Underholdning
15. december 2021

And just like that ... er Mr. Big i live

I slipstrømmen af det chokerende dødsfald i "Sex and the City"-efterfølgeren "And Just Like That..." griber motionscykelproducenten nu muligheden for skabe mere omtale om deres produkter.
Af: Maria Hoang
mr. big

Foto: HBO

Denne artikel blev første gang udgivet af SE og HØR.

Chok og sorg rystede "Sex and the Citys"-fans, da Mr. Big, spillet af Chris Noth, pludseligt faldt om af hjertestop og døde på badeværelset i det første afsnit af "And Just Like That", der havde premiere torsdag i sidste uge på HBO Max.

Karakterens ildebefindende indfandt sig efter, han havde cyklet på sin motionscykel af mærket Peloton, og efterfølgende har det yderst populære motionscykelmærke været ude at understrege, at det ikke var deres cykel, der forårsagede Mr. Bigs hjertestop.

Og nu er Peloton yderligere ude at slå fast med syvtommersøm, at de altså ikke bærer skylden for Mr. Bigs hjertestop.

Søndag lancerede de en reklamefilm med Chris Noth aka Mr. Big, der altså lovpriser cyklen.

Her slænger han sig foran en julepyntet kamin sammen med hende, der spiller hans Peloton-instruktør Allegra.

- Til nye begyndelser, siger Noth med sit sædvanlige glimt i øjet til Allegra.

- Du ser godt ud, svarer hun.

- Åh, jeg har det fantastisk. Skal vi tage en tur til? Livet er for kort til ikke at gøre det, siger han og henviser til to Peloton-cykler, der står bag dem.

Og så er det, at selveste Ryan Reynolds, der kommer med en speak i bedste "OBS!"-stil:

- And just like that... bliver verden mindet om, at regelmæssig cykling stimulerer og forbedrer dit hjerte, dine lunger og kredsløb, reducerer din risiko for hjertekar-sygdomme. Cykling styrker dit hjerte, muskler, sænker hvilepulsen og reducerer kolesterol i blodet, lister Hollywood-stjernen op og afslutter:

- Han er i live.

Du kan se reklamen herunder:

Læs også