Laura er værnepligtig i Flyvevåbnet: "Vi er ikke mænd og kvinder. Vi er soldater"

Det var Forsvarets dag - med andre ord en mulighed for at komme ind bag de indhegnede landingsbaner og snuse til Flyvevåbnet.

20-årige Laura Rosgaard stod med en gruppe andre unge for at trække lidt frisk luft under den sidste milde septembersol, da en altoverdøvende larm satte i gang. De blev blæst bagover.

Alle stoppede med at snakke. Deres blikke vendte uundgåeligt mod himlen, mens de fulgte et F-16-fly lette bag bygningen, og de så det flyve ud i horisonten.

Det var første gang, Laura Rosgaard havde været så tæt på et kampfly. I det øjeblik blev hun overbevist om, at hun skulle søge ind som værnepligtig i Flyvevåbnet.

– Jeg har altid været glad for fly, og her var både fly og helikoptere, som gjorde det hele endnu mere spændende, fortæller Laura.

I dag ser hun relativt ofte F-16-fly. Hun kigger stadig efter dem, når hun hører, de er på vej.

Forsvarets dag

Laura startede på et helt særligt hold. Nemlig det første hold i Flyvevåbnets historie, hvor der er lige mange mænd og kvinder.

Flere kvinder søger ind i Flyvevåbnet, og det er ikke et tilfælde, for Flyvevåbnet forsøger aktivt at rekruttere flere kvinder. Det vender vi tilbage til.

Laura, der oprindeligt er fra Aalborg, havde længe gået med overvejelser om Flyvevåbnet, og nu stod hun med en overstået HHX og skulle finde på noget konstruktivt at tage sig til.

Det var vigtigt for hende at have noget at glæde sig til, som også kunne være udviklende og skabe struktur i de frie sabbatår.

Hun tog derfor til Forsvarets dag med den indstilling, at nu måtte de overbevise hende. Og det gjorde de med et F-16-fly.

Menig Rosgaard

Der er ikke noget, der hedder en ”almindelig dag” i Flyvevåbnet, men alle ved, hvad de skal, hvornår.

Laura – eller menig Rosgaard, som hun hedder i militærregi – og de i alt 114 mennesker, fordelt på tre delinger, skal stå parate i det rigtige udstyr hver morgen 7.30 på tre rækker efter at have rengjort bygningen.

Påklædningen kan variere fra dag til dag, men ofte er det ”Multi Terræn Sløring”, som består af fuld uniform med bukser og jakke i grøn kamuflage.

Forleden skulle Laura sammen med en gruppe af sine holdkammerater under en øvelse hente en sort boks i et simuleret nedstyrtet fly. Det var en bane, de skulle igennem sammen og en af værnepligtens højdepunkter for Laura.

Det var et scenarie med et fly, der var styrtet ned, og der var fjender til stede. De skulle ind i flyet og hente den sorte boks.

Der var en masse forhindringer, blandt andet en mur hele gruppen skulle kravle over, mens de løbende skulle sikre hinanden med våben og beskyde fjenden og kravle gennem vinduer ind til et hus.

– Det var vildt på den fede måde. Det er adrenalin, der kører rundt, og alle gør deres bedste, og alt det, de har lært.

– Selvom man kan sige, det er en simulering af en situation, der kunne være sket, gør vi det, som om det var virkelighed. Det er det, jeg godt kan lide, for alle giver sig 100 procent.

Laura ser en stor værdi i, at al den teori, de får ind under huden, efterfølgende bliver afprøvet i praksis. På den måde bliver det aldrig kedeligt.

Flyvåbnet har også lært hende at pakke sine ”hvad nu hvis”-tanker væk, så hun slipper for en masse unødvendige bekymringer.

– Når vi f.eks. er på øvelse ved vi ikke, hvad der skal ske inden, men det går nemmere, når man tager det, som det kommer, i stedet for at bekymre sig på forhånd. Det er jeg blevet god til.

Når de vender retur til kasernen, står den på vedligeholdelse af gevær. Bagefter kan de træde af og spise aftensmad sammen i cafeteriaet.

”Vi er bare soldater”

Flyvevåbnets presseafdeling er blevet lagt ned af mediernes interesse for holdet med lige mange kvinder og mænd, men det er ikke noget, de værnepligtige tænker meget over.

De fleste spørgsmål til, om det er udfordrende at træde ind i Flyvevåbnet som kvinde, glider Laura af på. Hun gør det klart, at det absolut ikke er noget, der fylder i hverdagen.

Vi forstyrrer hende midt under en øvelse på skydebanen. Med udrustning og hjelm øver de forskellige skydestillinger og skyder med skarpt.

Det er tredje gang, de er på skydebanen, og hun kan mærke, at hun er ved at blive god.

Hun har kort forinden forhørt sig blandt de andre kvinder på holdet, i forhold til hvor meget de tænker over fordelingen af mænd og kvinder:

– Den eneste forskel, sagde en af de andre på skydebanen lidt i sjov, er, at vi har fået udleveret sports-bh’er, vi skal folde, og det har drengene ikke. Man lægger slet ikke mærke til mænd og kvinder. Vi er bare soldater.

Badeforholdene på kasernen er ikke til fællesbade. Derfor banker man en ekstra gang på døren til baderummet, hvor der skiftevis er mandebade og kvindebade.

