Jordemoder: ”Man skal kunne gå fra en gynækologisk undersøgelse med sin sjæl intakt”

"En rødglødende smerte skar gennem mit underliv. Jeg skreg af smerte, og smerten blev ved bagefter. Han reagerede, som om det var en stor overraskelse, og at det var meget mærkeligt, at jeg havde ondt."

"Jeg var i starten af tyverne hos min læge for at få en GU (gynækologisk undersøgelse, red.). Undervejs gjorde det ondt, og jeg sagde av. Hans svar var: ’Det her gør ikke ondt.’"

"På vej ud ad døren siger hun med et smil: ’Lad så vær med at gå rundt og bolle med alle de dumme drenge.’ Da jeg ringer til klinikken senere på ugen for at høre mine testsvar, viser det sig, at jeg ikke har haft klamydia."

Disse eksempler er blot nogle få ud af mange vidnesbyrd, som jordemødrene Gry Senderovitz og Lea Mejdahl Petersen og kultursociolog Annette Michelsen la Cour har samlet ind i løbet af de sidste tre uger.

En god gynækologisk undersøgelse

Sammen har de tre kvinder stiftet projektet God Gynækologisk Undersøgelse med det formål ”at belyse problemet med krænkelser/utryghed/overgreb i forbindelse med underlivsundersøgelser og samtidigt pege i retning af, hvordan der kan skabes gode oplevelser for alle.”

- Vi skal kunne gå til gynækologiske undersøgelser og blive behandlet ordentligt, og vi skal komme ud og være blevet undersøgt for det, der har bekymret os, eller det vi ønskede at komme ind med. Men man skal også gå derfra med sin sjæl intakt.

- Vi skal ikke føle os krænkede, vi skal føle os respekterede og talt med, og vi skal føle, at vi selv har magten over de undersøgelser, siger Gry.

De tre kvinder startede projektet, efter både Gry og Lea i flere år, i forbindelse med deres arbejde som jordemødre, havde hørt adskillige kvinder fortælle om grænseoverskridende og ubehagelige oplevelser i forbindelse med gynækologiske undersøgelser.

- Jo flere år man får de fortællinger, jo mere får man sådan en følelse af, at det kan jo ikke passe, at man ikke kan gøre noget ved det. Derfor har jeg også tit haft lyst til at samle fortællingerne og få dem ud, siger hun.

Det har de gjort på godgu.dk, hvor vidnesbyrdene er tikket ind de seneste uger.

Gry forklarer, at det ikke blot vigtigt, men absolut nødvendigt, at disse fortællinger nu kommer frem i lyset.

- Hvis man går med de her voldsomme og ubehagelige oplevelser for sig selv uden at fortælle om det til andre, så bliver det til skam og skyld og tvivl om, om man må klage, og om man overhovedet må føle sig krænket.

- Så når de her vidnesbyrd kommer ud i offentligheden, ryger det første lag af skuldrene med, at ”okay, så er det ikke mig, der er skør. Så må jeg gerne føle, at det her ikke var okay.”

For Gry er det dog samtidig vigtigt at understrege, at projektet God Gynækologisk Undersøgelse ikke handler om at pege fingre ad enkeltpersoner.

I stedet håber hun på, at de faggrupper, der arbejder med gynækologiske undersøgelser, har lyst til at stå sammen i projektet om at komme krænkende og grænseoverskridende gynækologiske undersøgelser til livs.

En er en for meget

I skrivende stund har mere end 100 kvinder delt deres vidnesbyrd om dårlige oplevelser med gynækologiske undersøgelser.

Der findes ikke nogen direkte tal på landsplan over, hvor mange der har haft en dårlig oplevelse hos en gynækolog.

Men en er en for meget, understreger hun.

Hun referer dog til en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2018, der giver en indikation på problemet.

Den viser, at 25 % af de kvinder, der bliver inviteret til screeningsundersøgelsen for livmoderhalskræft, ikke deltager, fordi de forbinder undersøgelsen med fysisk og psykisk ubehag.

