Brev til Anna Mejlhede: Er det OK at have sine morgener i fred?
Foto: Betina Fleron
Hej Anna,
Jeg er en 49-årig kvinde, gift og har to teenagedøtre.
Den bedste morgen for mig er at være alene, nyde min kaffe, lidt rolig musik, dæmpet lys, langsomt vågne til dagen, måske skrive en mail til en veninde.
Men de kære medlemmer af min familie har det modsat. De skruer op for musikken, larmer, skændes, brænder brødet på i brødristeren, så hele huset må luftes ud. Kaos fra morgenstunden.
Jeg føler mig lidt forkælet og sart, fordi jeg ikke kan holde al den virak ud fra morgenstunden, men uroen sidder i mig hele dagen. Derfor har jeg nu sagt til min familie, at om morgenen sætter jeg mig fremover for mig selv i et lille kammer, vi har, og jeg vil ikke forstyrres. Så kan de tosse lige så meget rundt, de vil, uden at jeg bliver påvirket.
De synes alle, at jeg er langt ude og underlig. Hvad tænker du?
De bedste hilsner,
Morgennyderen
Kære morgennyder,
Jeg ved snart ikke, hvad der ville være mest langt ude. Hvad nu, hvis din familie nåede frem til den geniale opdagelse, at en salut med et blæseinstrument et par minutter ud ad køkkenvinduet var en pragtfuld måde at tage korrekt tid på ristningen af morgenbrødet på og få luftet lidt ud på samme tid. Ville du så være sart og forkælet, hvis du satte foden ned?
LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Hvordan bryder jeg med min veninde?
Jamen det, der for nogle er så rodet og kaotisk, at man bliver helt skæv i hjernen af det, er jo liv og glade dage for andre. Jeg tror, du har fat i den lange ende af løsningen på ”kampen om dagens begyndelse.” Din familie skal nok vænne sig til din morgenkammer-tilstand lidt efter lidt.
Vores måde at træde ind i en ny dag på er så forskellig fra menneske til menneske, og én er ikke nødvendigvis bedre end en anden. Du er hverken langt ude eller underlig, fordi du trænger til at begynde dagen i ro. Du trækker jo ikke stikket ud på din familie, blot fordi du trækker dig ind på dit eget kammer.
LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Skal jeg kaste mig ud i en affære?
Af og til skal vi bare have tid til at vænne os til hinandens kanter og hjørner. Men hellere vise, hvor de er, end vente på, at nogen får blå mærker af at støde ind i dem.
Men … måske skal du ikke lade dine familiemedlemmer læse med her. De skulle nødigt blive inspireret til at anskaffe sig en tuba!
Kærlig hilsen,
Anna
Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.
Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.