Rettigheder til gravide og fødende efterlyses: "Du bliver udredt for kræft på 30 dage - men som gravid ser du først en jordemoder i uge 29"

Som dansker har du ret til frit sygehusvalg, og du har ret til at blive udredt inden for 30 dage. Den kaldes faktisk en garanti – udredningsgarantien. Men de seneste måneders debat om fødselsområdet har vist, at du ikke er garanteret særlig mange rettigheder, når du bliver gravid og skal føde.

Det undrer Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom ved SDU.

- Vi lever i et samfund, hvor vi gerne vil have fertiliteten op. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det, vi gør, fuldstændig fjollet. Vi skulle i stedet gøre det at være gravid og føde til en positiv oplevelse, siger han.

Det undrer også jordemoder Stine Roswall, som er forfatteren bag et åbent brev, der er blevet underskrevet af 1.800 jordemødre. De kræver bedre arbejdsvilkår, og nogle af de krav imødekom regionrådsformand i Region Hovedstaden, Sofie Hæstorp (S), for nylig, da hun mødtes med Stine Roswall på baggrund af brevet.

At blive mor forbindes ofte med en fortælling om lykkerus og betingelsesløs kærlighed, men i efteråret og vinteren har hundredvis af kvinder fortalt en anden historie.

Den handler om at føle sig magtesløs og opleve svigt i et sundhedssystem, hvor man ikke fik den omsorg og forberedelse på moderskabet, som man havde brug for.

I en række artikler går femina tæt på moderskabet og fødslen og forsøger at finde svar på, hvorfor så mange kvinder oplever utrygge fødsler.

Det gør vi, fordi danske kvinder fortjener en værdig og tryg start på moderskabet.

Men Stine Roswall mener ikke, det er nok med en saltvandssprøjtning kun til fødegangene i Region Hovedstaden.

- De 1.800 underskrifter, jeg har fået, er ikke kun fra jordemødre i København. Det er ikke sådan, at jordemødrene i Randers skriver, at de har det godt og bare vil bakke op. De skriver, at i Randers sender de også kvinder på landevejen, mens de er i fødsel, siger hun og forsætter:

- Det er et landsdækkende problem ikke at kunne give den forventede omsorg og behandling til kvinder i fødsel, under graviditet og efter fødslen, og det er selvfølgelig noget, en sundhedsminister skal forholde sig til, siger Stine Roswall.

LÆS OGSÅ: “Det er helt enormt skamfuldt ikke at kunne overskue sit eget barn”

Hun mener, det er mærkeligt, at der ikke er nationale minimumskrav til de tilbud, du kan forvente at modtage som gravid og fødende.

- Du bliver udredt på 30 dage for kræft, men er du gravid, er du ikke sikret fødselsforberedelse, og nogle steder ser du først en jordemoder i uge 29, når du er syv måneder henne. Det er forrykt, siger Stine Roswall.

Ulighed i sundhed

Jes Søgaard, sundhedsøkonom gennem 40 år, mener, at de nuværende tilbud slider på de fødende og gravides tillid til sundhedsvæsenet, fordi kvinderne har indbetalt til fælleskassen i et land med et af verdens højeste skattetryk.

- Derfor har vi også en forventning om at modtage en god behandling, og hvis det ikke sker, tegner folk private forsikringer, som skaber ulighed og eroderer din vilje til at betale skat, fordi de færreste vil betale til tingene to gange. Det nedbryder langsomt tilliden til sundhedsvæsenet, det er jeg ikke et sekund i tvivl om, siger han.

På fødselsområdet ser man tilsvarende, at stadig flere køber privat fødselsforberedelse og ammerådgivning, fordi de ikke oplever det offentlige tilbud som tilfredsstillende.

LÆS OGSÅ: Petra og Steffanie er jordemødre: "Det er fødsel på fødsel på fødsel, så vi kan ikke holde til at føle med dem alle"

Det er ifølge Jes Søgaard med til at skabe ulighed i sundhed og ryster ved vores opfattelse af, at du som dansker har ret til behandling, uanset om du er rig eller fattig, og om du bor i Holstebro eller Hvidovre.

- Værdien i lige behandlingstilbud til alle er meget væsentligt i det danske sundhedsvæsen og på tværs af politiske partier, siger han.

Han fremhæver, at vi har været dygtige til at minimere omkostningerne ved at få børn for kvinder ved for eksempel at have gode daginstitutioner.

- Men så svigter vi lige præcis under graviditet og fødsel.

Det undrer ham, da partier som for eksempel SF ved sidste folketingsvalg i 2019 gjorde minimumsnormeringer i daginstitutionerne til deres mærkesag.

