"Hun sagde ikke nej": Derfor er myter om voldtægt dybt problematiske

"Hun sagde ikke nej."

"Han kunne ikke styre sin seksuelle lyst."

"Hun bruger voldtægtsbeskyldninger som en hævn."

Det er nogle af de myter omkring voldtægt, der florerer særligt blandt unge mænd i alderen 16 til 20 år.

Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Myter, der er problematiske, da undersøgelsen også viser, at de mennesker, der tror på myterne, er i øget risiko for at begå seksuelle overgreb.

Derfor er det ifølge Det Kriminalpræventive Råd vigtigt at punktere de myter, der florerer blandt nogle unge.

– Myterne kan også fungere som en retfærdiggørelse af seksuelle overgreb og en ansvarsminimering hos gerningsmanden. Derfor er det vigtigt at få fokus på, hvordan virkeligheden ser ud, siger Jonas Mannov, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

– F.eks. myten omkring, at kvinder lyver og bruger voldtægtsbeskyldninger som hævn er i de fleste tilfælde faktuel forkert. Omfanget af falske anmeldelser på det her område er nemlig relativ lille.

Forestillingen om ”den rigtige voldtægt”

Undersøgelsen viser, at 19 procent af unge mellem 16 og 30 år tror på, at hvis kvinden ikke har sagt nej, så er det ikke en rigtig voldtægt.

– Det er jo forkert både i forhold til den samtykkelovgivning, vi har, men også forkert, i forhold til at et offer kan fryse i en situation, hvis hun er meget bange. Så reagerer man nødvendigvis ikke med modstand eller er i stand til at sige fra, siger Jonas Mannov.

Den stereotype fortælling om voldtægt er stadig, at en voldtægt foregår i en mørk park, hvor der kommer en maskeret mand ud af en busk.

I virkeligheden er gerningsmanden dog ofte en, man kender. Det kan enten være en partner, tidligere partner, en ven eller en, man har mødt til en fest.

– Så hvis man har den forestilling om, at der kun er en ”rigtig voldtægt”, så vil man også overse nogle faresignaler og efterfølgende være i tvivl om, man kan anmelde det som en voldtægt. Den her undersøgelse er et skridt på vejen til at få ændret nogle af de her forståelser af en voldtægt, siger Jonas Mannov.

Hvordan afliver vi myterne?

For at kunne punktere myterne om voldtægt, mener Jonas Mannov blandt andet, at seksualundervisningen skal være mere systematisk og struktureret, så der kommer fokus på det blandt de unge.

For det er i særdeleshed også unge mennesker op til 24 år, der fylder i voldtægtsstatistikkerne.

– Der skal være undervisningsmateriale til folkeskolen og ungdomsuddannelser, der handler om grænser, flirt og seksualitet. Det er en af måderne at forebygge på, siger han.

Derudover skal de kulturelle forestillinger om voldtægt ændres, og det vil kræve en vedvarende indsats.

– Det er farligt at tro, at fordi man har fået en samtykkebaseret voldtægtslov, at man kan sætte punktum ved det. Det kræver en bred indsats i samfundet over tid, før de her ting bliver ændret, siger Jonas Mannov.

Derfor er det også Det Kriminalpræventives Råds anbefaling, at man får lavet en overordnet national strategi for, hvordan man forebygger de estimerede 12.000 voldtægter eller voldtægtsforsøg hvert år.

Jonas Mannov tror på, at det kan lade sig gøre at aflive myterne. Et godt eksempel er blandt andet myten om, at kvinden selv er ansvarlig for en voldtægt enten på grund af sin påklædning, eller fordi hun har drukket.

– Den myte er der ikke særligt mange, der abonnerer på. Jeg tror den myte fylder så lidt, fordi der i den offentlige debat har været et stort fokus på, at ligegyldigt hvilket tøj man har på, eller om man har været fuld, er det ikke ens egen skyld, hvis man bliver voldtaget, siger han.

Viljen til at gribe ind

Rigtig mange seksuelle overgreb blandt unge foregår til fester eller i nattelivet, hvor der er andre mennesker.

Forskning fra amerikanske universiteter viser, at man kan forebygge seksuelle overgreb, hvis flere personer griber ind i ubehagelige situationer.

– Undersøgelserne viser også, at der er en udbredt vilje til at gøre en forskel, men en tvivl omkring, hvornår og hvordan man skal gribe ind.

– Så vi skal have skabt nogle ungdomsfællesskaber, hvor vi finder en god måde at tjekke ind og høre, om alt er i orden, siger Jonas Mannov, der peger på nogle simple metoder for, hvad man kan gøre:

– Man kan tage fat i kvindens venner og spørge dem, om situationen er okay. Eller så kan man aflede situationen med at skabe distraktion. Det klassiske eksempel er at spilde en øl i skødet på en, så man får afbrudt situationen, siger han.

Flere voldtægtsanmeldelser det seneste år

Frem til 23. november i år er der modtaget 1.720 voldtægtsanmeldelser, hvor der i hele 2020 var 1.392 anmeldelser.

Jonas Mannov vurderer, at den markante stigning er et resultat af både debatten omkring voldtægt som følge af hele samtykkedebatten og MeToo-debatten.

Han kan til gengæld ikke sige, om samtykkedebatten også har påvirket myterne omkring voldtægt.

Undersøgelsen blev nemlig lavet sidste vinter, hvor samtykkeloven blev vedtaget.

– Men lovgivningsændringen har fra politisk side sendt et tydeligt signal til befolkningen om, hvor grænsen går. Før har det været en smule uklart, men med lovændringen ved vi nu som samfund, hvordan vi skal definere voldtægt, siger Jonas Mannov og fortsætter:

– Derfor er det også vigtigt, at den forståelse bliver bredt ud, for det er den, der gælder. Og i særdeleshed blandt unge mennesker, hvor myterne florerer.