Vil du helst være alene? Her er personlighedsforstyrrelsen, der ofte forveksles med generthed

Dr. Elinor Greenberg er en erfaren dame.

Hun har gennem årtier bygget videre på sin doktorgrad i psykologi med uddannelser og ikke mindst i sin terapipraksis i New York.

Så når hun fortæller, hvad det næste fokus inden for psykologien bliver, er det en god idé at lytte.

Hun nævner skizoid personlighedsstruktur som en lidelse, vi skal blive bedre til at genkende.

Populært sagt mener hun, at vi i højere grad vil se mennesker, der udadtil er højt fungerende med topjobs og gode karrierer, men som har sociale færdigheder som et barn og ikke formår at indgå i parforhold, venskaber og andre sociale relationer.

Præfikset “skizo” leder tankerne hen på skizofreni, men faktisk betyder det i al sin enkelhed spaltet, og skizoid personlighedsstruktur er en helt anden lidelse end skizofreni.

Mennesker med skizoid personlighedsstruktur lider i stilhed, fordi deres diagnose er svær svær at få øje på, da den let kan forveksles med generthed, eller at de er introverte.

Social distancering

Elinor Greenberg fortæller, at symbolet på skizoid personlighedsstruktur er en antik nøgle med et hjerteformet hoved som symbol på, at døren til deres hjerte er låst.

Et af de grundlæggende træk er, at mennesker med skizoid personlighedsstruktur har en grundlæggende mangel på tillid, hvilket kan skyldes en opvækst med ukærlige, forsømmelige, grænseoverskridende eller decideret voldelige forældre.

De får en iboende følelse af utryghed og erkender ifølge Greenberg allerede inden 7-års alderen, at de ikke kan stole på andre mennesker.

Det fører til en overdreven selvtilstrækkelighed, og i stedet for at søge hjælp, støtte og anerkendelse fra andre gør de alt for at klare sig selv og være uafhængige.

Det kan vise sig for eksempel økonomisk: Personer med skizoid personlighedsstruktur er gode til at spare op, fordi økonomisk uafhængighed giver dem en større følelse af tryghed.

Et tredje træk er dissociation, som de lærte som en overlevelsesmekanisme som børn, da de ikke kunne sætte sig op mod forældrenes opførsel og ikke kunne undgå den.

Konkret munder det ud i, at de dissocierer fra deres krop og søger et andet sted hen i deres hoved.

Og som unge og voksne er det blevet så stærkt et reaktionsmønster, at de gør det, når de bliver stressede, også selv om det ikke er det, de vil.

De oplever tætte relationer som potentielt farlige, de har en undgåelsesadfærd, hvor de distancerer sig fra andre.

Hvis de endelig evner at indgå i et parforhold, har de tendens til altid at have en vej ud, fordi de oplever det som klaustrofobisk at skulle være i et tæt, langvarigt forhold.

Derfor ser Elinor Greenberg ofte, at mennesker med skizoid personlighedsstruktur går ind og ud af det samme forhold, fordi de afbryder forholdet, når den anden giver sig hen.

De lukker ubevidst ned for deres følelser for at beskytte sig selv. Når forholdet så slutter, føles følelserne ikke så farlige mere, og de søger tilbage.

Svært at få øje på

Mennesker med skizoid personlighedsstruktur arbejder bedst alene, men det gør de til gengæld også godt.

I børnehave og skole er de med i de af voksne strukturerede sociale aktiviteter, men når de kommer i den alder, hvor man selv laver aftaler, går til fester og dater, bliver de hjemme alene.

Ofte opmuntret af forældre, der ser det som et godt tegn på, at de bruger tid på lektier og får gode karakterer.

– Og når de så er i midten af 20’erne, og familien spørger, hvorfor de ikke dater, har de ikke engang de sociale færdigheder, der kan forklare det. De er ikke blevet tvunget til at socialisere, og derfor har mange af mine klienter – voksne mennesker – sociale evner på niveau med en 10-årig, fortæller Greenberg, der heller ikke selv i starten af sit arbejdsliv øjeblikkeligt kunne få øje på lidelsen, og i dag tager det stadig længere tid end med de øvrige personlighedsforstyrrelser.

– De fremstår som stille enspændere. De siger hej og ikke så meget andet. De fleste ser ud som alle andre, du lægger måske ikke mærke til, at de eksisterer. De vil gerne være i fred, og de er ekstremt optaget af, hvilke mennesker der er trygge for dem, og hvem der er utrygge, for i deres verden er man enten-eller.

– De er hunderædde for at blotte sig og sidder ofte med en pude foran sig med arme og ben foldede, og når de føler, de har afsløret for meget om sig selv, strammer de læberne, sætter en finger på munden og læner sig tilbage, forklarer Elinor Greenberg.

Udsætter livet

Greenberg kommer med et eksempel fra sin praksis.

En mand med en høj stilling på et reklamebureau kom, fordi han troede, han havde angst og stress.

Han var høj, han var flot, han var klog. Han ville så gerne date, men gjorde det ikke.

