Den fri abort er under angreb. Derfor må vi aldrig tage den for givet
Foto: Bob Daemmrich/Splash/Ritzau Scanpix
I Texas bliver det fremover forbudt at få foretaget en abort efter sjette graviditetsuge.
Også hvis kvinderne er blevet voldtaget eller udsat for incest.
I Danmark har du ret til at få foretaget en abort frem til udgangen af 12. uge i graviditeten.
Langt de fleste kvinder i delstaten Texas får foretaget en abort efter sjette graviditetetsuge, viser tal fra nogle af de klinikker, der foretager aborter i staten.
For det er de færreste kvinder, der overhovedet opdager, at de er gravide på det tidspunkt.
Det kan virke som en fjern virkelighed, når vi herhjemme har haft fri abort siden 1973.
Desværre skal vi ikke kigge meget længere end til Polen for at se lignende eksempler på, at kvinders ret til deres egen krop bliver begrænset.
I starten af året trådte en stramning af abortlovgivningen i kraft, som betyder, at kvinder, som er gravide med et alvorligt skadet foster, ikke længere kan få foretaget en lovlig abort.
Kvinders rettigheder er under angreb
Stramningerne kan få os til at ryste på hovedet, men er det noget, vi skal interessere os for her i Danmark?
Ja, hvis man spørger generalsekretær for Sex og Samfund, Bjarne B. Christensen.
Han understreger, at det er vigtigt, at vi ikke kigger væk.
– Kvinders ret til selv at kunne bestemme over egen krop, hvor mange børn de vil have, og hvornår de vil have dem, er en utrolig vigtig værdi for ikke kun kvinder, men for alle i Danmark.
– Det er noget, vi har kæmpet for, inden vi fik fri abort i Danmark, og jeg tror de fleste danskere tænker, det er en rettighed, som bare er givet og som selvfølgelig skal eksistere.
– Til gengæld kan vi se, at det i høj grad er en meget varm politisk kamp i mange lande, og at kvinders rettigheder i den grad er under angreb. Derfor er det vigtigt, at vi både følger med og er solidariske med kvinder rundt omkring i verden.
Otte nedslag i abortområdet det seneste år
22 oktober 2020: Med USA i spidsen underskriver 32 lande Geneva Consensus Declaration. En fælles erklæring om, at kvinder ikke har ret til fri abort. Blandt de 32 medunderskrivere er de to EU-lande Polen og Ungarn.
27 oktober 2020: Den konservative og dybt troende dommer Amy Coney Barett bliver taget i ed som dommer i USA’s højesteret. Donald Trump nominerede hende til pladsen i september 2020 umiddelbart efter Ruth Bader Ginsburgs død.
Indsættelsen af Amy Coney Barret får tilhængere af den fri abort til at frygte, at domstolen tager et skarpt konservativt sving, der blandt andet kan komme til at præge abort-politikken.
27 oktober 2020: DR deler en artikel på Twitter med dette spørgsmål i overskriften: ”Bør vi debattere retten til fri abort i Danmark?”. Overskriften modtager kritik, blandt andet fra Dansk Kvindesamfund, som mener, at den fri abort ikke bør være til debat. Det er en rettighed.
30 december 2020: Kvinder i Argentina får historisk abortlov, der giver ret til abort indtil den 14. uge i graviditeten. Indtil da har det kun været lovligt at få foretaget en abort i landet, hvis graviditeten udgjorde en alvorlig sundhedsrisiko for den gravide, eller hvis graviditeten var sket som følge af en voldtægt.
Dermed bliver Argentina det første store land, som gør abort lovligt i Latinamerika, hvor langt de fleste lande har en streng abortlovgivning. Det er kun lande som Uruguay, Cuba og Fransk Guyana, der også tillader abort.
27. januar 2021: Endnu strammere regler mod abort træder i kraft i Polen. Hundredtusindvis af polakker protester imod afgørelsen fra forfatningsdomstolen, der kun tillader abort ved voldtægt, incest og når en kvindes liv er i fare.
Med den samme afgørelse kan polske kvinder, som er gravide med et alvorligt skadet foster, ikke længere få foretaget en lovlig abort i landet.
April 2021: Den nationale debat om legalisering af abort blusser op i Venezuela, efter voldtægt af en 13-årig pige, hvis mor og lærer fængsles for at hjælpe hende med at abortere.
19 juli 2021: Flere partier melder ud, blandt andet Enhedslisten og Radikale Venstre, at de vil afsætte penge til at hjælpe polske kvinder med at få foretaget en abort i Danmark.
1 september 2021: USA’s strengeste abortlovgivning træder i kraft i delstaten Texas. Lovgivningen gør det forbudt at få en abort helt ned til sjette uge, og det er uanset om kvinden er blevet voldtaget eller udsat for incest.
Fra det øjeblik, der kan høres hjertelyd hos fosteret, hvilket kan være ned til sjette uge i graviditeten, er det forbudt at få en abort.
Loven gør det også muligt for almindelige privatpersoner at sagsøge dem, der udfører en abort eller på anden måde hjælper en kvinde med at få en abort. Præsident Joe Biden har kaldt loven i strid med forfatningen.
2-3 september 2021: Køretjenesterne Lyft og Uber slår igen mod Texas nye abortlov og meddeler, at de vil dække alle juridiske omkostninger for deres chauffører, hvis de rammes af den nye lovgivning. Det vil sige, hvis nogen sagsøger en chauffør, der kører en kvinde til en abortklinik, velvidende at kvinden skal have foretaget en abort.
24 marts 2022: Den amerikanske delstat Idaho vedtager en abortlov, der ligner den, Texas indførte i september 2021.
I modsætning til Texas’ abortlov – hvor hvem som helst kan sagsøge abortklinikker, der udfører aborter efter sjette uges graviditet – er det i Idaho kun "familiemedlemmer til fosteret", der kan sagsøge abortklinikkerne, hvis de udfører aborter efter seks ugers graviditet. Voldtægts- og incestofre undtaget loven.
Bjarne B. Christensen pointerer, at forbud mod abort ikke er løsningen, hvis det handler om at mindske antallet af aborter.
– Det er bekymrende, at rettighederne kommer og går. Hvis man vil mindske antallet af aborter, så handler det om seksualundervisning, adgang til prævention og retten til at bruge prævention. Det er det, man skal arbejde med og ikke et forbud.
– Forbud mod abort får bare aborterne til at blive usikre og til skade for kvindernes liv og helbred. Det er kvinderne, der kommer til at lide under et forbud.
Denne artikel er opdateret den 24. marts 2022.