Julen fylder dig med kropsskam: Sådan slipper du af med den

For mange af os betyder julen flere søde sager, gløgg og weekender fyldt med julefrokoster. En hel måned fyldt med fristelser.

Samtidig kører samtalerne på kontoret eller til julefrokosten ofte om, hvad der er "usundt", "ikke godt for kroppen", og om at "vi går på kur i januar".

Det kan medføre, at vi føler skam over, hvad vi spiser, og hvad det gør ved kroppen, mener Anne Gaardmand, der er forfatter til bogen "Madro" samt medvært på podcasten "Detox din hjerne".

– December er blevet en måned, hvor folk kæmper med konstant madstress. Der er mange fristelser, man skal forholde sig til, samtidig med at man kan have lyst til at dulme ensomhed eller stort arbejdspres med mad, siger hun.

Her guider hun dig til, hvordan du finder madro og passer på dig selv i julen.

Vi skal spise det, vi har lyst til, hele året

Vi skal væk fra tankegangen om, at det er "alt eller intet", mener Anne Gaardmand. Det er nemmere at få et afslappet forhold til fristelser, hvis man giver sig selv lov til at spise det, man har lyst til.

Hvis du elsker and og brune kartofler, men kun giver dig selv lov til at spise det i december, bliver det sværere at styre.

Hvis du derimod giver dig selv lov til at spise det, når du har lyst – uanset om det er december eller juli – bliver det mere naturligt at spise, indtil du er behageligt mæt uden trang til at klemme en ekstra portion ned.

– Det er hele idéen om, at man skal holde fast og kontrollere for så at give slip, der er problemet. Hvis man har et behov for at give slip i december, er det, fordi man holder for hårdt fast resten af året, siger Anne Gaardmand og fortsætter:

– Det føles for eksempel meget rarere at spise lidt kage eller slik hver dag, i stedet for at gå amok i weekenden. Det er en illusion, at det er rart at "give slip". Hverken overdreven restriktion eller kaotisk kontroltab er rart.

Der kommer også pebernødder resten af måneden

Hvis du eksempelvis kun får pebernødder i december, kan det trigge dig til at spise mere, end du har lyst til, når de nu "endelig er der".

– Det er det, som vi kalder for knaphedsprincippet. Hvis der er noget, som du kun får sjældent, udløser det en hamstringseffekt, så vi får lyst til mere, forklarer Anne Gaardmand og fortsætter:

– Hvis flæskesteg er en normal del af din hverdag i månederne op til jul, bliver det også lettere at sige nej, når den serveres som ret nummer syv til julefrokosten. For du ved, at du kan få det i næste uge igen. Det gør det lettere at stille spørgsmålet: "Har jeg overhovedet lyst lige nu?"

Anne Gaardmand mener, at vi skal huske, at nydelse ikke behøver at være noget sjældent, men noget, der er en normal del af hverdagen.

Det er altså helt okay at have lyst til pebernødder eller søde sager flere gange om dagen eller ugen.

Stop med at slå dig selv oven i hovedet

Hvis du har haft tendens til at nægte dig selv slik eller kage, er det normalt at reagere ved at spise en stor pose pebernødder eller konfekt helt alene.

Det har intet med din person eller din rygrad at gøre. Det er et kendt adfærdspsykologisk fænomen.

Det bedste du kan gøre for at stoppe den negative spiral, som kontroltabet kan sende dig ud i, er at slutte fred med det, du har spist.

Prøv om du kan tænke: "Det smagte dejligt. Det var åbenbart lige det, som jeg havde brug for".

– Der er ikke nogen grund til, at du skal rette op på det ved at springe måltider over i morgen eller gå på kur i januar, siger Anne Gaardmand.

– Når vi skammer os over noget, vi har spist, er der ofte et efterspil med en hård indre dialog, og den bidrager ikke med noget som helst. Vi tror, at den er nødvendig for, at vi kan "lære at styre os", men man kan ikke udskamme sig selv til at spise mindre.

Mad er hverken sund eller usund. Mad er bare mad

Helt generelt synes Anne Gaardmand, at vi skal væk fra at sætte mærkater på, hvad der er sundt eller usundt.

Når vi lægger en moralsk dom over maden, er det nemlig først at skyldfølelsen kommer.