Han forklarede, at han engang havde haft en bestemt linje i ansigtet, som herremodeller har, og før han fik den linje igen, kunne han ikke date.

– Han gik og udsatte alle sociale begivenheder til et eller andet udefinerbart tidspunkt, fordi han var så bange, fordi han meget tidligt i sit liv havde erfaret, at han ikke var værdsat, som han var.

– Jeg spurgte til hans barndom, og han fortalte, at han havde været meget knyttet til et lille tæppe, som nu lå i hans forældres skab. Jeg spurgte, hvorfor han ikke bad om at få det, og han så forfærdet ud og svarede: “De må ikke få at vide, jeg værdsætter det, for så smider de det ud.”

Svag identitetsfølelse

Fordi mennesker med skizoid personlighedsstruktur har så dårlig føling med, hvem de selv er, deres identitet og præferencer, har de svært ved at holde fast på, hvad de kan lide.

Elinor Greenberg fortæller om en midaldrende akademiker, der kom i terapi og sagde, at hun havde en liste over ting, der interesserede hende, og som hun kunne lide.

Greenberg måtte gerne få listen, men hun måtte ikke tale om de ting, der stod på den.

– Hun havde så lidt følelse af identitet, at hun ikke kunne holde fast i de gode følelser, hun havde for en ting, hvis en anden sagde noget dårligt om den. Hun var bange for, at hvis jeg lavede så meget som et ansigtsudtryk, havde hun ikke noget at leve for, fortæller Greenberg og kommer med et sidste eksempel: En kvinde, der hverken ville give sit telefonnummer eller sin adresse. Hun fortalte kun om fortiden og fremtiden og indrømmede, at det var med vilje, for at Greenberg ikke kunne have indflydelse på hendes beslutninger.

Isoleret foran computeren

Når Elinor Greenberg siger, at der vil komme ekstra fokus på skizoid personlighedsstruktur, skyldes det, at det med moderne teknologi ikke på samme måde som før kræves, at vi interagerer med andre ude i virkeligheden.

– Før internettets indtog lærte halvdelen af dem med skizoid personlighedsstruktur at tilpasse sig og indgå i sociale sammenhænge, både i skolen, fritiden og på arbejdsmarkedet, og på den måde lærte de, hvordan man er sammen med andre.

– Men i dag kan de begynde allerede deres tidlige liv foran computeren. Det er ikke et advarselssignal, at de sidder på værelset foran skærmen hele tiden. Vi ser mange med skizoid personlighedsstruktur i techverdenen, fordi de her kan sidde alene og arbejde uden at skulle konfronteres med deres manglende sociale færdigheder, siger Elinor Greenberg, der også forklarer, at hendes klienter virkelig gerne vil lære dem.

– De vil så gerne finde en kæreste, have sex, få familie, men de har ikke modet til at tale med nogen. De tager en maske på og prøver at smile og se ud, som om de har det fint, men indeni går de helt i sort.

– De fortæller, de ikke kan finde på noget at sige, de føler intet andet, end at de indeni er vrede og flove, fordi alle andre kan finde ud af det.

Friheden til at vælge

Noget af det, Elinor Greenberg oftest starter med at arbejde med med sine klienter med skizoid personlighedsstruktur, er at bygge deres følelse af identitet op ved at “tvinge” dem til at tage stilling til, hvad de vil, og hvad de kan lide.

Hendes praksis er stor og indrettet som et engelsk bibliotek med mange forskellige behagelige stole.

Når en ny klient kommer, fortæller hun, hvor hun vil sætte sig, og siger, de selv må vælge, hvor de vil sidde.

– På den måde fortæller jeg dem, at de har friheden til at vælge. De er så uvante med det, at de ikke kan forklare, hvorfor de sætter sig, hvor de gør.

– Én satte sig med ansigtet mod kaminen, hvor han skulle vende hovedet for at se på mig, og forklarede, at det var lige meget for ham, for han havde ingen præferencer.

– Jeg lærer dem at forstå deres reaktioner på ting, forklarer Elinor Greenberg, der ofte giver dem helt konkrete opgaver mellem sessioner, for eksempel: Find tre dufte – en, du elsker, en, du ikke kan lide, og en, du er ligeglad med.

– De er ikke vant til at vælge eller blive spurgt, så jeg arbejder på at bygge deres identitet op. For når noget shaker dit liv op, f.eks. en barndom med kaos, svigt, grænseoverskridende adfærd, får du ikke muligheden for at lære dig selv at kende og forme din egen personlighed.

– Så tilpasser du dig andre og deres præferencer og behov. Så det er i det helt små, vi starter. Jeg giver dem også ofte remoten til lysdæmperen og aircondition og beder dem bestemme.

– Det er aldrig før faldet dem ind, at de kunne være dem, der styrede det, og de er så nervøse for, om det så bliver for mørkt eller for koldt til mig. Der er næste trin så: Forhandlingen. At de lærer, at man godt kan være uenige, men kan finde et kompromis sammen.