- Når man tager til en gynækologisk undersøgelse, skal man føle, at man psykisk er i stand til at gå derhen. Derfor er det jo i virkeligheden ret trist, at der aldrig kom en opfølgning på Sundhedsstyrelsens undersøgelse, der jo er et relevant studie. For hvad gør vi ved, at der er 25 %, der bliver væk?

Det kliniske

Men hvad kan være årsagen til, at nogle kvinder oplever en gynækologisk undersøgelse som grænseoverskridende?

I et interview bragt i Berlingske udtalte medstifter af projektet, Annette Michelsen la Cour:

- Vi ikke ved, hvor stort problemet er, men vidnesbyrd viser, hvordan den ene part udfører en klinisk undersøgelse med et praktisk blik, og den anden part er i en følsom, intim og afmægtig situation, som der ikke tages højde for.

- Der ligger alt mulig magt, afmagt, grænseoverskridende adfærd og mangel på kommunikation i de her oplevelser, som sundhedsvæsenet måske ikke er opmærksom på.

Og netop denne beskrivelse mener Gry opsummerer meget godt, hvorfor flere har en dårlig oplevelse, når de går til en gynækologisk undersøgelse.

Hun uddyber, at det i langt de fleste tilfælde handler om, at fagpersonen enten ikke er bevidst om, hvilken oplevelse patienten har eller ikke mener, at det ligger inden for faget at interessere sig for det.

Det handler ikke om komfort

Gry tror på, at man kan forbedre det gynækologiske område ved at fokusere meget mere på den mentale del af undersøgelsen.

Det kan gøres ved at uddanne gynækologer, læger og andre fagfolk.

- Der er et af vidnesbyrdene, hvor en læge siger, at det ikke handler om komfort, det handler om effektivitet. Men så er hans indstilling jo udelukkende klinisk. Han er kun interesseret i at tage en prøve, og han er ligeglad med oplevelsen. Så kan man diskutere på et samfundsmæssigt plan, om den mentale del er vigtig eller ej.

Formand for praktiserende speciallæger i gynækologi, Frank H. Pedersen, anerkender i et interview med Berlingske, at der finder ubehagelige gynækologiske undersøgelser sted og mener også, at de forskellige enkeltsager er både problematiske og uacceptable.

Han kan dog ikke genkende, at der skulle være en problematisk kultur blandt specialiserede gynækologer.

Men han understreger samtidig, at de praktiserende læger, der udfører gynækologiske undersøgelser, ikke har haft træning som specialiserede gynækologer, og at det kan give komplikationer.

Tal med hinanden

En anden altafgørende faktor for en god gynækologisk undersøgelse er et løbende, informeret samtykke, understreger Gry. Det skal fagpersonen hele tiden have in mente.

Hun forklarer, at man i sundhedsvæsnet taler om det informerede samtykke, der handler om, at man som patient har ret til at få at vide, hvad der foregår undervejs i sin gynækologiske undersøgelse, man skal på forhånd været blevet informeret om, hvad der skal ske, og man kan når som helst vælge stoppe undersøgelsen.

- Hvis der kommer en pige ind, der gerne vil testes for klamydia, skal jeg som fagperson være sikker på, at hun ved, hvad der skal foregå, og hun skal vide, at hun altid kan trække sit samtykke tilbage.

- I rigtig mange af de her vidnesbyrd kan man dog se, at det ikke sker. Heller ikke på en måde, så fagpersonen selv kan mene, at de har givet ordentlig information.

Hun har sammen med jordemoder og sexolog Camilla Tved udarbejdet en guide til, hvordan en samtykkebaseret gynækologundersøgelse kan foregå.

Udover et informeret samtykke i sundhedsfagligt perspektiv, fremhæver Gry også samtykkelovgivningen som væsentlig i denne sammenhæng.

For i sidste ende handler det om, at vi skal blive bedre til at kommunikere med hinanden.

- Sex er kommunikation. Samtykke er kommunikation. Så det er det samme i det her tilfælde med gynækologiske undersøgelser. Det handler om kommunikation.