Er chefen svær at overtale? Her er argumenterne, du skal bruge i en lønforhandling

Du har sikkert oplevet situationen.

Tænkt, at du burde have haft en lidt højere løn, ja, at du faktisk fortjener lidt mere, fordi du ved, at flere at dine kolleger med tilsvarende opgaver tjener mere end dig.

Men hvorfor er så mange af os tilbageholdende med at tage samtalen om en lønstigning?

– Det handler sandsynligvis om, at det er en ubehagelig og ukendt situation for mange af os. At skulle "sælge" sig selv og sine egne præstationer og argumentere for, hvorfor man burde tjene flere penge, er noget, som forskning viser, at især kvinder kan finde krævende.

– Nogle frygter også, at chefen vil reagere negativt på, at du tager initiativ til en sådan samtale, siger Jorun Sofie F. Aartun, finansjournalist på det norske medie Dagens Næringsliv, der sammen med sin kollega Anita Hoemsnes har skrevet bogen "Penga og livet".

Bogen stiler mod at være en økonomisk manual for kvinder, der ønsker mere kontrol, et bedre overblik og flere penge på "deres egen bundlinje".

Aartun påpeger vigtigheden af ​​at fokusere på lønsedlen snarere end blot at tænke på at spare.

For det er ikke nødvendigvis valget af hakket oksekød i butikken, du skal lægge al din energi på, mener Aartun.

– Størrelsen af din løn er grundpillen i din økonomi, og den følger dig år efter år. Hvis det lykkes dig at få en lidt højere løn, betyder det ofte meget mere i et livslangt perspektiv, end hvis du formår at spare fem hundrede kroner mere om måneden i en aktiefond, forklarer Aartun.

Og hvis vi frygter at tage lønsamtalen, kan Aartun forsikre os om, at det stort set er ubegrundet.

– Den gode nyhed er, at det er karriereforbedrende at vise, at du har ambitioner og lønforventninger, og at du ikke har noget at tabe i en sådan samtale med chefen, så længe du er godt forberedt og har noget at vise frem, påpeger Aartun.

Undersøgelser viser, at mænd oftere tager initiativ til lønforhandlinger og får lidt bedre resultater af sådanne samtaler, siger Aartun.

– Det vil vi gerne gøre noget ved, fortsætter hun.

– For at få en højere løn skal du som regel påpege, at du enten har fået nye færdigheder, nye opgaver eller større ansvar i det job, du allerede har, forklarer Aartun og påpeger, at især i den offentlige sektor er løntrinene baseret på dette.

Tag initiativ

Hvis du arbejder i den offentlige sektor og ønsker højere løn og avancement, er et godt råd ifølge bogen at sige ja til nye opgaver og kurser.

Derudover kan det være klogt at se, hvilke muligheder der findes i den private erhvervssektor, hvor lønniveauet ofte er noget højere.

Men inden du springer derover, kan det være en god ide at finde ud af, hvilken pensionsordning du får efter overgangen, påpeger Aartun.

Under alle omstændigheder opfordres alle til at tage initiativ til en samtale om løn og som hovedregel altid forsøge at forhandle lønnen lidt ved selve ansættelsen.

– Husk, at da du er blevet tilbudt et job, er du allerede gunstigt stillet i forhold til en forhandlingsposition. Det kan tage mange år at indhente de penge, du kunne have fået tilbudt, hvis du ikke prøver at øge lønnen lidt, før du underskriver kontrakten, påpeger Aartun.

Okay. Det var en påmindelse til de nyansatte. Hvad så med dem, der allerede er i job?

– Det er afgørende for udfaldet af en god samtale, at du er godt forberedt, har en god ide om, at det, du beder om, er inden for rimelighedens grænse, og at du ikke lader dig vippe af pinden af din leders modargumenter, siger Aartun.

– Kast også gerne et blik på din stillingsbeskrivelse, og se, om du gør flere ting, end det der står. Hvis det er tilfældet, er det et godt udgangspunkt for at kunne kræve mere.

– Det er også vigtigt, at du har en idé om, hvad der vil være rimeligt at bede om, påpeger Aartun og opfordrer os til at forhøre os med tillidsrepræsentanter eller rådføre os med andre i tilsvarende stillinger.

– Det er synd, at det er så tabubelagt at snakke om løn. De eneste, som tjener på det, er i grunden ledelsen, siger Aartun.

– At du skal renovere, er i gang med reagensglasforsøg nummer fem eller har brug for en ny bil, er ikke argumenter for chefen. Man skal argumentere for sin egen markedsværdi, siger Aartun.

Og ja, det er klogt at øve sig på, hvad du vil sige, selvom du selvfølgelig ikke skal skrive et manuskript.

– Få en ven eller kæreste til at spille ”chefen.” Det kan være fint at øve lidt på forhånd. Ved du, hvad du skal sige, føles det ikke så fremmed.

– Øv også gerne på at trække vejret helt ned i maven og sænke skulderne, siger Aartun og kommer med et lille supertip:

– Mange kvinder oplever det som ukomfortabelt at snakke sig selv op. Et trick kan være, at du ser for dig, at du forhandler på vegne af en god kollega eller en veninde.

– De fleste af os synes, det er langt lettere at snakke pænt om andre end os selv, og denne øvelse kan være effektiv, påpeger Aartun.

