Marie Brixtofte har lært at passe på sig selv: "Det udløser oxytocin, når man krammer og aer sine børn"

Hvad er sundhed for dig?

En stor bevidsthed om både krop og psyke. Jeg kan ikke svigte nogen af dem, for de fortjener at blive prioriteret begge to.

For mig er fysisk sundhed KRAM-faktorerne – kost, rygning, alkohol og motion, med S foran, altså SKRAM, fordi jeg har lagt søvn forrest. Jeg prøver altid at få mine otte timer.

Det lykkes ikke altid, men det er forudsætningen for både min fysiske og psykiske sundhed. Hvis du kun får seks timer, kan du for eksempel ikke føle mæthed og mærker nemmere sult.

Med hensyn til kost prøver jeg virkelig at få fem-seks grøntsager om dagen og holder mig til at drikke under syv genstande om ugen i snit. Jeg følger egentlig overordnet det, Sundhedsstyrelsen fortæller er sundt.

Med hensyn til motion har jeg udviklet et system: Lego-klodssystemet. Det går ud på, at du skal lave 20 Lego-klodser om ugen.

Hver klods er syv minutters træning, og det kan være hvad som helst; en kilometers løb, syv minutters mavebøjninger eller armbøjninger, mens du ser Netflix, syv minutters sjipning osv.

Når jeg nogle gange træner i fitnesscenter, gælder det for otte klodser, fordi otte gange syv er 56 minutter. Jeg har aldrig før holdt nogen træningsplaner, men det her er et ret godt system, for jeg har aldrig dårlig samvittighed.

Når jeg har lavet mine klodser, kan jeg slappe af og vide, jeg har styrket min krop.

Min psykiske sundhed handler også om mit selvværd, som altid har været lavt, hvilket er typisk for børn af misbrugere.

Mest af alt handler det for mig om at være selvomsorgsfuld og spørge: "Hvad har du lyst til, Marie? At vinterbade? At få en kop te?"

Jeg er blevet omsorgsfuld over for mig selv, og det gør en virkelig stor forskel. Med den er også fulgt af en pragmatisme: "Nå, så fik jeg ikke spist grøntsagerne i dag, jeg når det nok i morgen."

Jeg går efter det moderate, for det ekstreme er ikke sundt. Det giver psykisk sundhed at have fleksibilitet, også når det gælder sundhed, mad og træning.

En sidste afgørende vigtig ting er nærhed: At være sammen med dem, jeg elsker. Det udløser oxytocin, når man krammer og aer sine børn, går tur, har sex og har sunde relationer.

Hvornår har du været mest usund i dit liv?

Da jeg var investment-banker i syv år. Jeg arbejdede 100 timer om ugen og indtog kun cola light, hvidt brød og M&M’s for at holde den kørende.

Jeg havde oppustet mave, migræne og ondt i nakken. Jeg brugte stimulanser til alt: Kaffe for at vågne, melatonin til at sove, alkohol i weekenden, og jeg sov fire timer om natten. Hvis jeg bare havde vidst, hvor meget for lidt søvn forkorter ens liv. Sundhed blev først en prioriteret, da jeg blev mor.

Da jeg var ung og led af en en spiseforstyrrelse, var jeg fuldstændig ligeglad med at være sund, bare jeg var tynd.

Man må ikke slå sig selv i hovedet. Man skal tale pænt til selv. Hvis jeg en dag har spist to croissanter og ikke lavet noget, siger jeg bare: "Nå nå, det havde du brug for, jeg spiser lidt flere appelsiner i morgen" – og jeg lytter til det, hvor jeg før skældte ud på mig selv.

Hvornår har du været mest sund?

Nu! Jeg har aldrig i mit liv været mere sund, og jeg har aldrig været gladere for min krop. Som 42-årig har jeg sluttet fred med den og har en stabil vægt i den lave ende.

Jeg spiser stort set, hvad jeg lyst til, nogle dage sundt, nogle dage ikke. For mig, som har været spiseforstyrret, er det et virkelig godt sted at nå hen.

Hvad er usundt for dig?

Når jeg stopper med at være selvomsorgsfuld. Når jeg ikke tillader mig selv en pause, ikke synes, jeg fortjener at gå i sauna, ikke prioriterer at gå i seng i god tid, eksempelvis i arbejdsnarkomani-perioder.

Jeg beskriver i min bog "Bolsjefilosofi og andre leveråd" om relapse og recovery-perioder. I nogle perioder er det ret nemt at være sund, i andre er det svært.

Når man havner i relapse med sociale medier-fælden, for lidt søvn og for meget alkohol eller junkfood, gælder det om at være opmærksom på, at man er i den periode.

Når jeg oplever det, trigger jeg mig selv tilbage i recovery. Når jeg ikke orker at løbe, siger jeg: "Nå, men du behøver heldigvis ikke orke at løbe for at løbe." Jeg tvinger mig til at være selvomsorgfuld, og inden jeg ser mig om, er jeg tilbage i en god periode.

Hvor meget tænker du over din vægt?

Jeg har haft to spiseforstyrrelser. Da jeg var 13 1/2 led jeg af anoreksi og endte med at veje 46 kilo.

Senere, fra jeg var 14 til 16 år, fik jeg den “smarte” idé at kaste den mad, jeg spiste, op og begyndte at spise fem wienerbrød, som jeg så kastede op. Jeg ville altid være tyndere.

Min vægt har altid fyldt for mig, men ikke de sidste par år, for jeg har fundet ud af, hvis jeg træner 20 Lego-klodser om ugen, spiser, hvad jeg har lyst til, men ikke fråder hver dag, så er det fint.

Min vægt fylder ikke så meget. Efter seks ugers sommerferie, hvor jeg ikke havde tænkt på vægt eller kost, tog jeg måske ét kilo på, og det er jo lige meget.

Jeg vil altid have det med mig: En spiseforstyrrelse er for altid. Jeg er som en ædru alkoholiker – jeg er bare ikke aktiv. Men hvis min mand gik fra mig, kan det godt være, jeg ville have lyst til at gribe til de redskaber, jeg kender fra dengang.

Er der en sund vane, du godt kunne tænke dig, men som du ikke har … eller ikke kan overholde?

Meditation. Jeg dyrkede både det og mindfulness i mange år, men på et tidspunkt at blev det endnu en “"to do" for mig, endnu en ting, jeg også skulle, som jeg ikke gad.

Jeg talte med min buddhistiske psykolog, som sagde: "Hvis det føles som sur pligt, så lad være. Så er det ikke selvomsorg, men bare endnu en ting, du kan slå dig selv oven i hovedet med."

Hvordan tackler du stress?

For tiden har jeg sindssygt travlt, men er ikke stresset. For mig er der kæmpe forskel.

Stress handler om noget, man ikke kan nå, eller et større ansvar, end man har kontrol over, og så må man af med noget eller få mere kontrol.

Når jeg begynder at vågne klokken 4.36 og have lyst til at stå op og arbejde, når jeg har svært at falde i søvn, fordi stresshormonerne vinder over søvnhormonerne, ser jeg på: "Hvad stresser jeg over?" Jeg er meget opmærksom på signalerne.

Et tegn for mig er åndenød. Så ved jeg, jeg skal have kigget på min kalender – og melde fra. Der er altså ikke nogen, der skyder en, hvis man melder fra.