"Jeg elsker at få andre kvinder til at holde af deres bryster"

Jeg har altid haft store bryster. I folkeskolen blev jeg kaldt Dolly.

Jeg blev drillet, fordi de var så store, af de andre piger, men de var også spændende, især for drengene. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at skjule dem i store Ball-bluser.

I dag er de stadig store. De passer ikke helt til de danske bh-brands. De er så bløde og runde, at de næsten triller ud af bikinien. Jeg elsker dem. Og jeg hader dem.

Der går ikke en dag, uden at jeg på en eller anden måde prøver at forsvare dem, når jeg ser mig selv i spejlet.

Jeg prøver at tale varmt for deres eksistensberettigelse.

De er her jo. Så hvorfor ikke elske dem med alt, hvad de har bragt mig?

Jeg arbejder til dagligt i en lingeriebutik. Her møder jeg alle typer af kvindebryster. Folk har det på alle mulige måder med deres bryster. Desværre ofte på den selvkritiske måde.

De har fokus på alt det, der er galt med deres krop, også deres bryster. Det gør mig trist på deres vegne.

Med en baggrund som sygeplejerske, og fordi jeg selv har et ambivalent forhold til mine bryster, føler jeg, at jeg har noget, jeg kan give til andre mennesker.

Det er min mission i prøverummet at bruge det, jeg selv har gennemgået her i livet, til at hjælpe dem i det, som de gennemgår.

At stå foran spejlet er meget sårbart for os kvinder. Vi ser ofte kun det negative og føler os tit helt forkerte, når vi står der. Måske er de storbarmede og har erfaring med, at ingen bh’er passer dem.

Det er den værste følelse: Når man føler, at intet passer én. Jeg ville ønske at mange flere bh-brands ville begynde at omfavne alle slags kvinder store som små.

Jeg elsker bryster, og jeg elsker at få andre kvinder til at holde af deres bryster og se deres egen krop som fantastisk. Jeg har bare det her ambivalente forhold til mine egne.

Jeg har mange gange overvejet at få dem opereret mindre, fordi de er så store og tunge og i vejen, og fordi de får for meget opmærksomhed. Men jeg har ikke gjort det, bl.a. fordi jeg er bange for at fortryde det og for at føle mig halv bagefter.

Jeg har også haft nogle kvinder i prøverummet, som ikke har fået et godt resultat af en brystreduktion. Mange oplever også, at brysterne bliver store igen med tiden.

Ja, og så har jeg to store døtre på 18 og 22 år, som jeg i mange år har sagt til, at de ser dejlige ud, og at de skal elske den krop, de har.

Så går det altså ikke, at jeg selv er utilfreds, når jeg står foran spejlet. Jeg ser så stor en mangfoldighed i kroppe og bryster hver dag på mit arbejde, så hvis der er nogen, der er bevidst om, hvor forskellige vi allesammen er, og at vi er okay, som vi er, så er det mig.

MeToo og den tidsånd, vi lever i, har også hjulpet mig til at få mere fred med, hvordan jeg ser ud. Vi skal embrace vores forskellighed.