Ukrainske kvinder filmer fra deres bunkere. Det her er, hvad de deler

Mary Bandura sover fuldt påklædt og med en flugtrygsæk ved siden af sin seng.

Hendes kat har sele og snor på, så hun er klar til at tage den med, hvis det er nu, hun må forlade Lviv.

Alina Volik havde samme aftenrutine som Mary Bandura, inden hun flygtede til Budapest og derefter til Madrid.

Hun sov også fuldt påklædt og med en taske pakket med dokumenter, penge og et førstehjælpssæt.

De er nogle af de kvinder, der deler videoer på TikTok om, hvordan livet er i Ukraine, og hvordan flugten fra landet har været.

Det sociale medie TikTok, der engang primært var kendt for dansevideoer og fjollede videoer af folk, der mimede til musik, bruges nu også som en platform til at formidle krigen i Ukraine.

Alt afhængigt af hvordan du træner algoritmen på din “For dig side” på TikTok, blander videoerne af bombede bygninger og morgenmadsrutiner i bunkere sig nu sammen med alt det klassiske, fjollede indhold, som TikTok også indeholder.

Den engelske avis The Guardian fortæller, at flere kalder krigen i Ukraine for verdens første "TikTok-krig" og mener, at det er på høje tid, at vi tager platformen seriøst.

I en tale har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, også adresseret "TikTokkere", som en gruppe af almindelige mennesker, der kan være med til at hjælpe med at gøre en ende på krigen.

Beskyttelsesrum under jorden, ødelagte bygninger og tomme supermarkedshylder er blot nogle af de glimt, som ukrainske kvinder deler på TikTok fra deres liv, siden krigen startede 24. februar.

Sirener og beskyttelsesrum

Inden Rusland invaderede Ukraine, levede 18-årige Alina Volik et helt normalt teenageliv i byen Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine.

Hendes TikTok-profil var primært fyldt med rejsevideoer fra udlandsrejser og fra ukrainske storbyer som Kyiv, Lviv og Kharkiv.

Da krigen startede filmede hun, hvordan hendes familie forseglede vinduerne i deres lejlighed, og hvad hun pakkede i sin nødrygsæk.

Hun ville dokumentere minderne om et liv, der blev vendt på hovedet, for sin egen skyld.

Da hun åbnede TikTok to dage efter, så hun andre ukrainere dele deres perspektiv fra krigen og valgte derfor at gøre det samme.

I en kort videodagbog viser hun, hvordan hendes omgivelser så ud, da krigen startede.

– Jeg ville vise mit perspektiv på at leve i Ukraine, og hvordan uskyldige menneskers liv har ændret sig under krigen, siger Alina Volik.

Videoen gik viralt og har nu 16.5 millioner visninger.

I en anden video viser hun optagelser fra et beskyttelsesrum og kalder den daglige tur frem og tilbage for hendes nye fitnesscenter.

– Jeg ønsker, at folk skal sætte pris på deres frihed.

– Det eneste sted, du kan gå hen i Ukraine, er supermarkedet, og selv når man går derhen, føler man sig ikke sikker, for man ved ikke, om man når hjem i live, siger Alina Volik.

1. marts delte hun en video af, hvordan hun vågnede til lyden af sirener. Sirener, hun hørte fire gange om dagen, skrev hun.

"Natten er den værste del"

I den vestlige del af Ukraine i byen Lviv vågner 26-årige Mary Bandura også til lyden af sirener flere gange i løbet af natten.

– Natten er den værste del af døgnet, for så pakker vi endnu engang alle vores ting og ved ikke, hvornår sirenerne lyder, siger Mary Bandura på et videoopkald fra hendes lejlighed i Lviv.

Da krigen først brød ud, flyttede hun og søsteren ind hos deres forældre for at være samlet.

Men efter fem dage begyndte hendes venner fra Kyiv og Kharkiv at flygte fra deres byer, og Mary flyttede tilbage i sin lejlighed for at kunne huse dem i Lviv.

Nu bor de fem mennesker og en kat i den lille lejlighed, der før var beregnet til to.

De har endnu ikke haft held med at finde et beskyttelsesrum tæt på dem, som de føler, er sikkert.

Når sirenerne lyder, søger de ophold i en gang i lejligheden, hvor væggene er stærkest.

I en video deler Mary, hvor mange sirener der har lydt på den 25. dag af krigen.

Inden Rusland invaderede Ukraine, arbejdede Mary som engelsklærer i en softwarevirksomhed.

På andendagen af krigen begyndte hun at hjælpe til som frivillig på togstationen i Lviv og ved at indsamle mad, benzin og stof til at lave net til de ukrainske soldater.

Hun frygtede i begyndelsen af krigen, at TikTok ville blive lukket ned, og hun valgte derfor at dele sine videoer på det sociale medie, da det er hendes eneste kanal, hvor hun kan nå internationale følgere.

– Jeg vil have, at folk skal vide, hvordan det er. Jeg håber, at mine videoer kan hjælpe folk med at se det, og at de kan blive mere forbundne med Ukraine.

I en anden video viser Mary, hvordan krigen også påvirker hende mentalt.

– Måske ser folk på TikTok en person som mig og føler for mig.

– Forhåbentlig stopper de ikke ved mig, men googler Ukraine og lærer mere om, hvad der sker her, hvordan vi elsker vores land, og hvordan vi bare vil være her – frie og ikke bange.

Flugten ud af Ukraine

En anden kvinde, der også har vist, hvordan hun lever under krigen, er fotografen Valeria Shashenok.

Hendes video med titlen "en typisk dag i et beskyttelsesrum" har fået 44 millioner visninger.

Udover at vise hendes daglige liv, og hvordan hendes mor lavede mad i bunkeren uden et ægte køkken, har hun også delt videoer på sin TikTok-profil af krigens tydelige ødelæggelser i byen Chernihiv.

Valeria har brugt sin voksende TikTok-profil til at vise sin flugt til Polen.

Siden da er hun ifølge sin profil taget videre til Italien, hvor hun bor med en italiensk familie, der har åbnet deres hjem for hende.

Troen på en fremtid

I Budapest åbnede en familie også deres hjem for Alina Volik, som flygtede fra Ukraine sammen med sin mor.

Her var hun indtil 18. marts, hvor de tog videre til Madrid for at bo med en spansk værtsfamilie.

– Jeg vil gerne bo og studere i udlandet, og når jeg en dag kan vende tilbage til mit land, vil jeg bruge mine erfaringer og min viden til at udvikle og hjælpe Ukraine, siger Alina Volik i en talebesked fra Ungarn.

Mary Bandura bor stadig i lejligheden i Lviv og har ikke planer om at flygte.

Hun vil hjælpe sit land, så meget hun kan.

– Jeg håber, at vi vinder krigen med det lavest mulige antal sårede og dræbte. Jeg ikke bare håber på men tror på fred og en fremtid for mit land.