Dagbog fra en SOSU-assistent i hjemmeplejen: "Hvis jeg bruger fem minutter mere til at få en svagt gående borger på toilettet, skal jeg dokumentere det"

Klokken 7.00

Jeg møder ind på arbejde, hvor vi er et lille team på syv personer, der arbejder i plejeboliger i Næstved.

Vi kigger vores ruter igennem, og nogle gange bytter vi indbyrdes, hvis en borger har bedre kemi med en anden person.

Herudover kigger vi i borgernes journaler for at se, om der er noget, vi skal handle på med det samme.

Allerede der er vi reelt bagud, da vi skal være ved det første besøg klokken 7.05. Selvom boligerne ligger i samme boligkompleks, kan jeg jo ikke zappe mig selv fra anden sal og ned til stuen.

Klokken 7.05

Mit første besøg er hos en ældre borger, der skal vækkes og have hjælp til at få sin medicin.

Det er kun et fem minutters besøg, og så skal jeg videre til den næste.

Jeg går ind hos naboen, hvor jeg skal give insulin. Derefter er jeg hurtigt videre til den næste, hvor jeg har en halv time til at give medicin og respirationsbehandling, rette vedkommende til i sengen og lave kaffe.

Klokken er nu 7.45, og jeg skal videre til den næste borger, der skal have dryppet sine øjne.

Hvis jeg har brug for fem minutter mere til eksempelvis at få en svagt gående borger på toilettet, skal jeg dokumentere det ned til mindste detalje.

Vi skal også dokumentere, hvis der sker noget uventet på besøgene, og vi bruger længere tid.

Der er ikke indlagt tid til dokumentation eller eksempelvis opkald til læge eller pårørende. Så her hugger vi reelt tid fra borgeren for at kunne nå det.

Klokken 7.55

Efter min morgentur har jeg tre besøg, hvor jeg hjælper borgere ud af sengen og i tøjet.

To af borgerne hjælper jeg også med at skabe struktur i hverdagen. Jeg taler med dem og prøver at motivere dem til eksempelvis at komme ud at gå.

For en af borgerne er der badedag, så her får jeg ekstra tid. Det får vi også, når vi hver tredje dag skal pleje sår, lave ny medicindosering eller kompressionsforbindinger.

Hos en anden borger har jeg en hel time, da hun skal have hjælp til det hele.

Jeg flytter hende med en lift fra sengen og over i kørestolen. Herudover laver jeg mad til hende.

Når jeg har været inde ved en borger, skal jeg godkende besøget til driftskontoret. De laver ruten for min dag og kan holde øje med, at jeg har været der.

Klokken 11.15

Jeg har nu brugt lidt over tre timer på at hjælpe forskellige borgere med bad, indkøb, tøjvask og praktiske gøremål.

Under morgenbesøgene får jeg også opkald eller beskeder på min arbejdstelefon fra kolleger. Jeg er fællestillidsrepræsentant, så hvis de har et spørgsmål, ringer de ofte til mig.

Klokken 11.20

I dag når jeg min frokost til tiden, men det er mere undtagelsen end normalen.

Andre gange har vi måske kun ti minutter til at få tisset, spist og drukket, inden vi skal i gang igen. Hvis der sker noget uventet hos en borger, går det ofte ud over vores frokost.

Vi prøver dog at hjælpe hinanden, hvis nogle er bagud.

Det er vigtigt, at vi alle samles til frokost for at få faglig sparring, eller hvis man har været udsat for noget i løbet af dagen, som man har brug for at tale om.

Klokken 11.50

Efter frokosten er jeg på to middagsbesøg hos borgere, der skal have medicin, mad samt hjælp til at komme på toilettet. Jeg har 20 minutter til begge besøg.

Derefter har jeg en rengøring hos en psykisk sårbar borger, der ikke lukker hvem som helst ind.

Jeg har været der før, så hun er tryg ved, at jeg kommer.

For at undgå for mange forskellige mennesker i hjemmene i løbet af dagen, hjælper vi med alt det, vi kan, hos de samme borgere. Vi oplever, at det skaber en tryghed for dem.

Et ældre ægtepar kaldte mig for et par dage siden ”multikunstner”, fordi jeg både tog mig af medicin, madlavning, rengøring og vasketøj.

Klokken 13.00

Min vagt slutter i dag klokken 13, men jeg arbejder oftest til klokken 15. Da vagten slutter, sikrer jeg mig, at jeg har husket alt på min liste, og at jeg har fået dokumenteret alt det, jeg skal.

Nogle gange går jeg senere end planlagt, fordi der er mange ting, der skal dokumenteres.

Jeg er for det meste tilfreds med det stykke arbejde, jeg har ydet - ellers ville jeg ikke blive i faget efter 14 år.

Andre gange er jeg dog også dybt frustreret, fordi jeg ikke har haft nok tid hos den enkelte borger.

Vi har nogle pressede ruter uden tid mellem besøgene eller tid til dokumentation. Det kan være virkelig besværligt at få bare fem minutter mere hos en borger.

Jeg går ud ad døren og siger ”Tak for i dag”.