Ellers er alle klædt i den samme militære uniform, og alle får de samme militære opgaver, de skal udføre. Der er ikke noget, der hedder lak på neglene eller farve på læberne, hvis man skulle være til det, for i uniformen skal alle være ens.

– Vi er jo én deling. Én enhed. Vi føler os meget som soldater alle sammen og ser mere på hinandens færdigheder, hvordan man agerer og løser sine opgaver, i stedet for hvilket køn man har, siger Laura.

Hun ser en forskel på det fysiske mellem mænd og kvinder, da mændene for eksempel klarer sig godt på forhindringsbanen, da de har nemmere ved at kravle over en høj mur på grund af muskler og højde.

Men hun understreger, at det ikke spiller en stor rolle. De skal oftest løse opgaver i fællesskab, og der ser hun ingen forskel, for der er de et team.

Der er brug for intelligens i Flyvevåbnet

Flyvevåbnet, og resten af Forsvaret, har de senere år gjort en ekstra indsats for at rekruttere Laura og andre kvinder.

For at få et mere mangfoldigt Flyvevåben, der afspejler samfundet, og ikke mindst for at sikre arbejdskraft i fremtiden.

Der skal særlige strategier til, for at en arbejdsplads, der i mange år har været baseret på traditioner, disciplin og maskulin styrke, kan tiltrække flere kvinder.

Der er blandt andet blevet arbejdet på at ændre den fortælling, der eksisterer om Flyvevåbnet.

– Ligesom med alle mulige brancher er der en forudindtaget holdning til, hvilken type man skal være, hvis man arbejder i Forsvaret. Det vil vi gerne gøre op med, siger chef for Flyvevåbnet, Jan Dam.

Det handler blandt andet om at gøre det klart, at der er fleksibilitet til at stifte familie, mens man er tilknyttet Flyvevåbnet og at aflive myten om, at man skal kunne gennemføre et maraton for at bestå optagelsesprøven.

– Vi har brug for intelligens i Flyvevåbnet, for vi er et højteknologisk værn. Vi skal ikke leve af at kunne løbe stærkt eller løfte tunge ting, siger Jan Dam.

Han understreger, at Flyvevåbnet i mange år har bestræbt sig på at være en attraktiv arbejdsplads for både mænd og kvinder.

Ifølge Jan Dam har kvinder fra egne rækker italesat et behov for at gøre det tydeligt for offentligheden, at man godt kan være mor og soldat i Flyvevåbnet samtidig eller i det hele taget have en familie.

– Hvis der er nogen, der går med en forestilling om, at man ikke kan være mor og soldat i Flyvevåbnet samtidig, vil vi gerne vise, at selvfølgelig kan man det, siger Jan Dam.

Flyvevåbnet har samtidig meddelt Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som står for indkaldelser til Forsvarets dag og optagelse, at det gerne vil have flere kvinder ombord.

Og forhåbentlig den vej igennem opnå en mere ligelig fordeling.

Flyvevåbnet bliver en meget mere attraktiv arbejdsplads, hvis en større andel er kvinder, understreger Jan Dam.

– Det betyder noget for omgangstone og arbejdsglæde, og så bidrager det til en endnu større rekrutteringsbase, siger han og understreger, at værnepligten er en slags rekrutteringsbase for Flyvevåbnet.

Hvorfor er det først nu, at Flyvevåbnet gør en aktiv indsats for at rekruttere flere kvinder?

– Kvinder har haft værneret, ligesom mændene har haft værnepligt, når de fylder 18, og det tilbud har nogle kvinder benyttet sig af, siger Jan Dam.

– Inden for de seneste to-tre år har vi haft fokus på demografien, og at årgangene er blevet mindre.

Hvis vi fortsat fisker i den dam, hvor der kun er mænd, får vi et rekrutteringsproblem. Og vi har sådan set ikke et behov for, at man er mand for at arbejde i Flyvevåbnet, men behov for, at man er dygtig.

Formår Flyvevåbnet at holde på kvinder, der f.eks. skal på barsel eller har stiftet familie?

– Ligesom nogle mænd forlader Forsvaret, er der også nogle kvinder, der finder andet arbejde. Det er ikke sådan, det er sværere at fastholde kvinder.

– Men vi vil gerne være dygtigere til at fastholde dem, vi har investeret uddannelse i, og hvis det hænger sammen med, vi ikke kan rumme det, de har behov for, skal vi ændre os.

Overordnet er han glad for den positive udvikling, og at flere kvinder ser en fremtid i Flyvevåbnet.

– Det er ikke sket på en måned, men det er noget, vi har arbejdet målrettet på, og som vi ser et tydeligt resultat af, da der nu er lige mange mænd og kvinder på et værnepligtshold, og det er vi glade for.

Månedens soldat

Efter den første måned i uniformen blev Laura udnævnt til månedens soldat, som en soldat i hver deling gør sig fortjent til.

Tiden som værnepligtig har åbnet Lauras øjne for en fremtid i Forsvaret, og hun er blevet optaget på HRU, Hærens Reaktionsstyrker, hvor hun skal starte som konstabelelev lige efter værnepligten.

Det er hun meget stolt af. På sigt kan hun også se sig selv som sergentelev, men hun vil først være konstabel, forklarer hun, for at blive en bedre soldat.

Hun vil gerne holde alle døre åbne, men hun er rigtig glad for at hun, efter hun mærkede de voldsomme kræfter fra det lettende F-16-fly, besluttede sig for at give det en chance.