15 kendte kvinder, der har droppet alkohol
Foto: Ritzau Scanpix
Selvom vi ofte ser store fester med drinks og cocktails blandt skuespillere, musikere og tv-stjerner, så har en række kendte kvinder valgt at droppe alkoholen gennem årene.
For nogle af kvinderne har en alkoholfri livsstil været grundet et tidligere misbrug, hvor de har været på afvænning for at slippe den farlige vane.
For andre handler det om den negative effekt, alkohol kan have på kroppen, at de ikke kan lide smagen, eller de er stoppet med at drikke af hensyn til deres familie og børn.
Her er 15 kendte kvinder, der har lagt alkoholen på hylden af forskellige årsager.
Mathilde Falch
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
I mange år var stoffer og alkohol styrende i Mathilde Falchs liv. I et tidligere interview med femina fortæller hun, at hun skulle helt derud, hvor hun var tæt på at dø af sit misbrug, før hun kunne sige: Det er ikke det, jeg vil.
I dag har hun været stof- og alkoholfri i syv år og bruger sin egen historie som ambassadør for bl.a. SIND og Red Barnet.
Sarah Grünewald
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Vild med dans-vært Sarah Grünewald fortalte på Instagram i december 2021, at hun er stoppet med at drikke alkohol. Hun fortæller også, at hun startede med at drikke i en tidlig alder, som også endte ud i et misbrug. Også af euforiserende stoffer, skriver Se og Hør.
Det er især pga. sønnen Louis, at Sarah Grünewald har valgt alkoholen fra.
- Det der med at vågne om morgenen med min dreng og lugte af sprut og røg, fordi man har været på bodega. Det har jeg aldrig kunne tilgive mig selv for, fortæller hun.
Gitte Nielsen
Foto: Mediapunch/Ritzau Scanpix
Modellen Gitte Nielsen har haft en hektisk liv med et årelangt alkoholmisbrug. Efter to gange på afvænningsklinikker i 2007 og 2012 indså hun, hvor stort et problem alkoholen var.
Hun har tidligere fortalt til femina i 2015, at hun skal arbejde med sit alkoholmisbrug resten af sit liv for ikke at falde i igen.
Linda P.
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Komikeren Linda P. har i mange år gemt på en kamp med alkohol- og stofmisbrug bag den sjove facade.
Lægerne advarede hende om, at hvis hun fortsatte med samme livsstil, ville hun ikke nå at blive 30 år. Det skriver Se og Hør.
I 2013 fik hun et sammenbrud på Skanderborg Festival, kort tiden inden hun skulle optræde. Det fik hende til at tage livet op til revision og stoppe sit misbrug.
Miley Cyrus
Foto: Matt Baron/Ritzau Scanpix
Sanger og skuespiller Miley Cyrus droppede alkoholen i 2020 efter en operation på stemmebåndet.
Anbefalingerne om ingen alkohol efter operationen blev efterfølgende et livsstilsvalg, da hun var træt af tømmermænd og føle sig uoplagt. Det fortalte hun til mediet Variety.
Natalie Portman
Foto: Matt Baron/Ritzau Scanpix
Som helt ung teenager rørte skuespiller Natalie Portman ikke alkohol, og første gang hun for alvor blev fuld var i college. I dag er hun en af de kendte, der har lagt alkoholen på hylden for altid, skriver Harpers Bazaar.
Kristin Davis
Foto: Sonia Moskowitz Gordon/Zuma/Ritzau Scanpix
"Sex and the City"-stjernen Kristin Davis har fortalt til Marie Claire UK, at da hun startede i skuespillerbranchen, drak hun for meget.
27-årige Christina Ris: "Jeg troede kun, at alkoholisme var noget, der ramte gamle mænd"
Hun havde altid tømmermænd, og det gik ud over hendes arbejde. På et tidspunkt tænkte hun, at hun ikke vil blive over 30 år, hvis det fortsatte, og siden da har hun altid valgt alkoholen fra.
Lana Del Rey
Foto: Billy Bennight/SIPA/Ritzau Scanpix
Sanger Lana Del Rey fortalte i 2012 til GQ, at hun i starten af sine teenageår var afhængig af alkohol. Lige inden hun fyldte 20 år, blev hun ædru og flyttede derefter til New York for at forfølge musikdrømmen.
Jennifer Lopez
Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Skuespiller og sanger Jennifer Lopez har tilbage i 2003 udtalt til InStyle, at hun ikke drikker alkohol eller ryger, da det ødelægger huden.
Hvis hun er til en fest eller galla, tager hun også kun en lille tår, hvis der skåles med alkohol, siger hun.
Naomi Campbell
Foto: Veeren -Christophe Clovis/Ritzau Scanpix
Den engelske supermodel Naomi Campbell har også lagt alkoholen på hylden efter at have drukket for meget. Det fortalte hun til Vogue UK i 2010.
”Mange tror, at man skal være alkoholiker for at vælge et liv uden alkohol”
- Der var tidspunkter, hvor jeg ikke troede, jeg ville overleve. Jeg havde mange problemer og drak for meget i forhold til andre, så jeg blev medlem af "Anonyme Alkoholikere" for at blive ædru, sagde hun.
Blake Lively
Foto: Anthony Behar/SIPA/Ritzau Scanpix
Skuespilleren kendt fra tv-serien "Gossip Girl" fortalte tilbage i 2012 til Allure, at hun ikke drikker alkohol og har heller aldrig prøvet stoffer.
- Det er bare noget, som jeg oprigtigt ikke har en trang eller lyst til at prøve, sagde hun.
Anne Hathaway
Foto: Pmphoto/Splash/Ritzau Scanpix
Skuespiller Anne Hathaway afslørede på the amerikanske talkshow "Ellen", at hun vil lægge alkoholen på hylden, så længe hun har børn i huset.
- Jeg er ikke vild med den måde, jeg drikker på, og min søn har fået en alder, hvor han virkelig har brug for mig hele morgenen, sagde hun.
Kim Kardashian
Foto: Planet Photos/Ritzau Scanpix
Realitystjernen Kim Kardashian er ikke vild med at drikke alkohol og har aldrig været det. Det fortalte hendes søster og realitystjerne Khloé Kardashian i et interview med Elle i 2016.
Leona Lewis
Foto: Claudia Albuquerque/Ritzau Scanpix
Sanger Leona Lewis, der er særligt kendt for hittet ”Bleeding Love”, har i flere interviews sagt, at hun ikke drikker alkohol, fordi hun ikke bryder sig om smagen.
Da sangen "Bleeding Love" lå nummer et på hitlisterne, fejrede hun det med alkoholfri champagne.
Eva Mendes
Foto: Re/PA Images/Ritzau Scanpix
Efter skuespiller Eva Mendes i 2008 var på afvænning, er hun stoppet helt med at drikke.
- Jeg er stolt af folk, som har beslutsomheden og modet til at se deres indre dæmoner i øjnene og få det bedre. Det her handler om liv og død, sagde hun til Interview i 2008.