Mit tøj skal ikke ‘virke slankende’ - det skal bare være lækkert og pænt i mine øjne

Dorthe Kandi er mediechef for Aller Kvindeliv. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

"Fra flere sider blev jeg angrebet under min graviditet for ikke at være tyk nok. Jordemoderen og mange andre mente, jeg skulle tage mere på. Det er altså ikke særlig sjovt," sådan sagde en kær kollega, da vi diskuterede tykke kroppe i modebilledet og i hverdagen.

Hendes pointe er, at ingen bryder sig om at få diskuteret deres krop af andre. Og den pointe er jeg HELT ENIG i.

Men jeg vil alligevel påstå, at det ikke er det samme at blive set som 'for tynd' som 'for tyk'. Som 'for tyk' er der langt flere holdninger til din krop. Og det bliver hele tiden diskuteret offentligt.

Det er den først go-to-forklaring, når du hoster eller har ondt i din negl. Hvis du som jeg bruger str. 44 eller mere i tøj, så skal du lede længe i 'almindelige' butikker – og når du endelig finder noget, du kan passe, så er du måske, som jeg, så taknemmelig, at du køber det uanset stil og pris.

Hvis du er tynd, så løfter de færreste et øjenbryn, hvis du hader motion. Men hvis du er tyk, så konkluderes det rask væk, at så er det 'da klart, du ser ud, som du gør'.

Tykke mennesker går gennem verden på en anden måde end tynde mennesker.

Og så længe der er en række fordomme og antagelser om tykke kroppe, så er det relevant at diskutere det – selvfølgelig ikke den enkeltes krop, men det generelle syn på kroppe.

Lad mig give et eksempel.

Jeg er vokset op med, at det altid var formålet med min påklædning – uanset vægt – at se så slank ud som muligt.

Jeg møder ofte udtrykket 'virker slankende' hos tøjbrands og designere, for det ligger endnu utvetydigt i vores kultur, at det er bedre at se slank ud end at se tyk ud. Men jeg har personligt sluppet den tanke for længst.

Mit tøj skal ikke 'virke slankende' – det skal bare være lækkert og pænt i mine øjne. Min krop må gerne bule. Min bryster må gerne se tunge ud – for det er de.

Heldigvis ser jeg blandt mange – især yngre kvinder end mine 53 år – et helt andet forhold til krop, og hvordan de klæder den på. De bruger det eneste rigtige princip – at tage det tøj på, de har lyst til. Lårkort og tykke lår er ingen modsætning. At kroppen buler synligt, er ingen forhindring.

Det er inspirerende, og jeg er totalt vild med det. For der er intet mere befriende end at slippe andres blikke på, hvordan man bør se ud.

Problemet er dog, at det stadig kan være meget svært at finde det tøj, man egentlig har lyst til – fordi langt de fleste brands, stadig kun laver tøj til max. str. 42.

Et andet stort problem er, at når tykke mennesker trækker i stramt og/eller kort tøj, så flokkes meningerne om, hvorvidt det ser 'rigtigt' eller 'forkert' ud også stadig. Derfor er jeg helt enig med min kollega i, at vi skal holde vores mening om andres påklædning og kroppe for os selv – uanset om vi synes, at nogen er 'for tynde' eller 'for tykke', for os selv.

Men vi skal absolut diskutere, hvorfor meget få af de toneangivende modebrands laver tøj i størrelse 44 og op.

Vi skal tale om, hvorfor vi mener, at mavedellen helst skal skjules.

Disse snakke kan åbne vores øjne for den gennemsyrende kultur og evige stillingtagen til alle kroppe.

Tykfobien gennemsyrer stadig vores kultur, og den er vi kun lige begyndt at gøre op med! Men det bedste ved dette opgør er, at det kan bidrage til at frigøre alle kroppe uanset størrelser og køn fra andres mening.