“Du har ADHD, sagde min kæreste pludselig en dag!”

For to dage siden spiste Siri Wetlesen med en veninde på den vanvittigt dyre og umuligt-at-få-plads-på-restaurant The Alchemist i København, og hun er stadig opkørt over besøget.

Da hun kom hjem efter en fuldendt aften i et totalt vidunderligt sansekaos, som er karakteristisk for restauranten, var hun så lysvågen og overstimuleret af de mange sanseindtryk, at hendes hjerne snurrede rundt om sig selv.

Først klokken tre faldt hun i søvn – og sov ret dårligt, ”som hvis du forestiller dig, at der én, der hele tiden taler til dig, mens du prøver at slippe væk …”

– For mig var det egentlig ikke nyt. Sådan har jeg også tit haft det efter en fest, eller hvis jeg har været på weekendtur med nogle veninder.

– Det er, som om min hjerne koger, og jeg har brug for at gå ind i et tomt, hvidt rum uden den mindste stimulation, indtil det stopper. Heldigvis ved jeg, hvad jeg skal gøre, og at det tager noget tid at falde til ro, forklarer Siri Wetlesen.

For et par måneder siden opdagede hun, at der er en betegnelse for den måde, hun har det på, og at livet ikke behøver at være så intenst, som det altid var været for hende.

– Du har ADHD, sagde min kæreste pludselig en dag ud af det blå. Ret flabet, for det havde han nemlig selv, og min første tanke som psykolog var selvfølgelig, at ’ja, ja, den er god med dig. Det, du selv oplever, ser du i andre’, altså at han bare prøvede at overføre sine egne problemer til mig.

– Hans ADHD var ret synlig med impulsivitet, hyperaktivitet og glemsomhed, og jeg havde hverken besvær med at koncentrere mig eller med at sidde stille.

– Han foreslog, at jeg prøvede hans medicin; han fik mentylphenidat, som er ritalin i den reneste form. Ritalin er den medicin, der virker på ADHD, forklarer Siri, der fik et chok.

Medicinen virkede: ”Det var, som om nogen løftede et gardin, hvor jeg fungerede meget bedre. Som at have levet med ikke at kunne se ordentligt og så få briller.”

Siri tog det uden at have diagnosen. Det er ikke helt comme il faut, men det gjorde hun.

Ro for første gang i 44 år

– Alt stod mere klart. Mit hoved faldt til ro. Jeg havde slet, slet ikke forestillet mig, at der kunne være en biologisk komponent.

– Jeg vidste selvfølgelig godt, at der var ting, der var lidt svære ved at være mig, men som psykolog tilskrev jeg det alt muligt andet – at jeg var sensitiv, at mine forældre var blevet skilt, at jeg var lidt enspænderagtig, siger Siri Wetlesen, der pludselig kom i tanke om, at hun havde et meget heftigt temperament som barn.

– Da jeg var barn, kunne jeg blive helt vildt rasende og smide med ting eller bare gå hjem fra skole, hvis nogen var tarvelige over for mig, men jeg lærte at tøjle det.

– I dag var det måske blevet opdaget i skolen, forklarer hun. Pludselig så hun sin barndom og opvækst i et andet lys. Hvordan hun i mange henseender havde fundet måder at kontrollere sine følelser på og styre en form for uro, hun følte indeni. Hun lavede systemer og regler.

– Jeg vidste for eksempel, at når jeg skulle være sammen med mine veninder, ville det tage mig tre-fire timer efterfølgende at falde i søvn, så jeg planlagde at gå i seng tidligere.

– Man siger normalt, at man ikke kan få en uddannelse, når man har ADHD, men hvis du har intelligensen, kan du godt.

– Da jeg læste på universitetet, kompenserede jeg tydeligt ved at være overstruktureret, men det havde jo konsekvenser på andre områder, for eksempel for mine relationer i den periode, kan jeg se, når jeg kigger tilbage, for jeg orkede ikke familie og venner.

ADHD skyldes kort fortalt overaktive synapser i hjernen. Det betyder, at hjernen er alt for hurtigt arbejdende – lidt som en motor, der hele tiden er ved at brænde sammen.

Da Siri oplevede, at ritalinen havde en virkning, gik hun i gang med at undersøge, hvad det kunne skyldes.

– Samtidig med, at jeg fik indsigt i det her, var en mine veninder, der også er psykolog, i gang med at klinisk dokumentere et nyt, forbedret skema i forhold til at diagnosticere ADHD.

– I stedet for de typiske tre domæner – altså impulsivitet, hyperaktivitet og hukommelse – havde hun seks domæner. Det var for eksempel sådan noget med energi, at enten har man 100 % energi, eller også har man 0 %.

– I hendes system bonede jeg vildt ud. Også på opmærksomhed, hvor jeg for eksempel enten er virkelig engageret i en samtale eller passiv; der er ingen mellemting. Andre spørgsmål var i forhold til at organisere sig og komme i gang med opgaver og følelser som “hvor god er du for eksempel til at styre dine følelser?”

Følelserne boner ud

– Det var især det med energi og handling, der ramte mig. Jeg har ikke et synligt h (for hyperaktivitet, red.). Mit h er indre, som er en konstant uro. Det føles, som om der er noget, der drøner rundt i kroppen, gør én urolig, som myrer i bukserne, og man har rigtig mange tanker på én gang.

– Det er også derfor, folk med ADHD kommer til at afbryde folk. Indeni foregår der mange tanker på én gang, og det er svært ikke at inkludere andre i, hvad der foregår.

