hun fortæller en patient, der skal have en medicinsk abort, at man kommer til at bløde kraftigt med klumper, hvor patienten kan opfatte ordet "klumper" helt anderledes.

- Klumper er i mit hoved koaguleret blod, altså størknet blod. Men der kan sidde en patient og være bange for, at "klumper" er dele af barnet, som de kan se. Der er jeg blevet opmærksom på at formulere min viden på en måde, der giver mening for patienten, og det har podcasten blandt andet lært mig,siger Anne-Louise.

Visse spørgsmål kan også være svære at stille sin læge – fordi patienterne oplever deres spørgsmål som pinlige eller dumme, påpeger Sedrah.

- Nogle gange vil folk bare gerne vide, om man kan få klamydia af en dildo. Og så er det jo vigtigt, at der er nogen, der kan fortælle dem, at det kan de godt, siger hun.

Podcasten har givet dem endnu mere mod på at formidle deres viden om kvindekroppen — og til endnu flere, siger Sedrah.

- Vi vil gerne være den seksualundervisning, man aldrig fik i folkeskolen. Vi vil gerne være med til at revolutionere seksualundervisningen i Danmark. Køre rundt til gymnasier i en Østrogenial-bus og ikke bare vise en tampon frem, men snakke om seksualitet, sex, kroppen og grænser. Det ville være fedt.