Men hvad skal vi sige, når chefen fortæller, at det er usikre tider og dårlig timing for lønforhøjelse akkurat nu, eller at andre heller ikke har fået tillæg denne gang?

– Det er ganske almindelige modargumenter, og nogle gange bruges de bevidst til at sænke dine forventninger.

– Her kan det være relevant at påpege, at det du beder om, ikke er så meget, at det vil udgøre en særlig stor del af virksomhedens udgifter, eller at lønkrav fra andre strengt taget ikke er relevante, når det er dig og eller din afdelings præstation, du taler om, forklarer Aartun.

Hun anbefaler at bruge din MUS aktivt til at vise, hvad du ønsker af nye mål og til at vise, hvad du allerede har opnået. Det kan være nyttigt at henvise til i en lønsamtale senere.

Lad os sige, at du har besluttet at have en lønsamtale med din chef, hvornår er så det bedste tidspunkt at gøre det på?

– Dette kan variere, men i bogen anbefaler vi, at du tager initiativ, når du har konkrete mål, du har opnået. Et projekt, der gik godt eller nye kunder på listen kan være et godt udgangspunkt.

– Og én gang om året er en god regel, mener Aartun og anbefaler, at man ellers kan bede om en snak, efter at lønforhandlingerne er blevet afholdt centralt i foråret. De vil nemlig give et fingerpeg om, hvad der kan forventes i forskellige brancher.

Er udsigten til at få en lønforhøjelse dårlig? Så kan du ifølge Aartun forhandle en række andre fordele.

– Bed om et kursus. Betalt uddannelse er supergodt. Eller hvad med en ekstra ferieuge? Mere fleksibilitet? Der er mange muligheder her, påpeger Aartun.

Forbrugerøkonom Silje Sandmæl understreger også vigtigheden af, at især kvinder bliver bedre til at tage initiativ til lønforhandlinger.

– Hvad mange ikke tænker på, er, at hvis du ikke forhandler en højere løn, går du i realiteten ned i løn, fordi prisen på varer og tjenester stiger hvert år, siger Sandmæl.

– Undersøgelser, vi har foretaget, viser, at 7 ud af 10, der tør bede om højere løn, faktisk får mere ud af chefen. Det beviser, at den, der ikke tør, intet vinder, siger Sandmæl.

– Derudover så vi, at kun halvdelen af ​​os overhovedet har talt med chefen om løn de sidste to år, og at kun 13 procent forhandlede højere løn ved et nyt job. Alt dette, fordi vi finder det ubehageligt, forklarer Sandmæl.

Ligesom Aartun opfordrer hun stærkt til at ryste disse tanker af og i stedet fokusere på den gevinst, der kan ligge i en samtale med chefen. Når du har besluttet at tage snakken, har hun følgende råd:

– Det vigtigste er at være godt forberedt og give konkrete eksempler på, hvad du har opnået siden sidste gang.

– Sig ikke: Kunderne kan lide mig. Sig snarere: Jeg har fået fem nye kunder, opfordrer Sandmæl og påpeger, at det er vigtigt at have en jobbeskrivelse, der kan måle din præstation.

Når det kommer til, hvor meget du skal bede om, tilskynder Sandmæl os til at spørge en kollega med omtrent samme stilling og kompetence som dig selv eller tjekke lønstatistikken inden for dit område.

– Det er let at tænke: "Nu tror chefen nok, at jeg er grådig" eller: "Hvis jeg bare arbejder hårdt nok, vil chefen sandsynligvis skrue lønnen op af sig selv."

– At forhandle lønninger er en del af chefens hverdag. Og du kan ikke få det uden at spørge, siger Sandmæl.

Ligesom Aartun påpeger Sandmæl, at det er vigtigt at sige nej til det første tilbud.

Men du skal ikke afsløre nøjagtigt, hvad du tjente før, hvis du bliver tilbudt en ny stilling og ikke glemme, at der er flere ting at forhandle om, såsom lønnet uddannelse og andre medarbejderfordele.

Hvis du har en klar idé om, at du ligger langt under, hvad du fortjener, og ved, at andre i lignende stillinger med lignende kompetencer tjener betydeligt mere, kan et råd være at tale med en fagforening, hvis det er muligt.

Nogle virksomheder opretter også deres egne udligningsfonde til at hæve lønnen for dem, der får en lav løn sammenlignet med gennemsnittet.

– At nævne at bestemte mennesker tjener mere end dig, er ikke nødvendigvis et godt argument i din egen lønsamtale, advarer Aartun.

Hun anbefaler, at du står frem i mere generelle vendinger og fokuserer på dine egne forventninger, for eksempel hvad der er almindeligt at forvente i branchen som helhed.

– Det er godt at vise, at du er informeret om lønniveauet. At være en medarbejder, der ikke beder om noget, er ikke det samme som en drømmemedarbejder, påpeger Aartun.

– Den bedste forhandling er den, hvor begge er lidt utilfredse, siger Aartun og griner lidt.

For hvis du går ud og bliver overvældet af, hvor meget du fik, er virkeligheden sandsynligvis, at du kunne få endnu mere og lå vældigt lavt i løn før.

Hvis du ikke får noget, er det selvfølgelig heller ikke tilfredsstillende.

– Hvis begge synes, det gik acceptabelt, ved du, at I har mødtes på midten, påpeger Aartun.

Artiklen er oprindeligt bragt på KK.no