Danmark til eksamen i ligestilling: ”Der er områder, hvor vi i mange år ikke har foretaget os noget som helst”
Foto: Shutterstock
Hvert femte år tager Danmark plads ved det grønne bord og bliver eksamineret i ligestilling med FN som eksaminator.
Danmark har været til eksamen siden 1980’erne, hvor vi tiltrådte Kvindekonventionen, der skal fremme og synliggøre vigtigheden af ligestilling.
Konventionen indeholder en række artikler, der skal sikre kvinder retten til at deltage i samfundet på lige fod med mænd. Det er netop de artikler, som Danmark for nyligt er blevet eksamineret i.
I år havde FN’s kvindekomite blandt andet fokus på vold mod kvinder, sexisme, ligeløn og kvinders repræsentation i politik samt lederroller.
Kvindekomiteen var optaget af, hvilke fremskridt Danmark har gjort på områderne siden sidste gang, landet var til eksamen.
Herudover kigger den også på, om der er ligestillingsproblemer, som er kommet op til overfladen, og i år bemærkede FN’s komite blandt andet det stigende antal sexismesager, der er kommet frem siden efteråret.
Karaktergivningen
Siden sidste eksamen har Danmark været en flittig elev og får særligt ros for den nye samtykkelovgivning, samt at psykisk vold er blevet kriminaliseret.
- Der er sket store væsentlige skridt for nylig, og det tæller på den positive del. Men der er også områder, hvor vi i mange år ikke har foretaget os noget som helst, siger Lise Johansen, som er direktør for Kvinderådet, en paraplyorganisation, der vil sikre kvinders rettigheder og ligestilling.
Sidste gang blev vi anbefalet at kigge på psykisk vold, som vi har gjort noget ved, og samtykkelovgivningen, som vi også får ros får.
På den måde har vi taget nogle gode og vigtige skridt for kvinders ligestilling, siger Lise Johansen.
På trods af dette er der dog også en række punkter, hvor Danmark stadig ikke lever op til Kvindekonventionen, og derfor vurderer Lise Johansen, at Danmark får en middelkarakter til eksamen i Kvindekonventionen.
Her peger hun særligt på uligeløn og på fraværet af kvinder i ledelse og politik, særligt kommunalpolitik. Og hun bakker FN op i, at der skal handles.
- Jeg synes, at det er meget stærkt, at FN-komiteen fremhæver, at sexisme og chikane betyder, at kvinder ikke kan deltage lige så aktivt i samfundslivet som mænd, og at regeringen derfor må gøre langt mere for at forebygge chikane i politik og samfundsdebatten, siger hun.
Hvordan klarer vi os bedre til næste eksamen?
Lise Johansen håber, at Danmark til næste gang har gjort fremskrift på de nævnte områder i FN’s vurdering.
- Det er jo pinligt, hvis man bliver stillet det samme spørgsmål hver eneste gang, og man ikke har gjort noget ved det. På den måde er der noget prestige på spil, siger hun.
Det er jo pinligt, hvis man bliver stillet det samme spørgsmål hver eneste gang, og man ikke har gjort noget ved det.
Uligeløn har blandt andet været et punkt nævnt flere gange af komiteen. FN anbefaler denne gang, at kvinder skal have mulighed for at tjekke, om de får ligeløn.
Der skal være adgang til de relevante lønoplysninger, så der kan rettes op på ligelønsproblematikken.
- Det kan ikke passe, at man har ret på papiret, men ikke har mulighed for at tjekke, om man reelt har ligeløn. Vi kan se, at der er et stort løngab, men vi har ikke særligt mange ligelønssager, fordi folk ikke kan se, hvad deres kolleger tjener, siger Lise Johansen.
Desuden anbefaler komiteen, at vold og chikane særligt rettet mod kvinder i politik og samfundsdebatten forebygges både online og offline.
Endnu en branche stiller sig i MeToo-køen: ”På kontoret har flere mandlige kollegaer diskuteret mit sexliv”
Dataindsamling skal forbedres, og de politiske partier skal lave handlingsplaner, anbefaler FN’s Kvindekomite.
- Med den nye MeToo-bølge, er der noget, som tyder på, at undersøgelser indtil nu ikke har opfanget det reelle omfang af seksuel chikane på arbejdspladsen, og vi har derfor ikke tidligere kunne se, hvor stort fænomenet er, siger hun.
Indførelse af kvoter
For at få flere kvinder i lederpositioner og politik anbefaler FN, at Danmark begynder at bruge flere tiltag for at fremskynde ligestilling. Det kan eksempelvis være kvoter eller særprogrammer for kvinder.
- De spørger til det hver gang, fordi Danmark ikke bruger værktøjerne, der er til rådighed, siger Lise Johansen.
Hos Kvinderådet mener de, at det kan være på tide at bruge de værktøjer eller særlige midlertidige tiltag, som konventionen kalder det, indtil man har opnået ligestilling.
- Når man gentagende gange og til hver eneste eksamination får smækket de her tal op, kan vi godt tænke, at nu er det på tide at lave særtiltag. De er jo kun tænkt som midlertidige og med det formål at fremskynde ligestilling, siger Lise Johansen.