Med far på arbejde
25. oktober 2021

Se billederne: Coster-Waldau går catwalk for kvinders rettigheder med sin datter

”Game of Thrones”-stjernen Nikolaj Coster-Waldau gik catwalk under Paris' modeuge sammen med sin ældste datter.
Af: Signe Bertram
Nikolaj og Filippa Coster-Waldau

Foto: Mega, Ritzau Scanpix, Hanne Juul

Den parisiske modeuge er ikke det værste sted at være med sin far på arbejde.

Foran Eiffeltårnet gik Nikolaj og Filippa Coster-Waldau tidligere på måneden et modeshow for L’Oreal på den parisiske menneskerettighedsplads.

Nikolaj og Filippa Coster-Waldau
Nikolaj Coster-Waldau

Showet i år skulle gøre opmærksom på gadechikane mod kvinder, og udover Coster-Waldau blev catwalken også betrådt af skuespiller Helen Mirren og ”Havana”-sangeren Camila Cabello.

Helen Mirren og Camila Cabello

Nikolaj Coster-Waldau, der var iklædt en lang kappe med teksten ”slow down”, har været ambassadør for L’Oreal siden 2018.

Nikolaj Coster-Waldau med "slow down"-kappe

Datteren Filippa, der lige er fyldt 21, har selv påbegyndt en skuespilkarriere.

I slutningen af året kan hun ses i hovedrollen i en ny Viaplay-serie, som hedder ”Hvad med Monica”, der følger 16-årige Louise, hvis liv vendes på hovedet, da bedste veninden Monica bliver voldtaget til en fest.

Nikolaj og Nukâka Coster-Waldau har også datteren Safina på knap 18 år, som du måske husker i rollen som Simone i DRs julekalender ”Theo og den magiske talisman” fra 2018.

Filippa og Safina Coster-Waldau

Filippa (tv) og Safina (th) Coster-Waldau.

Læs også