"Efter fødslen følte jeg mig magtesløs. Jeg følte ikke, at jeg kunne tage vare på min datter"
Foto: Privat
Susan Jensen, fødte en datter i 2015
Da jeg var seks uger henne, havde jeg voldsom kvalme og meget lidt lyst til mad. Jeg fik udskrevet B-vitamin og søsygetabletter for kvalmen, som hjalp meget lidt, og jeg begyndte at kaste op.
Intet blev, hvor det skulle, jeg begyndte at bløde og røg til scanning. Alt var fint, og jeg blev sendt hjem med ordre om afslapning. Jeg var knap otte uger henne.
Over de næste uger tabte jeg mig voldsomt, da jeg ikke kunne drikke eller spise, uden at det røg retur med renter, og det endte med, min læge ringede efter en ambulance og fik mig indlagt til væske, fordi jeg var dehydreret.
Jeg fik fire liter på mindre end et døgn. Jeg fik at vide, jeg havde Hyperemesis gravidarum, hvor man har kraftig kvalme og opkastninger under graviditeten.
At blive mor forbindes ofte med en fortælling om lykkerus og betingelsesløs kærlighed, men i efteråret og vinteren har hundredvis af kvinder fortalt en anden historie.
Den handler om at føle sig magtesløs og opleve svigt i et sundhedssystem, hvor man ikke fik den omsorg og forberedelse på moderskabet, som man havde brug for.
I en række artikler går femina tæt på moderskabet og fødslen og forsøger at finde svar på, hvorfor så mange kvinder oplever utrygge fødsler.
Det gør vi, fordi danske kvinder fortjener en værdig og tryg start på moderskabet.
To dage efter røg jeg ind til yderligere to liter væske, fordi jeg var blevet dehydreret igen, og her blev det besluttet, at jeg skulle kontakte en anden afdeling, som kunne hjælpe mig bedre og med en mere permanent løsning.
Sygeplejersken på afdelingen afviste mig dog i telefonen, da de havde for travlt, og så længe, jeg kunne spise og drikke normalt, så hun ikke noget problem i, at jeg bare passede mig selv.
Da jeg pointerede, at det netop var udfordringen, måtte hun lige konsultere med en anden. Hun vendte tilbage med samme svar: Vi har ikke tid til dig.
LÆS OGSÅ: ”Efter vi havde været hjemme i et par timer, var vores datter blevet helt blå og lilla”
Spoler vi cirka 16 uger frem, nærmede jeg mig uge 24, og sundhedsplejersken var på besøg. Jeg havde på daværende tidspunkt tabt omkring 30 kg og kunne kun med besvær bevæge mig rundt.
"Jeg var askegrå i ansigtet"
Sundhedsplejersken bad om min tilladelse til at kontakte min læge, da hun var bekymret for min tilstand. Til det obligatoriske sundhedstjek var der ingen tvivl, og jeg blev genhenvist til sygehuset.
Jeg talte med en læge, som gerne ville hjælpe mig, og fuld af forhåbning tog jeg hjem. Lægen bestilte et blodprøvepanel på Odense Universitetshospital (OUH), som skulle tage over.
Jeg havde tid en torsdag. Om tirsdagen ringede jeg derind, da jeg var så svag og dårlig af mangel på næring, at jeg ikke anede, hvordan jeg skulle komme derind. Kunne jeg finde kørsel, anbefalede de, jeg kom ind med det samme. Da jeg ankom, kunne jeg ikke stå oprejst, og jeg var askegrå i ansigtet.
LÆS OGSÅ: "Da Olga Ravn fødte sit første barn, følte hun, at hun mistede sig selv på fødestuen"
Sådan har vi gjort
I denne uge bringer femina.dk vidnesbyrd om fem kvinders fødselsoplevelser og tiden før og efter. Femina har fået kontakt til kvinderne gennem en Facebook-gruppe for gravide og mødre.
Beretningerne er kvindernes vidnesbyrd og dermed udtryk for deres oplevelser. Formålet er ikke at kritisere de enkelte fødesteder og dets personale, men at belyse det svigt, mange kvinder oplever i forbindelse med graviditet og fødsel.
Susan Jensens vidnesbyrd er det andet vidnesbyrd i rækken.
Du kan læse de andre her:
”Efter vi havde været hjemme i et par timer, var vores datter blevet helt blå og lilla”
Mie købte privat fødselsforberedelse: "Det sygehuset tilbød, var ikke tilnærmelsesvis nok"
Jeg fik tildelt en seng med tilbud om væskebehandling, men da jeg vidste, jeg ikke var dehydreret, afslog jeg på det høfligste og bad om en ordentlig løsning. Svaret var, at de ikke indlagde folk på afdelingen, men jeg blev vejet og fik taget blodprøver.