– Hvis der er mærkater på det, man spiser som noget forkert, så føler man skyld eller skam helt automatisk. Man vil føle, at man er et dårligere menneske og mindre værd. Mad er bare mad, siger hun og fortsætter:

– Mange tror, at de bare ville spise kage hele tiden, hvis de gav sig selv lov. Men når det kommer til stykket, har de fleste af os slet ikke lyst til at spise kage hver dag i månedsvis. På et tidspunkt kan vi godt mærke, at vi får lyst til noget friskt, salt eller sprødt.

Om noget kan klassificeres som sundt eller usundt, handler udelukkende om, hvor meget du spiser af det, og hvad du ellers har fået. At leve udelukkende af broccoli ville eksempelvis være ekstremt usundt, da man hurtigt ville få alvorlige mangelsygdomme.

Anne Gaardmand nævner også, at kage nogle gange faktisk kan være det sundeste valg.

Måske har du brug for nydelse og energi, eller hyggelige stunder, hvor du spiser det sammen med nogle mennesker, som du holder af.

Gode sociale relationer er langt vigtigere for sundhed og trivsel end at skære ned på søde sager.

Skift emne, hvis din moster begynder at tale om kulhydrater

Det kan være svært at bevare roen i julen, når maden også er i fokus blandt venner og familie.

Så næste gang din moster begynder at tale om ’de farlige kulhydrater’ til julefrokosten, anbefaler Anne Gaardmand, at du skifter emne stille og roligt.

Man må godt lade være med at snakke med, hvis man har besluttet sig for, at kure og madstress er et lukket kapitel.

Hvis man har behov for at italesætte det på en måde, hvor man ikke ødelægger den dårlige stemning, foreslår Anne Gaardmand, at man siger noget i stil med:

"Jeg forstår godt, at I gerne vil tale om det her. Men hvis det er okay med jer, så vil jeg rigtig gerne tale om noget andet, for det trigger kun dårlig samvittighed i mig".

– Det handler om at holde sig fuldstændig ovre på sin egen banehalvdel og tale om sine egne følelser omkring mad. På den måde giver man heller ikke andre skyldfølelse, siger hun.

Træn din hjerne til at slippe bestemte tankemønstre

Hvis tankerne buldrer omkring mad og krop til julefrokosten, kan det være svært at slippe dem – og de stjæler måske dit nærvær og din glæde.

Det kan være, at du er optaget af, at bukserne strammer, eller om du kan tillade dig at spise en ekstra portion. Og det gør det svært at nyde festen. Her kan du træne din hjerne til at skifte fokus.

– Det handler om at være opmærksom på, at din hjerne spiller en lille "film" omkring mad og krop, som du er fanget i. Det gør den ikke for at være led, men fordi den fejlagtigt tror, at den hjælper dig med at løse et akut problem.

– Når du opdager den negative indre dialog, kan du prøve at flytte fokus, siger Anne Gaardmand og fortsætter:

– Det kan du gøre ved at fokusere på andre, som du har glædet dig til at snakke med. Når du er optaget af at høre om din venindes nye arbejde eller din kollegas nye flirt, er du ikke samtidig fanget i dine egne selvdømmerier.

Unfollow profiler på sociale medier

Et sidste råd fra Anne Gaardmand er at skåne dig selv for slankekure, personlige trænere og profiler på sociale medier, hvor du kan mærke, at du får dårlig samvittighed af deres opslag.

­– Hver gang du ser noget på de sociale medier, som trigger dig, så overvej, om du gider være med i den opslidende jagt på "sundhed" og den "perfekte krop". Hvis det efterlader dig skamfuld og nedtrykt, når du ser andres opslag, så tryk unfollow, siger hun.

Hvor vi inden sociale medier kun havde en omgangskreds på 40 eller 50 mennesker, så har vi i dag mulighed for at sammenligne os med hele verden.

Det er virkelig hårde vilkår for selvværdet, mener Anne Gaardmand.

– Sluk hurtigst muligt for en person, der giver dig dårlig samvittighed eller lavt selvværd. Ikke fordi personen har gjort noget galt, men fordi det ikke er meningen, at vi skal sammenligne os ind i en depression.

– Der eksisterer et helt forskruet kropsideal, og vi bruger alt for mange kræfter på at tøjle kroppen, i stedet for at bruge energi og mentalt fokus på alt det andet, som vi også er.