"Jeg bliver ikke mindre muslim af at holde jul"

Hvorfor holder du juleaften? For at spise julemad, danse rundt om juletræet og få gaver? For at være sammen som familie?

Eller for at fejre Jesu fødsel? Der kan være mange grunde, men for de fleste danskere handler julen nok mere om traditioner end om religion.

Jenan Viinblad er 24 år, født og opvokset i et rækkehus i Odense af forældre fra Irak, der pyntede op til jul, da Jenan var barn, men ellers ikke fejrede jul. Jenan er troende muslim og gift med en dansk mand.

Hun elsker jul og har derfor fejret juleaften de seneste fire år, selv om det udelukkende handler om traditioner og ikke religion.

Den første jul ...

For de fleste af os skal julen helst være, fuldstændig som den plejer. Men indimellem giver livet os et slag eller en tager en uventet drejning, der påvirker både hverdagen og faste traditioner. I vores adventsserie kan du gennem fire uger læse om dén jul, der for fire kvinder blev den første, hvor alting var helt anderledes.

Julen er meget intim

Jenan træder ind ad døren til sin venindes hjem sammen med sin mor og to små brødre. De er inviteret til juleaften, deres første juleaften med danske traditioner.

De er meget taknemlige for at være inviteret indenfor til en juleaften hos Jenans venindes familie, fordi de godt ved, at julen er meget intim for mange danskere.

– Jeg vidste, at der blev spist and eller flæskesteg til jul, men hvornår på aftenen man spiser risalamande eller åbner gaver, havde jeg ingen idé om.

Jeg kunne godt mærke, at jeg trådte ind til en familie, som har deres egne traditioner, og så handlede det bare om at prøve at følge med, fortæller Jenan Viinblad.

Mange af traditionerne juleaften, som at danse rundt om juletræet og give hinanden gaver, kom ikke bag på Jenan.

LÆS OGSÅ: Julies mand døde af Alzheimers kort før jul: Jeg var mentalt udmattet. Det var et væmmeligt sted at være

Hun er opvokset i Danmark og har derfor oplevet, hvordan alt i december i børnehaven og i skolen er julerelateret. Dog undrede det hende, at der ikke er så meget fest over en juleaften.

– I min kultur, når vi tænker fest, er det dans, og man snakker meget højt, fordi der er mange mennesker. Den eneste dans, der er juleaften, er rundt om træet. Det er meget dansk, tænker jeg, at det er hyggeligt, stille og roligt, og alle lytter til, hvad alle har at sige. Det gør man ikke i vores kultur. Der snakker alle i munden på hinanden, fortæller hun.

Jenan mødte sin mand, Thomas, for 3½ år siden, og i dag er de gift og bor sammen i en lejlighed i København. Allerede seks måneder efter at Jenan og Thomas blev kærester, blev Jenan inviteret hjem til juleaften med Thomas og hans familie.

Det var naturligt for hende at holde jul sammen med Thomas, fordi hun ville føle, det var mærkeligt, hvis hun ikke var med til hans traditioner.

De holdt juleaften hos Thomas’ mor, og der undrede det hende, at aftenen var så skemalagt, for eksempel at man spiser risalamande, før man åbner gaver.

– Det ligger så langt væk fra min kultur. Der planlægger man ikke hver eneste ting. Der mødes man mellem 14 og 15, og så ser man lige hen ad vejen, hvordan tingene går.

Risalamande om sommeren

Da Jenan var barn, og de holdt juleaften, vidste hendes forældre ikke, hvad man spiste, så de spiste det mad, som de altid spiste. Første gang, Jenan smagte julemad, var hjemme hos hendes veninde, og hun var vild med det.

– Jeg synes, det er mærkeligt, at man kun spiser julemad én gang om året, når det smager så lækkert. Heldigvis har min svigermor ikke noget imod at lave noget julemad på andre tidspunkter af året, så vi fik risalamande i sommers.

- Jeg elsker, at det er en tradition, at man skal snyde med mandlen. Der er nogle mandler, der lige er skåret på kanten, så man tror, den er der, og man må ikke sige noget, hvis man har fundet mandlen, den skal gemmes, indtil alle har spist op. Det er virkelig sjovt.

LÆS OGSÅ: "Der er noget smukt i at ville blive gammel med én, man også var ung med"

Første gang, Jenan skulle med hjem til Thomas’ mor og holde jul, var der nogle ting, som skulle være lidt anderledes, fordi Jenan er muslim og ikke spiser svinekød. Hendes svigerfamilie plejer nemlig at spise flæskesteg juleaften.

– Vi fandt ud af det ved, at der både var and og flæskesteg, og den brune sovs blev lavet på andefedt i stedet for flæskestegsfedtet, fortæller hun.

Jul og eid handler om fællesskab

Jenan har fejret jul sammen med sin mand og hans familie i tre år nu, og hun skal også med til juleaften i år.

På samme måde som Jenan er med til jul, er hendes mand, Thomas, også med til eid hos Jenans familie.

Eid er en fest, som muslimer holder efter fastemåneden ramadanen.

– Hvis jeg ikke fejrede jul, ville det være at tage noget fra Thomas, på samme måde som, hvis han sagde, at jeg ikke skulle fejre eid. Det ville være at tage noget væk fra mig.

Til eid inviterer man ikke kun den tætteste familie, man inviterer også onkler og måske onklens familie, så det ender med at være rigtig mange mennesker, som mødes.

