Trommeslager Ihan Haydar: "Jeg har aldrig tvivlet på min mavefornemmelse"
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Foto: TV-desk
Ovenfor kan du se dette afsnit af "Mit livs overskrift", hvor Ihan Haydar fortæller om de valg, hun har truffet og stædigt holdt fast i gennem livet, på trods af at hendes familie ikke mente, at de var forenelige med hendes muslimske rødder.
Som 10-årig flygtede Ihan Haydar fra Bagdad sammen med sin familie, og de slog sig ned i en lille by tæt på Næstved.
Ihan blev introduceret for trommerne i sin nye folkeskole, og selvom familien ikke mente, at det passede til en pige at spille trommer, så er Ihan aldrig stoppet.
Hun er i dag en af Danmarks mest eftertragtede trommespillere.
Igennem trommespillet mødte hun også sin danske mand, Esben Svane.
Og selvom de måtte holde deres forhold hemmeligt i halvandet år, fordi Ihans familie havde meget svært ved at acceptere hendes valg af kæreste, er de i dag gift og bor sammen på Amager.