Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen: ”Vi skal blive bedre til at opfordre kvinder til at stille op til politik”

Har du egentlig overvejet at gå ind i politik?

Ifølge Christina Krzyrosiak Hansen, der er borgmester i Holbæk Kommune, er det netop dette konkrete spørgsmål, som både politikere og vi som samfund generelt skal blive bedre til at stille kvinder, når der skal være kommunalvalg.

På landsplan repræsenterer kvinderne kun 32,84 % i byrådene, men Christina Krzyrosiak Hansen er ikke af den opfattelse, at det er, fordi kvinderne ikke ønsker at stille op.

- Det er super vigtigt at se på, om dem, der går og siger, at kvinder tøver med at stille op til politik, har spurgt sig selv, om de selv har gjort nok for at få kvinderne til at stille op? For jeg oplever ikke, at kvinderne tøver, men at vi i stedet skal blive bedre til at opfordre dem til at stille op.

Debatten om at få kvinder flere ind i kommunalpolitik opstod for nylig, da formanden for Socialdemokratiet i Kerteminde, Ib Knudsen, i et interview med Fyens Stiftstidende udtalte, at ”kvinderne kan skrige lige så meget på ligestilling, som de vil, når de ikke vil stille op alligevel,” og at kvinderne skal stille op, fordi, ”de jo er rare nok at have i de bløde udvalg.”

Christina Krzyrosiak Hansen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men peger på, at det, udover at være vigtigt at opfordre kvinder til at stille op, er helt afgørende, at kvinderne selv skal have muligheden for at fortælle, hvilke områder de brænder for politisk. Det skal ikke være bestemt på forhånd, hvad de bør brænde for.

LÆS OGSÅ: Kommunalpolitiker vil have kvinder i "bløde" udvalg: "Det sætter kvinder i bås," lyder kritikken

Hun forklarer, at hun i Holbæk Kommune oplever, at kvinderne brænder for mange forskellige områder lige fra lokalplaner og planlægning af byudvikling til økonomi og folkeskolen.

- Jeg tror, at vi undervurderer, hvor forskelligt det er, hvad kvinder brænder for. Vi er som kvinder lige så alsidige som mændene er. Vi brænder lige så meget for forskellige ting. Og man skal huske på, at hvis man føler, at man kan få lov til at gøre en forskel med lige nøjagtigt det, man brænder for, så bliver man og engagerer sig.

Der er brug for rollemodeller

For Christina Krzyrosiak Hansen er der dog også en anden vigtig faktor, der spiller ind, når man skal kigge på den manglende repræsentation af kvinder i kommunalpolitik. Der er brug for politiske rollemodeller, der kan være med til at tiltrække kvinderne.

- Jeg oplever den her gang, nu hvor jeg er i gang med at lave min kandidatliste, at kvinder kommer til mig i langt højere grad, end jeg har set før. Vi har mange flere kvinder, der siger, at de gerne vil stille op. Og det er da klart, at når de har set mig eller andre kvinder være aktive i politik, så får de også et billede af, at selvfølgelig kan kvinder også være i politik.

Hvorfor er det så vigtigt for dig, at der kommer flere kvinder ind i kommunalpolitik?

- Det er det, fordi hvis man kigger på sin kandidatliste, og man kan se, at den ikke repræsenterer det samfund, som vi er en del af, så har man et demokratisk problem, og så har man en opgave med at sikre, at den kommer til det.

Kvinder i kommunalpolitik

Ved seneste kommunalvalg i 2017 endte 14 kommuner ud af 98 med at få en kvindelig borgmester.

I alt blev der valgt 32,84 % kvinder ind i byrådene, hvilket er det nuværende landsgennemsnit for kvinder i kommunalpolitik.

For at man kan tale om kønsbalance på landsplan, skal mindst 40 % af de repræsenterede være kvinder.

I fire ud af fem kommuner ligger kvinderepræsentationen under landsgennemsnittet. Kun i Region Hovedstaden nærmere procentdelen sig 40 %.

Andelen af kvindelige kommunalpolitikere i de fem regioner.

Region Nordjylland: 27,56 %

Region Midtjylland: 31,92 %

Region Syddanmark: 30,04 %

Region Sjælland: 32,65 %

Region Hovedstaden: 38,40 %

Kilde: Kvinfo

Et tidsmæssigt spørgsmål

I Fyens Stiftstidendes artikel bliver samtlige af de udvalgte partiformænd og byrådsmedlemmer spurgt ind til, hvorfor de tror, at kvinder ikke stiller op til kommunalpolitik. Her er der et klart svar, der går igen. At familielivet fylder en hel del.

- Med børn, karriere og familie, så tror jeg, at kvinderne har nok. Det har meget at sige, det der med karrieren først og så byrådet senere, udtaler Ib Knudsen.

Det mener formanden for Kvinfo, Henriette Laursen, dog er en farlig konklusion at drage. Hun mener i stedet, at man bør genoverveje de kommunalpolitiske rammer ved eksempelvis at ændre de tidspunkter, hvorpå man lægger gruppemøderne.

For Christina Krzyrosiak Hansen er spørgsmålet om tid også noget, hun kan mærke fylder rigtig meget hos både mænd og kvinder, når de skal vælge, om de vil stille op til kommunalpolitik.

Derfor er hun også enig i, at man er nødt til at kigge på, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for personer med børn at stille op i politik

LÆS OGSÅ: Er der en "gramsevagt" til stede hos De Radikale?

Men hun anerkender ikke, at det er ens køn, der afgør, om man passer børnene derhjemme.

- Når jeg vælger at tage den her udfordring op omkring tidspunktet for møderne, handler det om, at jeg kan se, at det kan være svært som børnefamilie både at have et arbejde, en familie og være politiker ved siden af med de nuværende mødetider.

- Derfor synes jeg, at det er vigtigt, man ændrer det. Det er ikke et kønsmæssigt spørgsmål for mig, for jeg går ud fra, at mændene også gerne vil putte deres børn en gang imellem.