Hvordan eid foregår, afhænger meget af familien, og hvilke rødder familien har. Jenans familie har irakiske rødder, og derfor spiser de nogle bestemte retter til eid.

– Vi vågner om morgenen, og så spiser vi altid butterdej med karamel og mælkecreme. Derefter spiser vi en stor ret ved 14-15-tiden, enten derhjemme eller på restaurant, og så mødes vi igen og er sammen hele aftenen. I forhold til jul, hvor man spiser en enkelt ret, bliver der lavet rigtig mange retter til eid.

Der er også forskel på de gaver, man får til eid og til jul.

Til eid er det penge, man giver til børnene, og søskende giver ikke gaver til hinanden, som man gør juleaften.

For Jenan er det naturligt at have sin mand med til eid.

– Selv om der er forskel på eid og jul, minder de om hinanden, ved at begge traditioner handler om at være sammen med sin familie. Han er med til min families traditioner, på samme måde som jeg er med til hans families traditioner.

Eid og jul

Der findes to slags eid – den lille eid og den store eid .

Eid er en muslimsk højtid, og den lille eid er slutningen på ramadanen, som er en måned, hvor mange muslimer faster for at tjene Gud og derfor afholder sig fra mad, drikke og sex fra daggry til solnedgang.

Den sult, man føler under fasten, skal få en muslim til at tænke på fattige og nødlidende mennesker, der må gå i seng på tom mave. Til eid giver man gaver til hinanden og spiser sammen, og det er derfor, julen og eid kan minde om hinanden.

Ifølge imam Naveed Baig minder julen og eid på nogle punkter om hinanden.

Budskabet om godhed er i begge religioner, og det er store begivenheder, der har historiske rødder. Maden er en stor del af både julen og eid, hvor man samles som familie og spiser mad sammen.

Der findes ikke nogen officielle tal på, hvor mange muslimer der holder jul i Danmark, men ifølge Naveed Baig er der flere muslimer, der tager stilling til julen – for eksempel om de vil holde jul eller ej, og om de vil deltage i julearrangementer i børnehaven eller i skolen, end der var for 10 år siden.

Min juleglæde er blevet forstærket

Jenan har altid elsket jul. Da hun var barn, havde de et juletræ hjemme i stuen og en oppustelig julemand til at stå fremme, så Jenan er vokset op med julen og har mærket, hvor meget den fylder i Danmark.

Hun så julekalender i fjernsynet og havde en chokoladekalender som de andre børn.

Hun gik også lucia i skolen, hvor hun har billeder af, at hun står i midten med sit sorte hår mellem en gruppe af lyshårede piger.

Lige så snart det bliver december i dag, begynder hun at lytte til julemusik og pynte op. Julen har altid fyldt hos Jenan, selv om hun det meste af sit liv ikke har holdt juleaften.

– Min julestemning er blevet forstærket af, at jeg er begyndt at holde jul. Nu skal jeg også tænke over, at jeg skal købe julegaver til min mand og svigerfamilien, så julen betyder meget mere for mig i dag, end den gjorde før.

Selv om de havde et juletræ hjemme i stuen, da Jenan var barn, var der stadigvæk nogle punkter, hvor hun kunne mærke, at hun var anderledes, fordi hun er muslim.

– Jeg følte mig holdt udenfor i forhold til julegaver, når alle de andre børn snakkede om, hvad de havde fået i gave, og jeg ikke havde fået nogen gaver.

Jenan har lagt mærke til, at det er blevet mere populært at holde jul som muslim. Hun har veninder, som ikke er gift med etniske danskere, men som stadigvæk har et juletræ og giver hinanden julegaver og spiller pakkeleg.

– Jeg har også andre veninder, som ikke har en familie, de fejrer jul med, men så inviterer de deres andre veninder i stedet for, og så laver de en juleaften med kartofler og risalamande.

Man kan sagtens forbinde jul og islam

Jenan betragter sig selv som værende meget troende, men ikke praktiserende muslim.

Hun tror på Gud og profeterne, men hun er ikke praktiserende, fordi hun ikke beder til Gud eller går i moskéen.

Ser man på det religiøse aspekt af julen, er Jesus en profet i islam, men muslimer fejrer ikke Jesu fødsel på samme måde, som kristne gør juleaften.

– Det religiøse ved julen betyder ikke noget for mig, og jeg synes ikke, det er mærkeligt at koble min religion sammen med jul, fordi julen for de fleste danskerne mere er en traditionel ting, end det er en religiøs ting. Julen kan ikke fjerne min tro.

Jenan har oplevet modstand mod, at hun holder jul. Hun har oplevet mange mennesker, der siger til hende, at hun ikke kan fejre jul, når hun er muslim, for det er to modsætninger. De mener, at hun fejrer en religion, der ikke er hendes egen.

– Jeg bliver provokeret af dem, som siger, jeg ikke kan holde jul, når jeg er muslim, fordi jeg synes, det er noget vrøvl, og jeg synes sagtens, man kan forbinde de to ting.

Jenan er sikker på, at hun kommer til både at holde jul og eid fremover, også når hun en dag får børn.

– Jeg går nærmest mere op i julen, end min danske mand gør. Jeg har sagt, fra jeg var barn, at lige meget om jeg giftede mig med en dansk mand eller ej, skulle vi fejre jul, og mine børn skal både fejre jul og eid.