Brev til Anna Mejlhede: Skilsmisse-jul med barnebarnet

Kære Anna,

Min mand og jeg er de glade bedsteforældre til en lille dreng på godt et år. Vi har et godt forhold til forældrene, min svigerdatter og min papsøn.

Jeg mødte hans far, da han var fire år, så jeg har været en stor del af hans liv i snart 30 år, og ikke mindst har han været en stor del af mit.

Vi har også et godt forhold til hans biologiske mor – så alt burde jo være godt. Men en ting nager mig lidt.

Sidste år, da barnebarnets første jul blev fejret, siger vores svigerdatter i en samtale, at hun da tænker, at den lille nye familie skal holde jul hos hendes forældre hvert andet år og hos min papsøns to hold forældre de andre år – altså med min mand og jeg hvert fjerde år, for som hun sagde det ordret: ”Jeg skal da ikke straffes, fordi mine forældre ikke er skilt.”

Jeg er nu her snart et år efter stadig såret over den bemærkning, som i bedste fald var tankeløs i mine øjne.

For det første er det forhåbentlig ikke en straf at tilbringe juleaften med hverken os eller min papsøns mor og stedfar, og for det andet så handler julen måske ikke om millimeter-retfærdighed.

Men altså – hvordan skal jeg tackle det?

Skal vi lade som ingenting (min mands forslag), eller skal jeg tage en snak med hende og sige, at det sårede mig på både egne og min papsøns vegne – og at jeg håber, at de to unge forældre kan finde en løsning, hvor de begge er glade.

Jeg kan godt selv leve med hver fjerde juleaften, for december er fuld af dejlige anledninger til at samles, og jeg satser på at bygge andre gode traditioner med mit lille barnebarn, som selvfølgelig er min øjesten, ligesom han er for alle sine seks bedsteforældre.

Venlig hilsen,

Bedstemor

Kære Bedstemor,

Jeg er ked af at sige det, men når det kommer til jul i sammenbragte familier, er det desværre ofte millimeterretfærdigheden, der ender med at blive fordelingsnøglen.

Det er svært at gøre det ret meget anderledes i forhold til denne aften, som der bor så mange følelser og hensyn i.

Eneste alternativ er at samle sig i julen på kryds og tværs mellem nuværende og tidligere ægtefæller, så juleaftener uden børn og børnebørn bliver færre.

Det fungerer for nogle. Men det kræver uforbeholden rummelighed – og at alle er indstillet på at gå på kompromis omkring lige netop ”deres” måde at holde jul på.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Jeg er træt af at være gratis babysitter.

Selvfølgelig kan du tale med din svigerdatter om, at du blev såret over hendes bemærkning. Du har et godt og varmt forhold til hende, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun selvfølgelig ikke ser det som en straf at fejre jul med jer!

Den slags udbrud er udelukkende udtryk for din svigerdatters dårlige samvittighed over ikke at kunne gøre alle glade. Men du kan hjælpe hende og dig selv hen over knasterne.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Må man melde fra, når man har sagt ja?

Det er kærligt og kreativt tænkt af dig, hvis I sammen opbygger nye og hyggelige december-traditioner, hvor familien samles. På den måde letter du fokus på selve juleaften, så det hele bliver lidt mindre krampagtigt.

Julen er ikke altid en dans på nissehuer med harmonisk englelyd i ørerne, den er også et forhindringsløb mellem trampende kameler, der skal sluges i en fart, inden de vælter juletræet …

Kærlig hilsen,

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.