​Vi kan ikke altid vente på den naturlige lyst

Lysten forsvinder. Gnisten slukkes. Det, der engang var fantastisk og spændende, bliver rutine og kedeligt.

Den ene part føler sig presset til at have sex, mens den anden føler sig afvist.

Ja, sex kan være en følsom og kompliceret affære og en kilde til problemer i mange forhold, når det ikke fungerer. Og det gør det tit ikke.

Det oplever sexolog og parterapeut Amanda Lagoni, og i sin nye bog, ”At elske er ikke en følelse”, har hun et helt kapitel, der hedder ”Seksualundervisning for voksne”.

Det mener hun nemlig, at der er en del af os, der har brug for.

– Mange kender ikke deres partners krop, de har glemt at være nysgerrige. Mange kender heller ikke deres egen krop og er heller ikke nysgerrige på dén, og de fortæller ikke, hvad de selv har lyst til, siger hun.

Det kan selvsagt give problemer …

– Vi er alle så forskellige i forhold til lyst, og vi har så forskellige måder og præmisser for indgange til sex, og der er brug for en langt større forståelse for forskelligheden hos hinanden, mener Amanda Lagoni.

En del af forskellene skyldes vores biologiske køn: Det er ikke de samme hormoner, der florerer i kvindekroppen som i mandekroppen, påpeger hun og understreger, at der selvfølgelig altid vil være undtagelser, men her taler hun om det typiske heteroseksuelle forhold og de lystproblematikker, hun ser udspille sig dér.

– Vi er ikke ligestillet på det her område. Helt typisk er der blandt andet stor forskellighed i forhold til forspillet. Mænd tror, at de kan bruge deres fingre til at tænde en kvinde, mens kvinder, der ikke er tændt i forvejen, ofte vil synes, at det er enerverende at få rørt ved deres bryster eller køn.

– De skal have lysten og liderligheden vækket først – for eksempel gennem tanker, tid og det, at manden ser hende. Man skal ikke røre ved en kold kvinde. Hun skal være åben og have adgang til egen lyst først, lyder det fra sexologen.

Anderledes ser det tilsyneladende ud hos mændene.

– Det er en generalisering, men mange mænd skal bare røres ved, så er de klar. Hvis én mand for eksempel står i køkkenet og laver mad, og man kommer og rører ved hans køn, vil han formentlig synes, det er ret dejligt, mens mange kvinder vil opleve det ubehageligt, hvis hun pludselig får en hånd i skridtet eller på brysterne.

Tag ansvar for lysten

De forskellige indgange til sex kan føre flere misforståelser med sig.

– Det, at mænd fysisk er lidt mere ligetil, gør, at mange kvinder mangler en forståelse af mandens libido og tilgang til sex. For eksempel er kvinder nødt til at forstå, at der kan være en seksuel frustration hos manden, og at han også gerne vil have nærhed.

– Han kan ikke bare kategoriseres som en evig liderbuks. Hans biologiske system er bare indrettet anderledes, siger Amanda Lagoni.

Et andet problem, der udspiller sig rundtomkring i parforholdene, er ifølge hende, at man overlader ansvaret for nydelsen til sin partner.

– Man siger for eksempel, at en mand giver en kvinde orgasme, men det gør han ikke. Han kan assistere, men han ”giver” den ikke til hende. Og når kvinder siger: ”Han tænder mig ikke rigtig”, kan man spørge: Hvorfor er det hans ansvar at tænde dig?

– Mange lægger lysten over til den anden, men man skal tage den hjem til sig selv. Stå for sin egen nydelse, kende sin egen krop, så man ved, hvad der virker for én – også med sin partner, lyder rådet fra Amanda Lagoni.

At tage ansvar for sin nydelse og lyst vil blandt andet sige, at man skal være opmærksom på at kultivere, dyrke og pleje lysten. For nej, den er der ikke bare, sådan helt automatisk.

– Vi kan ikke gå og vente på den naturlige lyst, hvis den er forsvundet, siger Amanda Lagoni, der fraråder, at man tager sine følelser – også følelsen af manglende lyst – alt for alvorligt, og det er også det, hendes bog handler om: At man ikke kan basere et forhold udelukkende på dem.

Vælg lysten

– Følelser er voldsomt omskiftelige og utilregnelige. Og når det gælder kærlighed, så handler det at elske også om vilje – en vilje til at elske, når følelserne ikke rækker til det. Men i vores kultur er der en idé om, at der skal være mange følelser.

– Når jeg har par i terapi, hører jeg ting som, ”der er ikke de samme følelser, som der var engang” og ”vi kan ikke længere mærke, vi elsker hinanden”, men det handler også om vilje.

– Det er jo handlinger og adfærd, der genererer alle de lækre følelser. Det er dem, der skaber følelserne. Og holder vi op med at gøre de fede ting sammen, stopper følelserne også.

– Kærligheden afhænger ikke kun af følelserne, den afhænger også af viljen og valgene. Så hvis man har mindre fokus på følelserne og mere fokus på viljen og de kontinuerlige og vedvarende valg, vil følelserne også følge med, mener Amanda Lagoni.

Det gælder også vores kærlighedsliv på det ­fysiske plan.