– Jeg kan godt regulere det, for jeg har masser af strategier. Når jeg ser en film på fjernsynet, er jeg som regel på telefonen samtidig. Det har jeg fået en del irritable bemærkninger for, men på trods af at jeg virker ukoncentreret, har jeg som regel mere styr på, hvad der sker i filmen, end de andre har.

– Kærester har tit syntes, at jeg var uopmærksom, fordi jeg var i gang med noget andet, når de talte til mig, men det er simpelt hen mit hoved, der kører på flere spor.

– Man har fundet ud af, at mange mennesker med kronisk træthedssyndrom ofte har en ubehandlet ADHD, fordi hjernen er overbelastet, så man er træt, men man gør tingene alligevel.

– Når du får ritalin, producerer synapserne det, de skal. Jeg blev vanvittigt træt, da jeg fik medicinen – og det gik op for mig, hvor meget energi jeg har brugt på at holde ADHD’en i skak. Jeg har ubevidst skullet kæmpe ved at lave flere ting på én gang, f.eks. læse to bøger samtidig, drikke kaffe eller putte noget i munden.

– Når hjernen arbejder på flere spor på én gang, falder den til ro. Det med at spise for at holde energien oppe er i øvrigt et andet karakteristika ved ADHD, siger Siri Wetlesen, der har opdaget mange forandringer i hverdagen, efter hun tager medicin.

– For eksempel er jeg mindre irritabel over ting. Før kunne jeg synes, at fuglene larmede, hvis jeg havde brugt al min energi, og jeg rejste mig ofte, før andre var færdige med at spise, for at rydde af bordet.

– Det var ikke for at være uhøflig; jeg kunne bare ikke sidde så længe, for så blev jeg træt. Da jeg tog medicinen første dag, opdagede jeg, at jeg kunne sidde helt stille og roligt med en veninde.

– Ellers har jeg kastet maden i munden og helst bare villet forlade bordet. Det med at spise enormt hurtigt og drikke enormt hurtigt var et andet symptom, Siri ikke kendte til.

Rod i samlivet

Et karakteristisk træk ved ADHD er, at den overaktive hjerne konstant kræver ydre stimuli, selv om den egentlig ikke har godt af det.

Det kan føre til valg, der egentlig ikke er gode for én, såsom at se gyserfilm for at være i alert, men som man ikke kan tåle i virkeligheden, til valget af spændende kærester.

– De langtidsforhold, jeg har haft, og de mænd, jeg har været sammen med, skulle være spændende og intense, for ellers kom jeg til at kede mig.

– Vi skulle føre lange, intellektuelle samtaler, have stærke følelser i spil eller være aktive. Jeg har nogle gange sagt, at jeg virkelig godt gad, at jeg kunne forelske mig i en kedelig mand, men de fangede bare ikke min opmærksomhed. Hvis jeg havde kunnet det tidligere, kunne jeg have passet bedre på mig selv.

– Mine valg har ikke altid været så heldige, siger Siri, der har to børn med den samme mand og i øvrigt også sagtens kan se fordele ved sin ADHD blandt andet i forhold til sit arbejde.

– Jeg har det, en del kvinder med ADHD har, nemlig hyper-fokusering, hvor man kan koncentrere sig i ekstrem grad, modsat koncentrationsbesvær, som mange ellers forbinder med sygdommen.

– Det har været en fordel i mit arbejde, fordi jeg har haft klienterne 100 procent i fokus. Jeg er god til at lytte, til at komme med ideer, og så har jeg værktøjer, som jeg ved virker, fordi jeg har brugt dem selv som overlevelsesstrategier.

– Med kolleger har jeg tidligere skullet vænne mig til, at de var langsomme. Nu kan jeg se, at det er mig, der har været hurtig.

På et tidspunkt tog Siri Wetlesen en MENSA-test, fordi hun ikke kunne finde ud af, om hun var klog eller dum, siden hun ikke altid kunne få livet til at svinge.

Hun var klog, og det er derfor, hun har klaret sig så godt, tror hun.

– For mig har det mest været indeni mig, det har været besværligt. Sådan noget med at glemme at få noget at spise, drikke eller komme på toilettet.

Kvinderne bliver ikke set

Der er ifølge Siri Wetlesen stor forskel på kvinder og mænd. Blandt andet bliver kvinder diagnosticeret 11,5 år senere end mænd, blandt andet fordi ADHD optræder på en anden måde hos kvinder.

– Nogle bliver sendiagnosticeret omkring overgangsalderen, fordi symptomerne forværres, og ting bliver mere kaotiske, når hormonerne er ude af balance.

– Det samme ses i forbindelse med menstruation. Der forskes – langt om længe – rigtig meget i ADHD hos kvinder, fordi sygdommen optræder så forskelligt og derfor har været svær at spore. Hos små piger vil man f.eks. se en tendens, til at de forsvinder ind i en fantasiverden, hvor drengene er udadreagerende.

Men er det ikke et problem at have en psykisk lidelse, når man selv er psykolog:

– En læge kan også blive syg. Det gør ham jo ikke til en dårligere læge. Jeg har altid været en god psykolog. Nu ved jeg mere om mig selv, og det gør mig bare endnu bedre.

– Jeg kunne have levet et helt liv med det her. Det er bare meget nemmere at være i livet på medicinen, siger Siri Wetlesen, der er i gang med at skrive en bog om at leve med en partner, der har en diagnose.