Stem på en kvinde til kommunalvalget - ellers får vi aldrig et opgør med mandeklubberne

I sommer lagde Odenses borgmester et billede op på Facebook og skrev, at han var i ”godt selskab”. På billedet var der ni mænd.

Denne fætter-fætter-fest bestående af hvide mænd, mine damer og herrer, var et billede af de fynske borgmestre. Taget i sommeren 2021.

Den største diversitet bestod i, at én af dem, i stedet for en hvid eller blå skjorte, havde valgt at iklæde sig en T-shirt under jakken.

OK, lad mig tone klart flag: Jeg synes, du skal sætte dit kryds ved en kvinde, når du står i stemmeboksen den 16. november. Og jeg synes, du skal forsøge at overbevise mændene i dit liv om at gøre det samme.

Egentlig behøver du kun ét argument. Nemlig billedet af de fynske borgmestre. For det er ikke kun på Fyn, de kan tage den her type familieportrætter. I hele Danmark er der ud af 98 borgmestre i dag kun 14 kvinder, og kun på hver tredje stol i kommunalbestyrelserne sidder der en kvinde.

Resten af dem, der bestemmer over de helt nære ting i vores liv – skoler, daginstitutioner, ældre, sundhed, idræt, kulturtilbud – er mænd.

Derfor er det her heller ikke en opfordring til at fravælge mænd. Det er en opfordring til at tilvælge de kvinder, der kæmper for et mere mangfoldigt mandat til gavn og glæde for hele samfundet. Fordi mere ligestilling ikke kun gavner kvinder, men alle – mænd, kvinder, børn.

Omvendt taber samfundet, hvis de, der repræsenterer os alle sammen, ser lige så ens ud som de fynske borgmestre. Og det er et guddommeligt spild af talent, hvis halvdelen af befolkningen ikke har adgang til det politiske maskinrum.

Giv det tid, er der nogen, der siger. Bare vent, der er ingen grund til at tage radikale midler i brug (såsom at undersøge, om der faktisk er en kvinde på stemmesedlen, som fortjener din stemme).

Men så kommer vi til at vente længe – til år 2089, hvor vi ifølge valgforskere vil have ligestilling i lokalpolitik, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som nu.

Vi kunne også bare gøre noget ved det i år.