
Alle havde verdens bedste tøj på til Met Gala i år

Foto: Guerin Charles/Abaca/Ritzau Scanpix /Brian Prahl/MEGA/Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix/Anthony Behar/SIPA/Ritzau Scanpix/RCF / MEGA/ Anthony Behar/SIPA/Ritzau Scanpix /Tyja/Backgrid/Ritzau Scanpix/Ron Adar/Splash/Ritzau Scanpix
Modebranchens allerfineste og største modefest blev i går afholdt på Metropolitan Museum of Art. The Met Ball har været afholdt siden 1946 og er modens svar på The Oscars. Fundraising-gallaen, der fejrer Costume Institutes storslåede nye udstilling, har som altid et skiftende tema.
Temaet for denne Met Gala var ”In America – A Lexicon of Fashion”. Et tema, de inviterede havde tolket på meget forskellige, overdådige måder. Her er et udvalg af aftenens mest maxede looks.

Sangerinden Rosalias look var inspireret af det traditionelle spanske sjal ”Manton de Manila”, men skabt af den amerikanske designer Rick Owens.

Billie Eilish i en gigantisk kjole, der hylder en af vor tids største amerikanske ikoner og fashionistaer, Marilyn Monroe. Den overdådige kjole er lavet af modehuset Oscar De La Renta.

Jennifer Lopez var gået all in på cowgirlstilen i et 00’er-inspireret outfit.


Ingen over, ingen ved siden af. Supermodellen Iman var i en storslået kreation af den kønsneutrale modedesigner Harris Reed.

Skuespilleren Cara Delevingne mødte op med noget af et budskab – og måske også en ret åbenlys reklame. Delevingne er nemlig selv for nyligt blevet medejer af et sexlegetøjsfirma. Sættet er fra Dior.

Ella Emhoff, model og vicepræsident Kamala Harris steddatter, var i et rødt sæt fra Stella McCartney.

Timothée Chalamet var i et fantastisk outfit, der på en eller anden måde forenede æstetikken fra Bridgerton en tilbagelænet skaterboy vibe. Looket var fra Haider Ackermann.

Rihanna havde fundet vintertøjet frem og var i en Game of Thrones værdi kreation fra Balenciaga.



Den amerikanske rapper Lil Nas X mødt op i en tretrinsraket af et guldoutfit. Nas X viser gang på gang, at han har svært ved at se en rød løber uden at stjæle al rampelyset, og det er sådan set også helt okay.

Og så var der Kim Kardashian West, som endnu ikke var helt klar til at smide masken, og kom i et outfit, der dækkede hende fra top til tå.