Jeg havde tabt 1,8 kg på en uge, og mine blodprøver viste så dårlige resultater, at jeg prompte blev indlagt og først kom hjem knap fire uger efter.
Syv forskellige former for medicin
Det er vigtigt at holde sig i gang, mente en sygeplejerske, indtil jeg kollapsede i armene på hende på vej tilbage fra toilettet.
Dit barn har brug for næring, mente en sygeplejerske, der sad ved mig halvanden time, mens jeg kæmpede for at spise en håndfuld mad, blot for at levere det hele retur fem minutter efter.
Du skader dit barn, mente en sygeplejerske, der var overbevist om, at det var en spiseforstyrrelse.
LÆS OGSÅ: "Flere end 10.000 har skrevet under på manifest om en tryg fødsel"
I de fire uger var jeg igennem en gastroskopi grundet mistanke om åbent mavesår, og jeg fik syv forskellige former for medicin for at bekæmpe de forskellige infektioner, der hærgede min krop.
Det bedste var det kvalmestillende: Jeg kunne spise igen og tog langsomt fem kg på, som jeg holdt på resten af graviditeten.
"Hun græd og græd"
Det store mysterium for mig i hele forløbet var, at jeg gik fra tilbud om hjælp til at være ladt alene i næsten fire måneder. Svaret fik jeg den dag, jeg blev indlagt på OUH: Sygeplejersken, der havde afvist mig i telefonen flere måneder tilbage, havde skrevet i min journal, at jeg ikke ønskede yderligere behandling.
Denne misforståelse udsprang af, at jeg frabad mig glukosebelastningstesten, da jeg vidste, jeg ikke kunne gennemføre den.
Gennem hele forløbet, fik jeg at vide, at det, jeg oplevede, var helt normalt: Mor skal lide, men barnet har det godt.
Efter fødslen var jeg grådlabil og følte mig magtesløs. Jeg følte, at jeg ikke slog til, at jeg ikke kunne tage vare på min datter. Det hele ramlede en dag, min mand kom hjem fra arbejde, hvor jeg sad med mit barn, og hun græd og græd, og jeg kunne ikke trøste hende.
Jeg sagde til min mand, at jeg ikke kunne mere. Det var en tirsdag. Jeg gik i seng og vågnede først igen torsdag.
Jeg blev sygemeldt fra min barsel, og min mand tog over. Jeg blev diagnosticeret med PTSD og var i behandling i et år. Vi besluttede, at vi ikke turde få barn nummer to.
Moderskabet og MeToo - et overblik
13. august 2020: femina.dk bringer interview med Olga Ravn om hendes roman ”Mit arbejde”. Den handler om hendes efterfødselsdepression og moderskabet. Hun kalder selv romanen for et frihedsbrev for hende selv og andre mødre.
4. september 2020: Olga Ravn udgiver ”Mit arbejde” og modtager flere hundrede beskeder fra kvinder, der har følt sig ensomme og utilstrækkelige som mødre. Efter udgivelsen skriver Olga Ravn et debatindlæg i Politiken med titlen: ”Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden”. I mellemtiden har MeToo-debatten fået fat i Danmark og sat kvinders rettigheder på dagsordenen.
6. oktober 2020: Olga Ravn fortæller i et interview med femina.dk, at hun har modtaget flere end 300 beskeder som reaktion på Politiken-debatindlægget. ”Der er meget ubearbejdet traume”, siger hun.
8. oktober 2020: Mødrehjælpen lancerer et manifest for en tryg fødsel. De ønsker blandt andet gratis fødselsforberedelse i små hold, gratis hjælp døgnet rundt til at komme godt i gang med amning og gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer. I et interview med femina.dk fortæller direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, at der på det tidspunkt er 10.000 underskrivere, og at flere end 500 har indsendt deres fødselsberetning. ”Jeg synes, voldsomheden er slående,” siger Ninna Thomsen.
17. november 2020: En gruppe jordemødre bakker op om Olga Ravn og de kvinder, der oplever svigt i den danske fødselskultur i et debatindlæg i Information. De fremhæver, at strukturel sexisme også eksisterer i den danske fødselskultur. Allerede i 2015 protesterede jordemødre i et fælles opråb, og i 2016 forlod Morten Hedegaard Rigshospitalet i protest efter at have været fødselschef på stedet i 14 år. Han mente, der var for få hænder og for lidt tid til de fødende.
December 2020: Hvidovre Hospital melder ud, at alle førstegangsfødende med ukompliceret graviditet og fødsel skal sendes hjem otte timer efter fødslen. Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet bliver enige om finansloven for 2021. Selvom det fremgår af regeringens forståelsespapir, at den vil forbedre de fødendes forhold, er de fødende ikke nævnt i finansloven. Over 25.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.