Et farvel til mink-Mogens - bliver det en anledning til at hive ligestillingsministeriet op af skraldespanden?

Det blev minken, der fældede Mogens.

Tidligere i dag meddelte Mogens Jensen, minister for fødevarer, fiskeri, nordisk samarbejde og ligestilling, at han trak sig fra posten, da han ikke længere vurderede, at der var tillid til ham.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Mette Frederiksen og Mogens Jensen har aflivet en hel industri den seneste måned og op mod 12 millioner mink med den.

Men forløbet har været fyldt med så mange twists and turns, at det må kunne imponere enhver dramaforfatter med respekt for sit hverv.

Sagen handler i korte træk om, at der allerede i sommer blev fundet corona hos danske mink, som blev aflivet ud fra et forsigtighedsprincip.

Men man fandt flere mink med corona, og nu var virussen muteret, og sørme om den ikke også smittede mennesker med den nye mutant-virus.

Herfra spredte coronamutationen sig fra det nordjyske til Bornholm og endte helt i Kroatien.

LÆS OGSÅ: Kære Mette Frederiksen, Nordjylland får det ikke bedre af, at vi liker dit strandbillede

Der blev fundet endnu en variation af virussen, og i oktober advarede Statens Serum Institut og Københavns Universitet om, at den nye mutation potentielt kunne spolere effekten af en fremtidig vaccine.

Nok er nok, minken må dø, og 4. november beordrede regeringen med Mogens Jensen i spidsen, at alle danske mink (omkring 12 millioner) skulle slåes ihjel.

Det viste sig så bare, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at give den ordre. Hvis man vil nørde endnu mere om minksagen, så har DR en god tidslinje her.

Faldet ved pelsbæltet

Således blev det nordjyske pelsbælte altså ligestillingsministerens Waterloo.

Det er måske en fin anledning til at diskutere det absurde i, at vi i 2020 stadig politisk sætter ligestilling på linje med fødevarer, fiskeri og nordisk samarbejde (hvad er det overhovedet?).

På Twitter kalder Mogens Jensen sig selv for "minister for blandet landhandel", og det siger egentlig alt, der er værd at sige om regeringens prioritering af ligestillingen.

2020 blev året, hvor vi herhjemme fik det, eksperter kalder den tredje store kvindebevægelse - nemlig MeToo-bevægelsen. Så er det ikke på tide, at ligestilling får sit eget ministerium?

Men hvordan er bastardministeriet overhovedet opstået, tænker du måske, fordi du synes, det lyder en lille smule mærkeligt, og som om de fire resortområder ikke har så meget med hinanden at gøre.

Jo, sagen er den, at i 2015 blev Mljøministeriet og Fødevareministeriet slået sammen, men så var der en skandale med nogle fiskekvoter under Esben Lunde Larsen i 2017, og så blev det med fiskeriet taget fra ham og puttet ind under Ministeriet for Ligestilling og Nordisk samarbejde, skriver Information i deres Metoo-nyhedsbrev.

Det er ikke, fordi der ikke er ligestillingsarbejde nok at tage fat på. Det har 2020 med Sofie Linde i spidsen og tusindvis af modige kvinder efter hende vidst efterhånden fået slået noget så eftertrykkeligt fast.

Men det er selvfølgelig svært at lave de helt store forandringer som minister, når man også lige skal holde styr på mad, fisk, mink og samarbejdet med vores nordiske naboer.

I oktober sagde Mette Frederiksen (et godt stykke tid efter, at snart sagt alle andre var kommet på banen, fristes man til at sige), at det var på tide med et opgør med sexisme i Socialdemokratiet.

Hun har også udtrykt sin støtte til Sofie Linde og de tusindvis af kvinder, der har skrevet under på, at de ikke gider finde sig i mere pis.

Det er selvfølgelig meget godt.

Men måske skulle Mette Frederiksen nu udnytte mink-fadæsen til at fiske ligestilling op af skraldespanden og give det den plads, det fortjener.