Se, lyt & oplev
26. september 2011

Bliv indsamler for Røde Kors - sammen med kendte modekvinder

Kendte danske modekvinder støtter Røde Kors, og opfordrer dig til at gøre det samme ved at samle ind den 2. oktober
Af: af Charlotte Hallbæck
https://imgix.femina.dk/media/67466e34f2ad49a78c58719534c23343.jpg

Når Røde Kors samler ind d. 2. oktober, er både designer Charlotte Eskildsen fra Designers Remix samt stifteren af youheshe.com Lulu Henckel at finde på gaden med en raslebøsse i hånden.

- Jeg skal samle ind sammen med mine børn, fordi det er skøn ting, at de får forståelse for, at der er udsatte steder i verden, siger Charlotte Eskildsen, der også er medlem af Røde Kors Klub 100 - et netværk for Røde Kors ambassadører.

Også Lulu Henckel, kreativ direktør og indehaver af modesitet YouHeShe.com, tager sine børn med ud at samle ind. Hun er i år medlem af Røde Kors Klub 10.

- Jeg vil gerne lære mine børn omkring vilkårene i andre lande og hvordan vi i Danmark kan gøre en forskel ved at hjælpe med at samle penge ind, siger Lulu Henckel, der opfordrer til at se indsamlingen som en hyggedag med en god gåtur rundt i ens nærmiljø.

Vil du være med til at støtte Røde Kors' arbejde, så meld dig som indsamler på www.RødeKors.dk/indsamler eller tjek ind på Røde Kors' cool genbrugsshop på nettet www.RødeKors.dk/butik.

Læs mere om:

Læs også