- Det nytter jo ikke, at de glemmer den første del af ligningen: Nemlig fødsel og fødselsforberedelsen, siger han.

Skal eller kan?

Han forklarer, at hvis fødende og gravide skal have flere rettigheder, ligesom vi for eksempel har ret til frit sygehusvalg og retten til at blive udredt inden for 30 dage, skal det gå gennem politikerne på Christiansborg.

- Det nytter ikke noget at overlade det til regionerne, siger han.

Han forklarer, at regionerne arbejder efter anbefalinger, som de får fra Sundhedsstyrelsen. Styrelsen karakteriserer opgaver i sundhedsvæsenet som henholdsvis ”kan” og ”skal”-opgaver, og når de gør det, er forskning på det enkelte område styrelsens ledestjerne.

Viser forskning for eksempel, at spædbørnsdødeligheden øges, når kvinden bliver sendt hjem blot fire timer efter fødslen? Hvis ikke, vil Sundhedsstyrelsen ikke kalde det for en ”skal”-opgave at lade kvinderne overnatte på barselsgangen.

LÆS OGSÅ: Mie købte privat fødselsforberedelse: "Det sygehuset tilbød, var ikke tilnærmelsesvis nok"

At forskning er så afgørende, er problematisk for fødselsområdet, fordi der ganske enkelt ikke findes særlig meget forskning på området, ligesom det er tilfældet med så mange andre kvindelige sundhedsanliggender.

Derfor vurderer Jes Søgaard, at der skal lande en politisk ordre fra Christiansborg til Sundhedsstyrelsen om, at området skal opprioriteres, før noget ændrer sig.

Det er Foreningen Forældre og Fødsel imidlertid blevet trætte af at vente på, og de har derfor taget sagen i egen hånd og skrevet et borgerforslag, som skal sikre gravide og fødende kvinder rettigheder. Du kan skrive under her.

Moderskabet og MeToo - et overblik

13. august 2020: femina.dk bringer interview med Olga Ravn om hendes roman ”Mit arbejde”. Den handler om hendes efterfødselsdepression og moderskabet. Hun kalder selv romanen for et frihedsbrev for hende selv og andre mødre.

4. september 2020: Olga Ravn udgiver ”Mit arbejde” og modtager flere hundrede beskeder fra kvinder, der har følt sig ensomme og utilstrækkelige som mødre. Efter udgivelsen skriver Olga Ravn et debatindlæg i Politiken med titlen: ”Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden”. I mellemtiden har MeToo-debatten fået fat i Danmark og sat kvinders rettigheder på dagsordenen.

6. oktober 2020: Olga Ravn fortæller i et interview med femina.dk, at hun har modtaget flere end 300 beskeder som reaktion på Politiken-debatindlægget. ”Der er meget ubearbejdet traume”, siger hun.

8. oktober 2020: Mødrehjælpen lancerer et manifest for en tryg fødsel. De ønsker blandt andet gratis fødselsforberedelse i små hold, gratis hjælp døgnet rundt til at komme godt i gang med amning og gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer. I et interview med femina.dk fortæller direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, at der på det tidspunkt er 10.000 underskrivere, og at flere end 500 har indsendt deres fødselsberetning. ”Jeg synes, voldsomheden er slående,” siger Ninna Thomsen.

17. november 2020: En gruppe jordemødre bakker op om Olga Ravn og de kvinder, der oplever svigt i den danske fødselskultur i et debatindlæg i Information. De fremhæver, at strukturel sexisme også eksisterer i den danske fødselskultur. Allerede i 2015 protesterede jordemødre i et fælles opråb, og i 2016 forlod Morten Hedegaard Rigshospitalet i protest efter at have været fødselschef på stedet i 14 år. Han mente, der var for få hænder og for lidt tid til de fødende.

December 2020: Hvidovre Hospital melder ud, at alle førstegangsfødende med ukompliceret graviditet og fødsel skal sendes hjem otte timer efter fødslen. Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet bliver enige om finansloven for 2021. Selvom det fremgår af regeringens forståelsespapir, at den vil forbedre de fødendes forhold, er de fødende ikke nævnt i finansloven. Over 25.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.

Januar 2021: Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden afviser Hvidovre Hospitals anmodning om at sende førstegangsfødende med ukomplicerede forløb hjem efter otte timer. 30.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1.200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.

Februar 2021: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldes i samråd om fødselsområdet. SF, Enhedslisten, de Radikale, Venstre og Konservative kræver handling på området. Foreningen Forældre og Fødsel skriver et borgerforslag, der skal sikre gravide og fødende rettigheder.