Lynstegt andebryst med rød karry
Aftensmad

Lynstegt andebryst med rød karry

21. februar 2022(Opdateret 21.02.22)
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens fredagsopskrift er lynstegt andebryst med rød karry. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 15 min

Det skal du bruge

  • 1 andebryst
  • lidt olie til stegning
  • 2 fed hvidløg i tynde skiver
  • 1 spsk. hakket ingefær
  • 1 tsk. sukker
  • 1-2 spsk. rød karry (eller efter smag)
  • 1 rød peberfrugt i både
  • 2 løg i både
  • 2-3 spsk. fiskesauce
  • lidt vand
  • plukket koriander

Tilbehør

  • grove, kogte ris

Lækker lynstegt andebryst med rød karry

Det tager måske 15 minutter at lave selve retten. Det, der tager tid, er at koge ris. Husk, at de koger hurtigere, hvis du først salter til sidst. Og har du travlt, så servér retten med nudler i stedet.

Skær andebrystet i skiver. Fjern evt. skindet (jeg gør det, når jeg spiser retten). Rist kødet i olie i en varm wok. Lad det tage farve, og kom hvidløg og ingefær ved. Tilsæt sukker og karry, og steg kort. Kom peberfrugt og løg på, og kom hurtigt derefter fiskesauce på. Spæd med en smule vand, og servér straks toppet med koriander og med ris til.
Opskriften er til 2 personer

Få flere opskrifter med andebryst her

Læs også