– Det at elske – at have sex – behøver ikke starte med følelsen. Viljen betyder lige så meget i forhold til sexlivet. Når vi er i et nyt forhold og er forelskede, vælger kroppen for os, men når vi kommer længere ind i livet – og særligt i familielivet – skal der vilje til at få det til at fungere, i hvert fald som regel for den ene part.

– Vi skal ville hinanden, være nysgerrige og vælge sexlivet til, også når Netflix er mere indbydende.

– Og det handler ikke kun om penetrering. Det handler også om kram og kys i hverdagen. Vi har ikke lyst til at røre ved hinanden, når vi er irriterede, så nogle gange skal det vælges til. Det er det, der udløser de gode hormoner.

– Sexlysten og vores sexdrive er ligesom en muskel: Hvis den ikke bliver trænet, bliver den slap. Og vi kan selv vælge, hvor stor vi vil have den.

– Kvinder, der ikke er seksuelt aktive, går oftest i dvale, mens mænd, der har et mere naturligt fysisk sexdrive, bliver frustrerede, siger hun og fortæller, at hvis man skal ændre på dynamikken og skrue op for lysten i et forhold bestående af en seksuelt frustreret mand og en kvinde i dvale, kræver det nogle kontinuerlige valg.

– Og at træffe dem kræver vilje.

Ja til hverdagssex

Det er ikke så nemt, som det lyder, for det betyder, at man er nødt til at tale sammen om det svære og sårbare.

Men et godt sted at starte kan for eksempel være med en snak om, at det ikke behøver være magisk.

– Man kan for eksempel tale om, at sex godt må være hverdagsagtig. Mange tænker, at sex skal være noget voldsomt stort og forfinet, men det kan også være helt okay at tage en quickie tirsdag aften, når børnene er puttet. Altså få fjernet det der lyserøde røgslør og afmontere de voldsomme forventninger.

– Man må tale om, hvad der er rart og nydelsesfuldt. Og hvilken indgang til sex man foretrækker. Mange forventer en naturlig lyst, hvor der opstår en naturlig liderlighed fra kønnet, som stråler ud i kroppen. Men der er altså andre indgange end det.

– Nogle gange kommer lysten, mens man knalder. Men det kan også være, at man har det bedre med at gå i soveværelset og bruge en vibrator som forspil, og så må man sige: ”Det nytter ikke, at du bliver ved med at røre ved mig, når jeg ikke er tændt.

– Lad mig bruge en vibrator, mens vi kigger hinanden i øjnene.” Vi bliver nødt til at tale om, hvad vi hver især oplever som rart eller åbnende, lyder det fra sexologen.

Hvad der åbner, kan være mange ting.

– Erotik kommer af ordet længsel, og at vække seksualiteten handler om at skabe længsel hos hinanden. Det kan gøres via den måde, vi taler til hinanden på, den kop kaffe, vi giver den anden, den musik, vi sætter på, den måde, vi plejer os selv eller vores partner på i løbet af dagen.

– Og det tror jeg, at der er mange, der ikke ved. I stedet er der fokus på selve sexen – altså facittet – men ikke den snørklede vej derhen, siger Amanda Lagoni.

Tal!

Men ”facittet” kan man med fordel også tale om. For her kan også være vidt forskellige forventninger.

Ikke lige den nemmeste forventningsafstemning at tage fat på, men nødvendigt, hvis man spørger sexologen.

– Vi bliver nødt til at tale så meget, at vi forstår, hvad vi hver især har brug for. Okay, måske har man ikke penetreringssex, fordi det gør ondt på den ene. Men så kan man måske finde på noget andet: Oralsex, at ligge i ske, massere hinanden og så udløsning bagefter.

– Der er mange muligheder for at have et seksuelt samvær. Det kan også være, at man taler om, at man ikke orker, at det tager en time hver dag, men at hvis ens partner kan komme på tre minutter, gider man godt. Altså at man får talt om tiden, måden, hvor ofte og så videre.

– Men det er der mange, der ikke får gjort. Mange tænker, at det er for voldsomt, men det er værre at lade være, for hvis ikke vores sexliv fungerer, mister vi følelsen af samhørighed.

Synes man, at det er et svært emne at tale om, kan det måske hjælpe lidt, at sexologen siger, at der ikke er én rigtig måde at skrue sit sexliv sammen på.

– Jeg tror for eksempel, der er mange par, der har det fint med at have mindre sex, og der vil også være faser i livet, hvor sex ikke fylder så meget. Det vigtige er, at man plejer sit sexliv, men det er en individuel sag, hvad der gør en tilfreds.

Og selv om Amanda Lagoni ikke vil løfte pegefingeren og fortælle folk, hvordan de skal dyrke sex, vil hun alligevel godt slå et slag for det ugentlige knald.

– Jeg tror på kontinuerligheden. Hvis der går for lang tid imellem, glemmer kroppen, hvordan det føles, og så er det, at vi kan gå i dvale. Samtidig hvis vi for eksempel kun er fysisk sammen en gang om måneden, kommer der et større pres på.

– Så skal den ene gang ”virkelig tælle”. Har vi sex oftere, er der derimod mere plads til uhøjtidelighed og lavere forventninger, og dermed bliver det lettere tilgængeligt.